Der fandt jeg mig selv, med tre smukke mennesker fra Finland og en skøn rødvins-deler. Hvor har jeg dog savnet det. Om de er en del af skandinavien eller ej (fik hvis skålet dem ud engang i Beijng), så deler vi alligevel en fælles forståelse, en forståelse der ikke var forstået tidliger på aftenen af englænderen, australieren og det hollandske par - det gik helt galt. De finnere var smukke inden i og uden på. I morgen tager de til ørkenen. Finland er min næste drøm. Desto flere mennesker jeg møder derfra desto mere har jeg lyst til at drage dertil! De farver landet smukt. Skandinavien skal udforskes.

---------------

At jeg bor langt fra centrum og billig transport (bus) efter 21.00 bliver svaerer og svaerer, skal ikke forhindre mig i livet i byen. I mødtes jeg med de to skøre svenskere og fik sagt farvel inden de drager hjemad i morgen. Fuldkommen nede på jorden. De sejeste missionærere jeg har mødt hidtil! Spiste aftensmad på deres hostel, eller hvad man skal kalde det og mødte nogle af de andre folk fra deres bibelskole-tur-hold. Her faldt jeg i snak med Levi fra USA, som havde gået på bibelskolen i Sverige i halvandet år - hans svenske var umådeligt godt og han formåde sågar at forstå mit danske, dog slog vi hurtigt over i engelsk. I sidste maaned laeste jeg en artikel omkring dette kristne tyske (så vidt jeg husker, ellers en anden europæisk nationalitet) forældre, der havde givet hele deres liv op og flyttet til USA for at kunne hjemmeskole deres børn, da de ikke var tilfredse med hvad de lærte i skolen og at hjemmeskolning i det respektive land var forbudt, men lovligt i staterne, det gav mig kun endnu flere tanker omkring alt det her med det kristne liv og at have en stærk en tro, at man tager sine børn ud af samfundet og holder dem hjemme for at lære dem det man synes er det rigtige. For mig virker det lidt som at give sine børn klapper for øjnene og indskrænke deres horisont, for ikke at tale om det sociale liv de helt automatisk bliver afskåret fra. Ham her Levi viste sig så at have været hjemmeskolet, hele sit liv, og hvor er det skønt at blive konfronteret med alle sine fordomme, det er det man lærer af, det er helt sikkert. Først og fremmest overraskede det mig at han var så udadvendt, især sammenlignet med de andre unge der, der knap nok skænkede mig et hej, men bare forduftede og forsvandt, han satte sig og snakken gik, så meget at han var svær for de andre at få med ud af døren. Interessant og så et møde så kort. Hvad angår hjemmeskolningen fik jeg hans syn på det gode og det dårlige. Altså dette er HANS mening: For at starte med minus siden; at hvis ens forældre var lidt sløsede og ikke så strukturerede kunne man let komme bagud og manglen på selvdiciplin lige så, i og med din skole og hjem er det samme sted, kommer man ikke så meget ud og det kan godt blive lidt ensformigt i længden. Af plusser; undersøgelser har vidst at hjemmeskolede børn scorer højere karaktere, man kan lærer ting på kortere tid end hvis man var på en skole med en masse andre elever, mange skoler har et dårligt miljø der kan få dig ud i snavs, du kan selv bestemme hvordan du vil prioritere din tid. Hvad angik det med det sociale liv, som gennem min skolegang helt klart har været det vigtigste, havde han ikke haft nogen problemer med det, da han altid havde dyrket en masse sport og fået et netværk igennem det og så selvfølgelig kirken. Meget interessant og jeg er ked af, at det gik så hurtigt - vi fortsætter snakken på mail.

Det er spændende at møde disse mennesker, der tror så stærkt og er vokset op i så lukket et miljø og opleve dem møde verden lige pludselig, for ikke at tale om mødet med mennesker som mig, der er vokset op i den samme kultur, og så alligvel ikke, da vi er opdraget så forskelligt. Har dog nok fået min portion kristendom og jesus snak for denne omgang. Det har været lærerigt, men nu må jeg videre og udforske og lære om andre religioner.

(ego ego ego) Well, thank you King;