Profile
Blog
Photos
Videos
Torsdag (2/5) vågnede vi op til bølgeskvulp og solen, der bankede ind gennem de store panoramavinduer. Det kunne man altså godt vænne sig til. :) Morgenmaden blev indtaget på den hyggelige lille restaurant ved siden af vores huse og udvalget var stort og varieret og vi måtte vælge så meget vi ville, hurra!! :) Da vi var propmætte lejede vi noget snorklingsudstyr og satte kursen mod stranden. Mor Susanne havde sat sig for at skulle afprøve snorklingens svære kunst, men da hun fik svømmebrillerne på, konstaterede hun at det føltes som om der sad en Alien fast på hendes ansigt, så hun holdt vagt på stranden. :) Stranden var ikke lige så god at snorkle på, som ude ved Komodo Island, for bådene der sejlede forbi hvirvlede meget sand op, så korralerne var ret sandede, desuden kunne man godt se at vandet her var mere forurenet. :( Men når man kom et godt stykke ud, hvor korallerne endte var der dog en del fisk at se på. Linda var så "heldig" at se en hvid vandslange og hendes skrig kunne høres over hele Bali. Hun padlede så hurtigt tilbage til land at hun nærmest lå oven på vandet. :) Efter lidt plasken rundt bestilte vi frokost, som vi indtog i liggestolene, dejlig gazpacho, og pitabrød med hummus og tzaziki. :) Sen eftermiddag fik vi endelig revet os løs fra liggestolene og gik hjem og tog et qbad og slappede lidt af, inden Far Henrik tog os begge to ud på en lille gåtur i den omkringlinggende skov. Bymennesker som vi er tog vi hverken vand eller lygter med og endte med at være meget tæt på at fare vild. Desuden kom vi i karambolage med dådyr, som var ved at give Far Henrik et hjertestop da de sprang afsted. En times tid efter vi var gået ud fandt vi helskindede tilbage lige inden mørket lagde sig. Aftensmaden blev indtaget på stamrestauranten (da der ikke er andre i natinalparken er det meget naturligt at det er stamstedet). Kaffen blev drukket i huset og et lille spil yatzy blev det også til. Midt i spillet kommer der en sjov lyd ude fra terrassen og vi bestemmer os for at undersøge det. Far og Vibeke kaster sig frygtløst (høhø) ud på terrassen og næsten lige over døren sidder en gigantgekko, måske tyve gange større end dem vi er vant til. Den blev heldigvis mere bange for os, så den flygtede rundt om hushjørnet, men Linda nåede dog også at få et glimt af den. :)
Fredag (3/5) stod vi tidligt op og tog på snorklingtur til den nærtliggende Menjangan Island. Menjangan Island er en fredet ø og en del af nationalparken (som er Balis eneste), her bor ingen mennesker, men der er dog bygget et buddistisk tempel. Det er desuden et af verdens bedste snorkling og dykker steder. Vi startede med at sejle i 35 minutter og nåede frem til det første snorklingsted på østsiden af øen. Vi startede indefra stranden af og svømmede 15 meter ud over korallerne og pludselig når vi til en lodret mur, og der var ret langt ned. Vibeke skulle lige tage tilløb før hun turde svømme ud over den. :) en det var godt hun gjorde det, for det vrimlede med farverige fisk i alle former og størrelser. Godt vi havde lejet et undervandskamera (som vores guide svømmede rundt med størstedelen af tiden). :) Vi så blandt andet en blæksprutte, nemofisk, snapperfisk, neonfisk og tonsvis af alle mulige andre fisk. Efter en times tid svømmede vi tilbage til båden og satte kursen mod nordsiden af øen. Vi var kommet på et heldigt tidspunkt, for da vi var på vej tilbage til båden vrimlede det med turister, så man svømmede rundt i endnu en turistsuppe. :) Flere af dem havde tydeligvis ikke hørt efter hvad guiderne forklarede for de stillede sig bare på korallerne, nogle mennesker er simpelthen bare nogle idioter. :( På vej til nordsiden af øen stoppede vi ved templet og mor Susanne og far Henrik gik op og kiggede på det, mens vi smurte os ind i endnu et lag solcreme på båden. :) Den anden snorklingomgang startede fra båden 20 meter fra land. Her var en del dybere end sidst, men stadig en masse flotte fisk. Efter lidt tid udbrød en af englænderne vi havde med "Barracuda" og vores lille snorklingteam samlede sig med lynets hast i en lille klump, som beskyttelse mod udyret. :) Den svømmede dog fredeligt forbi og vi kunne komme forholdsvis tæt på den. Efter dramatet svømmede vi videre rundt og endte på båden igen, hvor den stod på frokost. Kl. 14 var vi tilbage i huset klar til et bad og eftermiddagshygge med læsning og yatzyspilning. :) Alle pånær Vibeke fik sig en balinesisk massage liggende i en lille pavillion helt ude ved strandkanten og de var noget så begejstrede og afslappede bagefter. :)
Imorgen går turen mod Mount Batur, som vi i overmorgen skal på sunrise trek opad. :) På vejen dertil håber vi på at gøre stop ved Lovina beach og stranden med det sorte sand. :)
- comments