Torsdag (28/3) ankom vi til Brunei og hovedstaden Bandar Seri Begawan. Først skulle vi dog finde bussen i Miri. Vi spurgte os frem i lufthavnen og to informationsdamer sagde at bussen kørte fra busstationen kl. 13.30. Hm. vi havde godt nok læst kl. 15.45 på nettet, men de lød sikre, så vi skyndte os afsted. Da vi kom frem var busstationen meget lokal (dvs. ingen turistfacilliteter som aircondition, gode bænke osv.) Og bussen kørte først kl. 15.45. Grrr. Vi fandt dog et shoppingcenter og fik frokost. Vi bestilte kyllingeretter fra menukortet hvor halvdelen var "not available" og efter 10 minutter kom tjeneren ud og sagde at de hverken havde kylling, kartofler eller fanta. Vi kunne istedet vælge mellem and og ris!! Vi fik dog lidt mad inden vi kom på den næsten tomme bus og afsted. Vi havde været en smule nervøse for immigrationsprocessen, for vi havde læst at den kunne tage tid og at de vidst var lidt strikse med hvem de lukkede ind. Men vi må have set tilforladelige ud for vi kom ind uden problemer. I bussen var vi desuden kun 10 mennesker, så det gik lynende hurtigt. Det første indtryk af Brunei godt, de virker klart rigere end deres nabo og her er store huse og flotte biler. De har også så meget olie at de alle får pension, gratis hospital, skoler og fritidsaktiviteter. Tilgengæld betaler de ingen indkomstskat. De må vidst have en del olie. :) Et par andre facts: de har flere rundkørsler end indbyggere, her er kun 43 taxachauffører (i hele landet), de ledes af en sultan (meget alibaba og de fyrretyve røvere agtigt), man kan konme 10 år i fængsel for hommoseksualitet, dødsstraf er tilladt, og salg af alkohol er strengt forbudt. Spøjst land. :) Vi ankom til hovedstaden kl. 19.30 og fandt straks vores pæne hotel. The Brunei Hotel var det første hotel i hele Brunei og koster sølle 135 brunei dollar per nat (ca. 635 kr.) Tal lige om prischok. :)
Fredag (29/3) startede vi dagen med vores overdådige morgenbuffet, hvor Linda opdagede en ny morgenmadsfavorit: bananlasagne. :) Meget mætte måtte vi ud og se på byen. Vi var blevet advaret om den nye lov udstedt af sultanen, om at alle (og her menes alle) butikker, restauranter og virksomheder skal lukke ned hver fredag mellem 12-14, pga. fredagsbønnen. Vi nåede dog lige på Royal Regalia Museum, som er et museum om sultanen. Meget interessant, her var beskrivelser af hvilket godt barn han var, alle slags billeder af ham (hæklede, malede og glimmerperlebilleder) og en udstilling af gaver han har modtaget fra andre statsoverhoveder. Efter besøget nåede vi akkurat at købe en sandwich, vand og kaffe inden butikkerne lukkede. Vi havde tænkt os at spise det ved Omar Ali Saifuddien moskeen og høre indkaldelsen til bønnen, men pga. et kraftigt regnvejr måtte vi sidde i læ udenfor et shoppingcenter og indtage det overdådige måltid. Vi kunne dog ikke undgå og høre indkaldelsen, som var rimelig høj. :) Kl. 14 sad vi klar til at få endnu en kaffe, før vi gik over i Omar...moskeen, for at kigge lidt. Da der havde været bryllup var alle i deres fineste puds, så kvinder, mænd og børn var klædt i alle regnbuens farver. Moskeen blev bygget til ære for sultanens far og er virkelig pæn, helt hvid med guldkupler. Vi blev pakket ind i de obligatoriske sorte rober og guidet ind på turisttæppet. Her kom en mand og forklarede lidt og svarede på spørgsmål og 2 minutter efter var vi ude. Dejligt når de kulturelle besøg kan klares hurtigt og vi satte kursen mod supermarkedet, hvor vi skulle prøve Bruneiske kager. Mmmmm, friturestegt dej smurt med smør og kokossyltetøj, ikke dårligt. Aftenen blev brugt på at spise og på at undre os over hvor alle folk er henne. Her er fuldstændigt dødt, pånær på den lokale kaffebar, hvor selv de 4 bruneiske rockere hænger ud. :) Alle butikkerne lukker også kl. 18, så her er ikke andet at lave end at spise. :)
Lørdag (30/3) var der desværre ikke bananlasagne til morgenmad, men tilgengæld honning/lemonade pandekager. Nams. Idag var dagen vi skulle se den berømte stylte by, som er den største af sin slags i hele verden. Landsbyen er bygget på stylter og ligger i floden og her er både skole og restauranter. Nærige som vi er ville vi ikke bruge 25 Brunei dollar på en båd, så vi gik. Det vidste sig at tage 5 minutter at komme til byen og 10 minutter at se det vi skulle se. Så vi tog en vandtaxi tilbage og gik ind for at drikke kaffe og spise gulerodskage. :) Godt sukkerpumpede tog vi bussen ud for at se den største moske i hele landet, Jame'Asr Hassanil Bolkiah moskeen, bygget da sultanen havde 25 års jubilæum. Det er også landets største rundkørsel. :) Den er kæmpe stor med smukke mosaikker udenpå og italiensk marmor, engelske swarowski krystallysekroner og håndvævede bedetæpper indeni. Fint skal det være. :) Busturen tilbage tog 30 minutter, fordi vi lige skulle hele ruten igennem, men vi kom forbi Gadong, som er her Bruneierne shopper, det er også her landets eneste traffikprop opstår når de shoppelystne skal finde en p-plads (shopping er Bruneis nationalsport). Aftenen blev brugt på at beundre solnedgangen over Omar...moskeen. Desværre havde vi glemt kameraet.
Imorgen hopper vi på flyveren til Kota Kinabalu og dagen efter videre til Sandakan, hvor vi skal til Turtle Island nationalpark og se skildpadderne lægge æg og videre på flodsafari og forhåbentlig se pygmæ elefanter. Vi krydser fingre. :)