Profile
Blog
Photos
Videos
Fra morgenstunden af tog jeg ind til Cloud 9 ved Zhongshan Park, for at shoppe lidt. Det er virkelig et kæmpe enormt center, med alverdens fede brands og butikker. Efter et par timer og et par poser under armen, måtte jeg hjem igen inden kinesisk undervisningen startede. Camilla og jeg tog i kantinen og spiste og fik lavet vores lektier. Mrs. Man var som altid mægtig sød i dagens undervisning. Men hun forstår simpelthen ikke, at vi synes det er så svært og måske endda lidt ugidelige til tider. Tidspunktet for undervisningen (13.30-16.00) er måske heller ikke verdens bedste til os.
Efter undervisningen slappede vi lidt af, for vi skulle i byen i aften. Sofie havde reserveret et bord ved en club og vi var alle maks klar. Så afsted det gik i taxaer tværs gennem byen, ned til the Bond og frem til Cirque le Soir Shanghai, som clubben/baren hedder. Da vi kommer op på 4. etage, hvor det hele finder sted og hen til indgangen, siger damen til os, at der er en dresscode hvor piger skal have stiletter på. Og ja, jeg havde jo selvfølgelig mine sneaks på, så ingen indgang til Soffi her. Så fire af os måtte venligst forlade stedet og ingen vild ungdom til os. Vi ville prøve at finde et sted, at købe nogle billige damesko, men alt havde desværre lukket kl. 23.30. Stemningen var heller ikke til en enkelt øl et sted, så vi tog hjem og nu sidder jeg helt alene på værelset. Det er så til gengæld meget rart, lige at være lidt alene og bare tulle lidt rundt selv.
I weekenden er der ikke de vilde planer, så nu må vi se hvad der sker.
- comments