Alting tager bare laengere tid

I morgen har jeg vaeret her en uge. Dagligdagen og foelelsen af at man er paa egne ben i et fremmed land er ved at saette ind. Det skulle jo ske paa et eller andet tidspunkt kan man sige. For selvom jeg har vaeret her foer, er alt meget anderledes denne gang. I sommers var jeg jo en del af en gruppe med 15 andre danskere, vi havde to ansvarlige med os som klarede alt det praktiske, som at finde koersel, flybilletter, overnatning, mad osv og jeg vidste at det bare var ferie og jeg havde de andre som sikkerhedsnet. I denne omgang skal jeg leve her, jeg skal vaere en del af landet og kulturen. Ellers bliver de naeste 6 maaneder ufattelig lange. Heldigvis er jeg bevidst om at det bare er en fase jeg skal igennem og jeg vidste ogsaa godt at den ville komme paa et tidspunkt. To andre ting der ogsaa er meget forskellige er dette land om vinteren og om sommeren - og om du er i UB eller ude paa landet. Jeg maa aerligt indroemme at jeg ikke er den store fan af UB - og slet ikke om vinteren. Folk er begyndt at fyre op, hvilket er klart, de skal jo holde varmen, men det foregaar med kul direkte i braendeovnen + den oegede trafik og toerre luft, hvilket alt sammen goer ens luftveje noget saa irriteret. Her skulle eftersigende ogsaa vaere saa luftforuerenet om vinteren at det egentlig slet ikke anbefales at man befinder sig derude. UB er bare for stort, uoverskueligt og uinspirerende.

Det bliver desuden ogsaa rart at komme ud til lejligheden, at faa vores eget, hvor man kan foele sig hjemme. Naar jeg nu skal bo her og se det som mit hjem, er det lidt svaert naar alle ens ting bare ligger i en taske i et hjoerne og det handler mere om held end snilde hvis man skal have fisket det oenskede op uden at alt ligger udover hele lejligheden.

De her dage gaar alt min tid med at koere frem og tilbage mellem mit hjem her hos Deegii, sprogtimerne, immigrationscentret, aero mongolia (indenrigs flyselskab), g-mobile (mobil og internet udbyder) og snart kan den kinesiske ambassade ogsaa knyttes til listen.

Foerst og fremmest havde jeg kun faaet et 30dages visum fra Danmark, saa jeg skulle ud til immigrationscentret (halv til en hel time i bil afhaengigt af trafikken), for at faa det fornyet en maaned mere, saa jeg kan vaere her indtil jeg tager til Kina for at faa det fornyet helt til Maj. Heldigvis havde jeg Deegii med, for som alt Bureaukrati her i landet er det en jungle af papire, mennesker og skranker. Jeg kan virkelig ikke lurer systemet, men hver evig eneste gang man skal koebe noget, eller registreres eller hvad ved jeg, skal man rende rundt fra den ene skranke til den anden. For eksempel da jeg skulle koebe mobil eller da vi brugte en time(!!) paa at koebe internet modem i dag, saa skal man foerst vaelge sit produkt et sted, et andet sted hen og betale, saa tilbage igen og hente det, til en ny skranke og registrer det, saa tilbage og betale ved skranke nummer to saa man kan bruge det og tilbage igen og have det. Bevares at alle skranker er i det samme rum, men man er i kontakt med mindst 5 forskellige personer, bare for at koebe eet modem til sin pc. Og det samme var vi igennem paa immigrations centret, heldigvis fik jeg betalt mig til hurtig ekspedition (40kroner) saa jeg kunne allerede hente mit pas dagen efter i stedet for 12 dage efter hvor jeg jo ville vaere langt langt vaek fra UB.

Vores flybilletter til Khovd (min kommende hjemby) har jeg ogsaa faaet koebt, hende bag disken kunne heldigvis lidt engelsk, saa det gik let og smertefrit. Det eneste jeg havde manglet foerste gang jeg var der, var nogle oplysninger paa Baba og Urangoo og Annes pas, som jeg saa havde med anden gang. Saa nu er det fastsat - vi flytter vest paa tirsdag d. 16.

I dag var jeg paa den kinesiske ambassade for at ansoege om kinesisk visum. Det gik let og elegant og nu krydser jeg bare fingre for at der er et stempel i det naar jeg henter det paa mandag. Virkelig skoent, hvis jeg ikke skal taenke paa alt det her med at ansoege om visa foer jeg rammer Beijing.

