Оройн мэнд

Sidste dag i UB inden turen gaar mod vest.

Tryk i bogen

Har i dag faaet mit kinesiske visum, saa det eneste vi mangler er at faa printet vores bog - egentlig havde jeg lavet en aftale med trykkeriet i dag, men filen er ikke rigtig kommet fra DK. Der har vaeret en smule stress paa her til aften, men jeg skal virkelig bare til at faa ind i mit lille hovede at alting virkelig er muligt her. Ligemeget hvor haabloest det end ser ud, skal man bare liiiiige slappe lidt af, tage den med ro, laene sig tilbage og vupti saa er det som at det hele gaar meget nemmere og at folk paa mystisk vis faar tryllet lidt hist og her. Saa hvor vi tidligere i dag ikke havde fundet en loesning paa det her med at vi skulle have en spejder med her fra UB til at hjaelpe med traeningen (og det er noget vi har vidst og snakket om laenge, hvem det skulle vaere plus og minusser osv osv), saa dukker der pludselig een op. Eller jeg har moedt ham to gange i loebet af ugen, Doloo er hans navn, han var meget genert den foerste gang og sagde ikke et ord (maaske havde det ogsaa noget med hans splinter nye iphone at goere) og her sidst efter et par oel, var han lidt mere snaksagelig, hvad den vaeske dog ikke kan goere ved folk. Naamen, han har tilfaeldigvis (heldigvis??) lige sagt sit job op og har masser af tid, saa her til aften via smser og yahoo messenger har jeg igennem Deegii og korenspondance til ham faaet styr paa det hele og han skulle meget gerne faa vores bog i trykken i morgen og saa kommer han til Khovd med de 500 boeger naar de er faerdige og bor med os i loebet af ugen hvor vi afholder den foerste traening, kursus, hvad man nu skal kalde det. Skoent!

Timer i sprog

Havde ogsaa mine sidste sprogtimer i dag - da jeg ikke om i loerdag, mit hovede var simpelthen ved at koge over af alle de her nye indtryk, nye dufte/lugte, det nye sprog, den nye mad, den nye levevis, de nye lyde osv. Heldigvis var det muligt at rykke det til i dag i stedet. Ikke at jeg blev saa forfaerdelig meget klogere, maaske i at man ikke skal til at diskutere de engelske ords betydning med en mongolsk engelsk laerer, da hendes aere er lige hvor den skal vaere og den skal i hvert fald ikke pilles ned, saa en eller anden 20-aarig frivillig dansk toes skal komme og have ret. At jeg saa havde det og kunne havde givet hende lidt laering i bytte, er saa en hel anden side af sagen. Det var lidt nedladende skrevet, men det ville nu egentlig bare havde hjulpet os begge mere i sidste ende.

Fri i soendag

I gaar soendag holdte jeg ogsaa komplet fri - forlod ikke lejligheden hele dagen. Blev bare under taeppet og saa film hele dagen. Faktisk en soendag meget lig derhjemme: En seng (eller det der ligner), film, minut-nudler, is og cola. Jeg fandt en kanal der sender engelsk lavet og engelsk sprogede film doegnet rund - ikke at det var de bedste og dem jeg ville have valgt derhjemme, men det var film hvor jeg forstod hvor da sagde og ikke et eller andet syret synkroniseret koreansk underholdningsprogram, mongolsk lokal tv eller en gammel gammel synkroniseret britisk krimi.

Toej i varmt

Desuden har vi vaeret ude og koebe varmt toej. Vi valgte den indendoers version Black Market (der er et kaempe udendoers marked, med alt hvad hjertet begaerer af made in China varer), dette sted hed Sunday Plaza og var en kaempe stor firkant af en bygning med 5 eller 6 etager. Det var fuldkommen forfaerdeligt!! Af flere grunde:

• Foerst og fremmest var der utrolig mange mennesker og som beskrevet foerhen, handler det (i situation som koe, transport og lignende) altid om sig selv - det er kun lige i disse tilfaelde egoet kommer op, ellers er det det mest ydmyg, rilige og mest velkomne folkefaerd!. Saa der blev mast, skubbet og nevet. Selvfoelgelig er det personen lige foran dig, der er problemet, det kan ikke vaere laengere fremme, ergo er det personen lige foran dig der skal "straffes". Jeg blev mere og mere stoedt over konstant at blive taget paa maasen (der gaar altsaa ogsaa en graense i overbaeren-hed). Men efter lidt tid, hvor jeg fik svovlet en del paa dansk og sendt lidt for mange sure hvad-tror-du-du-bilder-dig-ind-blikke, fandt vi ud af at det nok egenlig bare skyldtes min hoejde. Da Anne og Batuma (hende Anne bor hos) begge er et halvt til et helt hovede lavere end mig, blev skubbet nederst paa ryggen - hvilket passer saa udemaerket med min bagende.
• En anden ting var, at der var usandsynligt mange butikker, eller hvad man nu skal kalde det, boder maaske, som alle mindede utrolig meget om hinanden. Godt nok var etagerne delt op, saa en var med sko, en med jakker, en med moebler og lign osv. Men paa hver etage mindede tingene ufattelig meget om hinanden, med smaa varierende detaljer.
• En tredje udfordring var at finde noget nogenlunde normalt og nedtonet i blandt similisten, lak, glitter og vilde farver, samtidig med at det skulle vaere varmt og praktisk.
• Desuden ville vi heller ikke koebe det foerste det bedste, naar nu der var saa mange valg.

