Så oprandt dagen hvor vor kære førstefødte rundede endnu et blødt hjørne, på vej mod ungdommens udskejelser og uterlige opførsel.
Det lykkedes mig at finde en pose med hvide balloner(hvem fanden gider lave en pose kun med hvide balloner?) Nå, men disse svært oppustelige sataner udgjorde basisudsmykningen i vores boheme, arty farty,konceptstrammede udsmykning af hotelværelset. Samson blev vækket med sang og stjernekastere, kram og kys. Til morgenmaden var der fruit shakes, omeletter, toast og en kage, der sagde lidt om sprogforvirringen og den thailandske hjælpsomhed. I hvert fald kom fire piger, syngende deres egen lettere forenklede version af den i forvejen ret enkle; happy birthday to you, happy birthday to you, happy birthday to youhu, happy birthday to you (et brag af en ørehænger, Anemone har kopieret lige siden). I kagen sad seks udgåede lys . kagen bestod af to amerikanske pandekager lagt oven på hinanden med en klat dåseskum og en chokoladeiskugle på toppen. Ubehjælpeligt, ganske velsmagende og helt utroligt charmerende. Samson har haft frit valg på alle hylder med hensyn til dagens program. Det er derfor blevet til badminton, jungle speed, citadels, klodsmajor, utallige nintendo dsi, spil og timer ved poolen, hvor de nye flipper og den nye snorkel er blevet behørigt afprøvet. Samson dykker nu uden problemer ned på bunden af poolen og svømmer hele vejen fra side til side, uden at trække vejret. Både crawl og brystsvømning er noget han så småt er begyndt at have en fornemmelse af. Anemone har også kastet sig over snorklingen. Hun er meget begejstret og højst forundret over at hun kan se under vandet og trække vejret gennem snorklen, uden at få vand i munden. Hun har en sindsygt sjov teknik, hun bruger, når hun går under overfladen med masken. Hun knalder hovedet ned i vandet, som om hun er i færd med at gennembryde indlandsisen. Apropos små, sjove vaner man næsten ikke nænner at ændre på, så er der jo den gamle klassiker, hvor ungerne opsnapper et ord eller et begreb og herefter inkorporerer det som en helt naturlig del af deres sprog. For eksempel hedder dessert i Anemones verden tedessert, fordi hun er vokset op med en storebror, der altid har spurgt om vi ikke skal have et eller andet til dessert (på københavnsk; "te dessert"). I går fik Anemone så, som det sukkerforskrækkede østerbrobarn hun er, for første gang i sit liv tilbudt en snickers. Det forbinder hun så nu med det lille mellemmåltid vi andre kalder for en snack. Derfor spurgte hun i dag om man ikke kunne få sig en lille snicks.
Her på Koh Mak og Cococape Resort er vi faldet rigtig godt til. Så godt, at vi har besluttet os for at blive et par dage til. Vi drager derfor først til Bangkok den 16. Januar. De sidste par dage her bliver stilheden før den kulturelle storm. Vi har lige lidt praktiske problemer med et vietnamesisk visum, men ellers peger retningen mod Nordthailand og Chiang Rai.
Humøret er stadig højt, blandt andet på grund af alle jeres små hilsner hjemmefra. Det er så dejligt og opløftende at høre fra jer, og se, at I læser på bloggen. Bliv endelig ved med det!
Vi skrives.
Steven