Profile
Blog
Photos
Videos
Lørdag (4/5) skulle vi tage fra vores lækre strand villaer og videre til Kintamani. Vi blev hentet en smule forsinket, da vores chauffør holdt og ventede på os på det hotel, hvor vi fejlagtigt blev sat af sidst. :) Godt vores reception havde en fantastisk udsigt, som vi så kunne nyde mens vi ventede. Vi havde lejet en bil med guide, så vi kunne gøre nogle stop på vejen til Kintamani. Vi stoppede først i Lovina Beach, hvor der skulle være strande med sort lavasand. Det var dog en anelse skuffet, da stranden bare så beskidt ud, men så kan vi da sige at vi har set det. :) Næste stop var Beji templet i Sangsit. Templet er hinduistisk og var rigt dekoreret med en masse forskellige stenfigurer. Desuden var det tæt bevokset med ukrudt og blomster, hvilket bare gør det endnu finere. Vores guide fortalte fint om de forskellige hinduceremonier, så det var spændende og lidt anderledes i forhold til det vi er vant til (ingen guide!). Varmen jagede os hurtigt ud i den dejlige kølige bil igen og vi kørte igennem den gamle hovedstad og endte ude i en god omgang bjergkørsel. Fordi der er forholdsvis køligt i bjergene dyrkes der en masse ting som f.eks. kaffe, kakao og et hav af krydderier. Vi gjorde et stop på en kaffeplantage, hvor vi startede med en rundtur i den imponerende køkkenhave, her blev vi også introduceret for de væsler, som de bruger til at lave væselkaffe. Bagefter fik smagsprøver på Bali kaffe, kakao og forskellige the, som de lavede der, og vi fik da også brugt de sidste hævede penge på lidt forskelligt. :) Da vi var færdige blev vi kørt til vores hotel. Værelserne var en del under den standard vi var vant til, men udsigten var klart en af de bedste vi nogensinde har boet med. Fri udsigt over Mount Batur og hele dalen omkring vulkanen. Mount Batur er ligesom en vulkan i et krater. Svært at forklare, men hotellet og byen lå på det gamle krater, som går i en kæmpe cirkel uden om den "nye" vulkan, Mount Batur. Ved vulkanen ligger desuden Batur søen, hvor der ligger en landsby med "oprindelige" balinesere. Vi gik en kort tur i Kintamani og nød det kølige vejr. Byen rummer ikke så meget andet end en fantastisk udsigt og en del restauranter. Efter maden og et spil Yatzy gik vi tidligt i seng, kl. 20.20, for vi ville blive vækket kl. 03 igen.
Søndag (5/5) kom vores wakeup call kl. 3 og vi trak os ud af sengen og gjorde os klar til vores sunrisetrek op ad Mount Batur. Gab!! Vi fik en let (meget let) morgenmad og mødte vores guide, som kørte os ud til foden af vulkanen. Vi satte kursen mod toppen, sammen med en ordentlig flok turister. Den første times tid gik det forholdsvis jævnt opad. Her var den største udfordring de mange løse rullesten, som gjorde man skulle holde tungen lige i munden. Efter lidt tid begyndte det at blive en del stejlere og vi skulle skiftevis skubbe og trække hinanden op over store sten. Mor havde sat eksepcionel turbo på og rendte flere gange fra os andre, som måtte skubbe Linda op, da hun havde taget sine hængerøvs bukser på! Smart. :) Normalt tager opstigningen ca. 2 timer, men vi må have sat ny rekord, for vi var oppe på 1 time og 20 minutter. :) Vi satte os på bænken på toppen og fik serveret the, varme bananer, æg og sandwich, mens vi nød solopgangen og udsigten over det nærliggende bjerg, Batur søen og vulkanen på Lombok. Vi blev godt kolde af at sidde på toppen, så da solen var kommet op og vi havde fået varmen gik vi over for at se på krateret. Det var virkeligt dybt, desuden kom der røg ud flere steder fra undergrunden og jorden var flere steder virkelig varm, da vulkanen stadig er aktiv. Efter vi havde taget en masse billeder begyndte vi på nedstigningen. Den var en del sværere end opstigningen, da det var rimeligt stejlt og stenene ligger rigtigt løst og både mor og Linda måtte en tur på numsen, før vi kom ned til en lidt fladere vej. Efter 40 minutter på en grusvej gennem diverse marker endte vi, godt svedige, ved vores udgangspunkt og vi kunne sætte kursen mod de varme kilder, hvor vi kunne blive frisket lidt op igen. :) De varme kilder viste sig at være en swimmingpool og et par bassiner med varmt vand, ikke lige hvad vi havde forventet, men det var alligevel ret fantastisk efter strabadserne på vulkanen. :) Efter lidt tid i vandet vendte vi snuden hjem mod hotellet, hvor vi slappede af, nogle med en lur og andre med endnu et spil yatzy. Vi ankom 2 timer før planlagt tid, så vi havde godt med tid til at få pakket og slappet lidt af. :) Kl. 12 fik vi en dejlig buffet frokost på hotellet, inden vi blev hentet og kørt til Ubud. I Ubud fik vi et 2 etagers familiehus, hvor vi sover på 1 sal. Vi faldt i søvn kl. 13 og vågnede i noget der mindede om en sauna kl. 15.30. Fordi vi har et kæmpe værelse kan vores aircondition næsten ikke følge med. Personalet var flere gange oppe for at kigge på den, men kunne desværre ikke få den til at køle mere. Heldigvis var det okay temperatur da vi skulle i seng.. :) Før sengetid gik vi lige en tur i Ubud og fandt ud af at det er en rigtig hyggelig by, med mange butikker og restauranter. I Ubud bor der et stort antal kunstnere og det er Balis kulturelle hjerte og det kan man godt mærke. :) Til aftensmad fik vi rigtig god thai mad og vi var rigtig godt trætte da vi gik tidligt seng. :)
- comments