Sproget

Udover alle de her praktiske ting der skal ordnes, er jeg ogsaa startet til sprogundervisning. Hvilket virkelig er en udfordring af de helt store. Foerst og fremmest fordi min laerer ikke lige er den bedste til engelsk og roder rundt i det hele og ikke helt forstaar hvad man spoerger hende om. Men det har vaeret rart med ene undervisning, saa der ikke har vaeret andre til at sidde og hoere paa ens ynkelige forsoeg paa at snakke mongolsk. For det andet saa er det bare en hel ny indviklet verden, det der mongolske sprog. De to foerste dage er gaaet med at laere det kyrilliske alfabet og alle lydene, og det er i sig selv noget af en opgave. For eksempel er der de her to У og ү, der paa ingen maader lyder som y'er, det foerste har en lyd som o og det andet som uh. Det her н, lyder ikke som man skulle tro men som n. Hvorimod det her ий omvendte n lyder som i. Der er selvfoelgelig ogsaa de obligatoriske lesbe og gurgle lyde л (slaskelyden!) og х og р. Saa er der fuldemandslyden ш som er noget i retningen af sch. Der er tre forskellige t lyde og jeg har virkelig svaert ved at udtale forskellen. Saa er der ham her г som skifter imellem at vaere en k og en g lyd alt afhaengig af hvad der foelger efter ham. Desuden er der alle dem her эөёфцжкыбодпячс og en masse regler og undtagelser for deres lyde alt afhaengig af hvad der er foer og efter dem. Der er ogsaa bogstaver for om man skal ligge trykket haardt eller bloedt, hvilket ogsaa giver ordene forskellige meninger. Men for at det hele ikke skal vaere besvaerligt har а,м og т der ikke svigter mig!! Halleluja for kyrrilisk siger jeg. Det er altsaa en helt videnskab i sig selv.

I gaar i dag er gaaet med alt grammatikken - og jeg som troede alfabetet og lydene var svaert nok i sig selv. Det er en jungle at finde rundt i. Hele sproget er naermest bygget op af endelser, der er ufattelig mange, og de er alle forskellige i forhold til om det er spoergsmaal (der er mange forskellige varianter), hvilken tid, et verbum, et navne ord osv. Desuden har jeg virkelig svaert ved at se sammenhaengen mellem det de siger og det der staar paa skrift. Men alt i alt har det vaeret meget godt, lige at faa hele basen af sproget, da mange ting giver lidt mere mening nu. Jeg har ogsaa kun vaeret i gang i en uge og processen med at laere sproget bliver nok kun fremprovokeret naar vi kommer ud vest paa hvor ingen snakker engelsk.

At komme rundt

Jeg kan ikke helt finde ud af deres infrastruktur - om det er smart eller ikke. Men een ting er sikkert, man koerer! Det kan ikke diskuteres. Trafikken er utrolig vild og uoverskuelig, her koerer man som man vil og saa man selv kommer frem foerst. Det er ogsaa lidt svaert at forudse om der vil vaere lang koe, mange biler, lang ventetid - jeg har ikke helt gennemskuet deres doegn endnu og det veksler garanteret ogsaa fra dag til dag, saa det er sikkert aldrig det samme. Man har to muligheder: enten tager man bussen eller ogsaa stikker man haanden ud og saa stopper der en bil inden for 10 sekunder (!!). Der er vidst bus planer, saa de koerer med nogenlunde mellemrum til bestemte tider, men saa sent som i dag ventede jeg forgaeves i en time paa en bus der aldrig kom, selvom den burde komme hver tiende minut. Der er to forskellige slags busser, de store med numre, faste ruter og een bestemt pris (lidt over een krone - se det kunne de laerer lidt af i dk) ligemeget hvor langt du skal og saa er der nogle mindre nogen (folkevognsrugbroed), hvor der sidder en person ud af doeren og raaber hvor den koerer hen og her skal du betale for hvor langt du skal (max 2kr). Og saa er der selvfoelig muligheden med at stikke en haand ud, og saa vil der lynhurtigt stoppe en bil (privattaxa kan man vel kalde det) og samle dig op - dette er dog bare lidt dyre (sammenlignet med buspriserne - i forhold til danskepriser er det jo ikke de store summer). Umiddelbart lyder det jo ret enkelt - hvilket det egentlig ogsaa er. Jeg for det meste selv i stand til at komme rundt, enten har jeg en lap papir hvor min destination er nedskrevet eller ogsaa bruger jeg glosen for 'koerer du derhen?' som jeg har laert mig og saa med destinationens navn foran.

