Om at rejse…

Looong Thai nooo seeee.

At tænke sig at koh mook var en ø vi besøgte for snart en måned siden. At vi rejste fra Koh Lipe midt i songkran og nu atter befinder os i Thailand, blot langt længere mod nord. At vi nu har tre uger tilbage af de ni vi startede ud med. Efter Mook tog vi mod Khao Lak, et område nord for Phuket med lange strande og frodig regnskov lige i baghaven. Det der dog trak mest var onkel Kenned, der kom forbi en ni dages tid for at hænge ud ved poolen og spille UNO med en af verdens måske dårligste tabere, der måske er blevet så god til at være dårlig, fordi han har stået i lære hos sin storebror og sin far. Ture til en af nationalparkerne blev det dog også til, for vi måtte se vandfald - Busters første - og vandre i den frodige urskov. Skønt at se hvorledes Buster sugede eventyret til sig og først tog med Kenneth på en tur op til de øvre fald, for så bagefter at vise Karin og jeg vej, mens de store passede på Ines ved det store fald, hvor man kunne bade, mens ret så menneskevante fisk bed i ens tæer. Jeg snakker ikke om de har fesne hippiefodterapifisk, der æder den døde hud på dine fusser, men nogle sataner, der sagtens kunne holde Samson ude af vandet i tyve minutter, mens han kom med alverdens undskyldninger for ikke at hoppe i det klare og dejligt kølende vand.

Aftenmarkedet i Khao Lak var en lidt turistet version af dem man finder bedre i blandt andet Bangkok og Chiang Mai. Der var dog en masse interessante street food boder, og vi huggede til et par steder, hvor maden måske var lidt for interessant. Vi endte i hvert fald med at få en omgang heftig dynnscheisse og opkast. Måske var et rejerne, måske var det magnumisen på hotellet. Vi finder aldrig ud af det med sikkerhed, men brunt tis fra nummeren, det lugter fanme af noget der godt må forlade en i en ruf.

Dagene i Khao Lak gik med hygge og afslapning i godt selskab. Det var også dejligt at føre opbyggelige samtaler med Samson i poolen, bakket op af Kenned, der havde interessante input i forhold til meningen med livet. Samson ved i hvert fald nu, at hvis alt andet glipper, så kan han altid overveje at skrive en bog om Conny lingus - stifteren af det irske flyselskab Air Lingus, eller noget i den retning. Og apropos retning, så er struktur vigtig lige meget hvilken retning Samson kommer til at vælge, rent studiemæssigt.

9 dage i godt selskab flyver næsten lige så hurtigt som to måneder i ditto, så inden vi vidste af det, stod Kenned atter med sit grej pakket og var på vej mod nordligere himmelstrøg, knap så bleg, lige så fattet, og forhåbentlig lidt mere afslappet end ved ankomsten.a