Profile
Blog
Photos
Videos
Jeg startede dagen med en gåtur rundt på universitet, nu skulle jeg lige se hvordan det hele hænger sammen og hvor stort/småt det i grunden er. Vejret var heldigvis skønt og solen varmede dejligt. Omme på den modsatte side af universitet er der en gade fyldt med alverdens butikker og restauranter, i grunden meget hyggeligt. Jeg fandt en lille biks med nødder og købte lidt med hjem. Jeg drejede ned af en vej, hvor der lå en restaurant på hjørnet og så at der i baggården sad en dame og var ved at ordne noget. Jeg stoppede op og kunne se, at hun i spanden havde noget levende og parterede det så og smed den endelige stykke ind i restauranten. Jeg kiggede hen mod spanden med de levende ting i og forventede det var fisk af en slags, som bevægede sig. Men nej, det var kæmpe (mega klamme og ulækre) frøer eller skrubtudser. Det var simpelthen så klamt og jeg ville tage et billede, men kunne simpelthen ikke, jeg skulle bare væk. Det var det klammeste og det gik op for mig, at jeg har meget at lære her i Kina-land endnu. Føj føj føj. Så der skal jeg i hvert fald ikke ind og spise.
Efter min gåtur hentede jeg noget mad i kantinen og satte mig på en bænk og spiste lidt imens jeg læste lidt kinesisk inden undervisningen startede.
Kinesisk undervisningen i dag var lidt lang - det er den jo hver dag, men ja det er altså ikke lige så let og sjovt endda.
Efter undervisningen løb Isabella, Marie og jeg en tur og hentede så mad i kantinen. Camilla har være bræksyg i dag, så hun har brugt det meste af dagen i sengen. Efter lidt aftensmad og et bad, tog vi tre andre ind til People Square station, for Marie skulle købe et par Nike sko i Nike butikken. Vi slentrede lidt ned gennem gaden sammen med alle de andre turister og de enkelte få kinesere der var.
Jeg købte en billig ipod shuffle, men det er lidt som om den ikke helt virker, nu hvor jeg er kommet hjem til computeren med den. Dumt - typisk mig.
- comments