De smaa ting

Udover alt dette er der jo ogsaa de smaa ting, som at man ikke maa smide toiletpapir i kummen, men at det skal i den lille spand ved siden af - og at der slet ikke er toiletpapir paa de offentlige toilletter, da det ikke ville vaere der ret laenge foer en eller anden havde taget det i tasken med sig hjem. Og at man ikke kan drikke vandet fra vandhanen. Mit indtag af vaeske sker kun igennem te lige pt, hvilket ogsaa er i ufattelig store maengder, men det hjaelper baade imod dehydrering og til at holde varmen.

Generelt vil jeg sige at ja, det er svaert at skulle tilpasse sig en anden kultur, der er saa markant anderledes end ens egen. Men jeg er lidt overrasket over hvor let jeg egentlig er faldet til, at jeg saa ikke bryder mig om UB er jo saa en anden ting, men nu er det heller ikke rigtig STORbyen jeg er kommer her for. Men jeg har mine lyspunkter, selvfoelgelig har jeg da det og det er naermest ogsaa dem der flest og dem der holder mig koerende indtil vi flytter. Som for eksempel at jeg selv kan finde den minibus jeg skal med i blandt alle de raabende folk og komme ud til sprogtimerne (som ligger cirka en time vaek igennem UBs morgentrafik) OG at det lykkedes mig paa mit gebrokne mongolsk at koebe 5 aeg i en lille biks, desuden forstod jeg endda at han gav mig valget mellem importerede russiske aeg og mongolske aeg - og gaet hvad, jeg var i stand til at svare ham og vaelge de lokale. Nu er jeg bare blevet lidt nysgerrig efter, hvorfor de overhovedet importerer naar de har deres egne. Men det ligger nok i at deres egen produktion ikke er den stoerste, i og med det er noget naer umuligt at holde hoens som normade. Nu har jeg efterhaanden ogsaa 10+ mongolske venner i min telefonbog - de fleste er spejdere paa min alder her fra UB som er tilknyttet projektet eller fra denne her vennegruppe som Baba er en del af. Men jeg har ogsaa mine to helt egne, hvis man kan sig det; Tumee som er en pige jeg moedte ude vest paa i Ulangoom i sommers, jeg havde gemt hendes nummer og skrev til hende, hun er flyttet til UB og studerer 'UK & US studies', saa hende har jeg haengt lidt med. I taxaen i gaar gjorde jeg mig saa endnu et bekendskab Subi, som koerte mig fra centrum og her ud til Deegii. Hun snakkede en smule engelsk og vi fik os en lang snak om livet paa landet og livet her i UB, forskellen mellem I- og U-land, og det der med at vaere ung her og i DK. Hun var rigtig soed og jeg ser frem til at moede hende igen. Det er ogsaa rart at have lidt kontakter herinde, saa jeg har steder at sove fx i dagene inden jeg tager til Beijing.

Subi forklarede mig forresten, det her med at folk samler en op og leger privattaxi, det er simpelthen bare en nem maade at tjene penge paa til benzin til bilen, lige at tage et par timer i dagen hvor man koerer rundt med folk, eller at goere det paa vejen hjem eller til arbejde, eller hvor man nu skal hen. Det har undret mig meget, saa det var rart lige at faa en forklaring

Her til slut kan det vidst godt konkluderes at jeg ikke er saerlig henrykt over for UB. Men jeg tager det hele som en oplevelse og bliver en smule mere positiv og troende paa det hele hver gang noget lykkes i dette store og til tider uoverskuelige vivar af en by. Det tempo jeg plejer at koerer derhjemme er ogsaa faldet drastisk, da alt, som i nok godt kan fornemme, bare tager laengere tid. Der er transporttid og ventetid konstant og her snakker vi ikke bare ti - femten minutter, nej nok naermere halve til hele timer. Det er jo fuldkommen normalt og jeg tror ogsaa kun det er sundt for mig at tage den med ro og jeg er da langsomt ogsaa begyndt at nyde det, bare lige at kunne suge det hele til mig og faa taenkt og nydt det hele. Men det tager tid at vende sig til at man bare ikke naar ligesaa meget paa en dag som man er vant til at man kan.

Alt vel, jeg er ved godt mod, men glaeder mig til at komme paa landet! Ud til den friske luft og min hoejt elskede oedemark og ubeskriveligt smukke natur.

Haaber i alle har det godt.

Kaerligst Thea