Dette blogindlæg er dedikeret til lillebror Morten. Punktform, lige som han har efterlyst. :) Mandag (8/3) - lørdag (13/3) har vi spenderet i Kota Kinabalu. Det er ikke verdens mest spændende by, men dagene er gået ret hurtigt alligevel. Byen byder blandt andet på nogle smukke øer, spændende kulturelle landsbyer og et observationstårn. Vi har ikke set noget af det, men her kommer en top 10 over hvad vi har brugt tiden på. :) 1. Drukket kaffe 2. Spist....

Fredag (5/3) tog vi flyveren fra Sandakan til Kota Kinabalu. Vi kom endnu engang for tidligt ud i lufthavnen og måtte sidde to timer og vente. Og i denne lufthavn var der ingen Starbucks. Vi kunne dog købe kaffe med mælk og et stykke sandkage, så vi overlevede. :) Vel nede på jorden i Kota Kinabalu fandt vi vores hostel. Endnu engang måtte vi sove uden aircondition, fordi det dorm, hvor der var aircondition boede der tre drenge. Det er jo umiddelbart okay, ...

Søndag (31/3) tog vi flyet fra Brunei til Kota Kinabalu og her checkede vi ind på det mest lusede sted vi endnu har boet. Stedet var ejet af en bunke unge drenge i starten af 20'erne og bar MEGET tydeligt præg af dette. Vores værelse havde ikke været gjort rent i mindst et år, ledningerne hang fra loftet og myggenettet var revet midt over. Hvis det ikke var fordi vi havde betalt ville vi nok have fundet noget andet med det samme. Det værste var dog den man...

Mandag (25/3) stod vi tidligt op og skyndte os at forlade vores dorm og satte kursen mod lufthavnen, 2 minutters gang væk. Og heldigvis er Malaysia indrettet således, at selv i den mindste af alle lufthavne er der en Starbucks, så ventetiden går hurtigt. :) Flyet til Mulu nationalpark er et lille propelfly med plads til 50 mennesker og da vi havde fløjet i 10 minutter fik vi en fantastisk udsigt over nationalparken, med træer så langt øjet rækker og bj...

Fredag (22/3) blev vi hentet af Borneo Adventure og foran os lå en 4,5 times bustur og 1,5 times sejltur før vi ville ankomme til Nanga Sumpa, som var den longhouse "by" vi skulle bo i. Heldigvis var der kun en anden turist på turen. Busturen var som at køre i den gamle rutschebane på Bakken før den fik nye sæder. Flere gange lettede vi så meget fra sædet at vores seler blev helt spændt ud og når man prøvede at læse hoppede det så meget at man sle...