Til sidst lykkedes det heldigvis os begge at finde jakker og desuden sko til mig (hvilket var noedt til at vaere herre sko, da de kvindelige asiater har ufattelige smaa foedder - og mine er nogle gode plader i forhold til). Min nyindkoebte jakke, sko, vanter (alt i doede dyr, selvfoelgelig) kommer dog til at staa godt til min russiske pelshue jeg har medbragt hjemmefra. Saa jeg kommer til at koere den gode jaegerstil ude paa sletterne denne vinter!

Tanker i UB

En ting der nok altid vil undre mig, er (bare lige for at gentage mig selv endnu engang) det her med skubberiet. For det er aabenbart helt tilforladeligt, at bore sine albuer og hvad man nu ellers har af spidse og brugbare legmensdele og redskaber i naerheden, ind i sine medmennesker. Men ligesaa snart det kommer til foedderne, SAA er det en helt anden sag. Der skal ikke meget beroering af de nederste lemmer til, foer at der skal gives og roeres haender og undskyldes. Efter en ret haeftig bus tur i dag, spurgte jeg Deegii til dette (ogsaa fordi jeg paa vej ud af bussen forleden blev hjulpet noget saa ubelejligt med et skub i ryggen og min landlingsplads var denne aeldre herres (der var halvt min hoejde) foedder - hvilket haandgiveri der dog ikke kom ud af det) og hendes umiddelbart eneste forklaring var at det foerst og fremmest er noget de er vokset op med og at det simpelthen bare sidder i dem alle, at man skal give haand. Forklaringen paa det er, at det med at traede folk og foedderne laegger op til slagsmaal og at man ved at give haand kan forhindre dette.

En anden ting som jeg efterhaanden har haft oppe og vende en del gange med diverse UB'ere jeg har snakket med, er deres tro paa og tanker om at hele landets indbyggere inde for en ikke alt for uoverskuelig fremtid vil vaere flyttet eller vil flytte til UB. Lige umiddelbart lyder det jo fuldkommen vanvittigt, at et helt lands indbyggere skulle bo i en by - overvej hvor kaempe stort og oede areal dette ville efterlade. Det er lidt svaert for mig at faa skrevet mine tanker om dette ned, da jeg til stadighed selv er splittet i min mening og tro omkring det (del endelig jeres tanker med mig!!). Men paa den anden side er det jo ikke usaedvanligt med en storby paa 3millioner mennesker, paa ingen maader. Og som de rigtig nok siger, saa er det noget af en kamp at holde dyr om vinteren, i hvert fald ude vest paa. Det er simpelthen for meget arbejde, baade fysisk, men i langt hoejere grad oekonomisk. Tre ting jeg isaer har lagt maerke til i loebet af ugen og som rent faktisk peget i denne retning er:

1. Deegii fortalte mig, at da hende mor var ung og flyttede til UB var her kun omkring 300.000 indbyggere - i dag stiger det stoedt fra den ene million.
2. Regeringen er begyndt en optaelling og registrering af folk og bopaelle. Der er folk ansat til at rejse rundt og faa alle registreret og lavet de her personlige registreringskort (sygesikringsbevis) med info og fingeraftryk, der skal fornyes hvert tiende aar og bopaelsregistreringer over hvem og hvor mange der bor paa hver bopael.
3. Hoejhuse skyder op alle steder og saa er der en begyndende bebyggelse af endnu vaerre slum, end der allerede er i forvejen, ude omkring UB.

Det er lidt svaert for mig at finde ud af hvad jeg skal tro og mene om det. Da jeg personligt selv er helt forelsket i de mongolske stepper og slet ikke kan forestille mig det uden normaderne, geer-teltene og flokkene af heste, faar, geder, kameler og yakokser. Jeg kunne desuden heller aldrig nogensinde droemme om at bo i UB. Men paa den anden side kan jeg ogsaa godt se, at naar man har tv og faar programmer fra de udviklede lande lige i hovedet og fyldt godt paa til at droemme om et anderledes og bedre liv (dette kan diskuteres!!). Jeg har nok lidt lettere ved at forholde mig til det, efter at jeg har levet 5 og en halv maaned ude vest paa i vinterperioden, det kommer nok til at give mig et perspektiv paa det hele.

Mange kaerlige tanker fra Thea