(Nedstaeende er et godt mix af to mails skrevet til David og min kaere moder + diverse tilfoejelser)

Min krop og mit sind bobler af glaede for tiden. I dag tog jeg endnu et skridt til at hjaelpe mig med med at falde til her; flyttede ind hos Tuvshoo. Giver virkelig UB en chance i denne her omgang, specielt fordi jeg skal tilbringe en hel maaned her, saa vil jeg godt proeve at falde til saa godt som muligt. Faa en hverdag og ikke foele mig saa fremmed.

Har forladt livet ude vest paa, sagt farvel til den storslaaede natur, det simple liv. Det har vaeret en lang og kold vinter - og saa alligevel ikke. Det er saa overkommeligt nu hvor jeg har det hele paa afstand, men det var ikke lige let da jeg var i det. Altid forfrosne foedder, kinder og naese. Alt det jeg har oplevet og laert faar mig dog til at glemme alt det svaere; daarlig mad, ingen motion og kulden trak al min energi ud af mig. UB har hele tiden vaeret lyset for enden af tunnelen - specielt hvad angaar mad - men i disse dage finder jeg dog mig selv i en stor forvirrende, forurenet og pulserende storby. Jeg er splittet. 5maaneder er floejet af sted og alt bundfaelder sig lige pludselig. Et interessant kapitel i mit liv er faktisk forbi. Var jeg klar til at sige farvel og starte forfra? Et spoergsmaal jeg har stillet mig selv tusind gange, men egentlig har jeg ikke haft noget valg, jeg var jo noedt til det.

"You can go where ever you want, see whatever you want to. But a place is only as good as the people you know in it" (fra I am number four). Et citat der ramte fuldkommen plet. Det svaereste har helt sikkert vaeret at sige farvel til alle de skoenne mennesker der har preaeget mit liv i vest. Nu skal jeg til at starte helt forfra og opbygge et nyt netvaerk og dette kun for en maaned, det lyder umiddelbart lidt ligegyldigt, men jeg finder det utrolig vigitgt, for at jeg vil kunne bo her og leve et liv og ikke ser mig selv som en hvileloes rejsende..endnu.
Livet gaar sin vante gang, isaer solen giver naerring i disse dage., Baba og mit venskab blomstre mere og mere for hver eneste dag. Vi supplementere hinanden ubeskrivelig godt og stoeder vi paa problemer er vi nu i stand til at holde hovedet hoejt sammen og loese dem. Vi skal til at lave en bog og er i gang med research, derfor gaar tiden med at besoege diverse ungdoms organisationer, hvilket er virkelig givende, at moede saa mange mennesker der bruger alle deres kraefter paa at hjaelpe den forsoemte ungdom i dette land. Det faar kun een til at ville det hele saa meget mere. Desuden kan man aldrig regne med noget her, hver dag tager en ny interessant drejning. Det er de smaa ting i hverdagen der planter et smil i mit ansigt. Noget saa simpelt som at smide musik i oerene og vandre rundt i dette vivar af en by og bare suge til sig af folk, trafik, bygninger, livet, kan give mig en oploeftende foelelse. Det er langt fra hvad mit liv har vaeret de sidste fem maaneder, det er en anden verden her, selvom jeg befinder mig i det samme land. Har boet paa hostel i en uge nu, har mest vaeret alene, men de sidste 3dage har en engelsk herre vaeret der og vi har faaet nogle gode og dybe samtaler om rejser, verden, lande, historie, politik. Overraskende har jeg fundet mig selv i stand til rent faktisk at have saadan en samtale - noget jeg ikke troede jeg var i stand til.. I gaar endte min hjemtur ud i en maerkelig, men sjov samtale og gaa tur med en vodka fuld herre. Det er de smaa ting, de smaa oplevelser, der goer det vaerd at vaere her. En dag af gangen, det er hvad jeg tager og de kan bringe mig lige hvad de vil. Jeg suger det hele til mig, holder hovedet hoejt og nyder det..

I gaar var Baba og jeg inviteret til dobbelt foedselsdag. Baba flygtede dog inden festlighederne begyndte, da han havde toemmermaend fra dagen foer og (fandt jeg ud af i dag) loeb med en lille loegn; at hans bedstemor ligesaa havde faaet en over toersten dagen foer og skulle plejes. Selv smuttede jeg ogsaa foer det gik i gang, da jeg havde en aftale med to amerikanske gutter, der bor og arbejder her i UB. Hyggelige fyre, nede paa jorden, den ene vegetar og den anden friluftsmenneske, det kunne jo ikke vaere et bedre udgangspunkt. Forhaabentlig kommer de til at praege min hverdag den naeste maaned. Efter moedet med dem, havde jeg lovet at komme tilbage til foedselsdagsfesten (der var paa en bar paa den samme gade). Det havde udviklet sig til et rent vodka paradis. Den ene skaal tog den anden og snakken gik, da alle tilsyneladende snakkede engelsk (!!). Fik ogsaa lavet det gode trick; tyndede de gyldne draaber op med tonic, men glemte det og i en 'saa-bunder-vi-skaal', tog jeg det hele i en slurk, der resulterede i brus sproejtende ud af naesen - en lille laerestreg til en anden gang. Det var rigtig hyggeligt, dog havde jeg siden havregroedsfest om morgenen, kun indtaget salat i loebet af dagen, hvilket ikke var den bedste kombi med ren vodka, saa toemmermaend praeger i sandhed denne fredag! Alligvel fik jeg hentet mit pas med kinesisk visum (wuhu) og vi fik aendret Babas tog billet , da han ikke kan tage med mig alligevel, da hans pas også skal til Kina en tur, for at ansøge om visum til DK hvor han skal på kursus i Maj - lidt en skam at jeg ikke er der, men sådan er det. Derfor tager Jagaa med mig, han er en sjov fyr, så vi skal nok få os nogle sjove dage (:

Hænger jo mest med mongolerne (især Baba) hele tiden, så en gang imellem er det virkelig rart at hænge med nogle vestligt tænkende mennesker. I aften skal jeg mødes med en amerikansk og svensk gennemrejsende, hvilket nok skal blive hyggeligt. Altid skoent at moede andre rejsende!

I morgen har min gamle mongolsk lærer inviteret mig på 10timers sightseeing i UB, med hendes engelsk studerende - jeg skal mest agerer øve-sig-i-at-snakke-engelsk-person, hvilket jeg synes er en fair betaling for en gratis grundig rundtur inklusiv mad og bus! Søndag har jeg fået et tip om et fotoudstilling på et galleri og ja Kina på mandag. Spilder tiden gør jeg ikke.

Det er godt det her. Aldrig har jeg nydst noget saa meget. Selvom jeg proever at leve i nuet til fulde, maa jeg indroemme at en masse tanker ogsaa gaar til Rusland, Indien og Danmark. Lige saa meget som jeg nyder det hele nu, lige saa meget glaeder jeg mig til at staa paa egne ben, rejse uden at have forpligtelser til arbejde og bare suge til mig af spontane og eventyrlige oplevelser. For ikke at tale om at vende tilbage til Danmark og alle jer skoenne mennesker, der betyder saa ufattelig meget for mig, at starte et nyt kapitel i mit liv, tilegne mig ny viden, slaa mig ned for en stund og maerke hvordan de (til den tid) 8maaneder har udviklet mig og laert mig en masse.

Det er foraar, solen skinner, glaede og overskud spreder sig over mennekser. Det smitter. Det goer godt! Livet er godt.