Aug 24 - New York: Dagen stod på sight seeing af første klasse! Vi sov udemærket i den lille smalle seng på hotellet og kom tidligt op selvom vi var trætte oven på vores midnatsshopping dagen i forvejen. Jeg havde været så smart at planlægge at vi blot skulle gå ned til havnen på sydkajen af Manhattan. Ja, GÅ. Altså fra den ene ende af Manhattan til den anden. Det tog ca. halvanden time på kortet så det kunne vi jo sagtens. Altså det lykkedes også for os, men jeg havde ikke lige taget højde for at der er tusindvis at veje som skal krydses på vejen, masser af mennesker og biler og så den der tiltagende varme som allerede er godt igang kl. 09 om morgenen. Frederik tog det dog - som han plejer - med ophøjet ro. Vi kom afsted i god tid og ville finde morgenmaden på vejen. Vi gik stik syd igennem en masse forskellige kvarterer som konstant ændrede sig. Vi startede i vores kvarter med en masse larm og kæmpe høje skyskrabere for derefter at gå ind i et lidt mere roligt uptown område hvor cafeerne så mindre turistede ud og der pludselig var fokus på økologiske produkter. Her købte vi dagens kaffe og en sandwich. Det tog vi med på turen og fortsatte ned i endnu et nyt skyskraber område. Her måtte vi igennem en kæmpe menneskemængde omkring 9/11 området. Det gik imidlertid fint og ude på den anden side spottede vi snart havnefronten. Her stod så den næste kødrand af sælgere (eller det som skulle ligne certificerede sælgere) af billetter til bådene ud mod Statue of Liberty. Vi havde billetter så det var let overstået for os. Jeg havde bestilt en specifik afgang hjemmefra for at undgå kø og det virkede fint. Jeg fik fat i en lille stråhat på vejen da jeg havde glemt den lille fine jeg fik af Frederik i Menton derhjemme. Nu har jeg så både en fransk og en amerikansk stråhat.

Vi kom i kø til vores båd kort før afgang og blev tjekket i security lige som hvis man skulle ud at flyve. De er godt nok skrappe! Derefter ud i båden som er var en af de her små sorte og hvide færger som konstant farter til og fra statuen og Ellis Island. Den gyngede noget da vi steg ombord og jeg nåede at blive en smule nervøs for søsygen men det gik dog over da vi først sejlede ud. Vejret var smukt og ude på vandet kunne vi se de mange lystbåde og broer over alt. Her var knap 30 grader og da vi blev sat af på den lille ø som Statue of Liberty er bygget på kunne vi godt mærke heden. Vi gik ud foran og tog lidt billeder inden vi gik retur ind i skyggen og fik en tår vand. Her vrimlede det med måger og canada gæs som tursiterne havde det sjovt med at fodre.

Efter besøget her gik vi retur til bådhavnen da vi tidligere havde set at køerne for at komme ombord på næste båd godt kunne være lange. Det var også tilfældet da vi nåede køen, men vi blev imidlertid overraskede over den kæmpe mængde folk som færgen kunne rumme. Vi kom ikke med den første men stod tilgengæld først til den næste, som lå næsten ved siden af og ventede. Ret effektivt må vi sige. Endnu en kort sejltur videre (hver på knap 30 min) og så i land på Ellis Island. Denne ø er noget større og rummer de mange bygninger fra immigrant tiden. Flotte og velholdte sadigvæk og spændende at gå rundt på museet. Vi gad ikke se det hele hvilket også ville havde taget os en hel dag, men gik i stedet igennem modtagelseshallen og ned til den hal som huser de mange registre over folk som er gået i land her. Her kunne vi søge på vores forfædres navne og fandt også ud af at både Pachlere, Roenner og Vilian´er er gået i land. Om vi så er i familie med dem det er vi ikke klar over, men spændende var det.

Fra Ellis Island var køen til bådene noget lettere. Færre mennesker og mindre pres. Vi kom let med endnu engang og sejlede den flotte tur retur til Manhattan. Udsigten fra båden var super flot. Vi kunne se skylinen som vi havde gjort det fra Liberty State Park den første dag på turen, men denne gang i fuld solskin. Lækkert! Inde på land kom vi igen af i en dælens bølgegang og måtte tage nogle store skridt op på kajen. Heroppe var der godt gang i gadekunstnerne igen igen. Break dancere og sangere og så de mange turister som flokkedes om dem. Vi stod der også lidt for den ene af dem havde en lille stand up komiker gemt i maven. Han var ret sjov!

Næste stop blev en magnum til at klare varmen og derefter en taxi. Vi havde ikke i sinde at skulle gå hele turen retur igen, men ville i stedet se hvor dyrt det der taxi var. Vi prejede en flink ældre herre i en gammel slidt bil og satte kursen mod Rockefellor Center. Trafikken lige nu var ikke særlig let. Det var myldretid og så midt i sommerperioden. Vores chauffør var rigtig snakkesagelig. Han var ældre mand som havde kørt taxi hele livet og nu boede med sin kæreste lidt uden for byen. Han havde et barnebarn som han vidst var meget glad for. Hun fyldte ihvertfald meget af snakken. Han klagede over hvor svært hans liv var men det der barnebarn - det var lyspunktet. Det tog en farlig tid at komme derop. Trafikken stod helt stille til tider, men vi kom dog ud på lidt større veje hvor det gled. Vi kom af lige midt i hele ramasjanget og ved siden af Rockefellor Center. Her var bygninger igen mega høje og lugten fæl af smog og diverse. Men det er jo en del af New Yorker charmen. Vi gik et par gader og fandt indgangen til 'Top of The Rock' som er Rockefellors top dæk. Jeg havde købt VIP adgang som ganske vidst var ret dyrt, men men. Vi følte os så også ret VIP må jeg indrømme. Blev med det samme vist op og gik lige ind foran alle på vores vej. Folk stod i kø til alt. Security, trapper og elevatorer og vi kom bare lige ind foran eller igennem en speciel VIP dør. Så smart! Det tog os ikke mere end et par minutter så stod vi i elevatoren som skulle tage os 69 etager op på halvandet minut. Det kunne mærkes i ørerne. Elevatoren blev mørklagt og så kunne man i loften følge med i turen med heftig musik til. Vi var helt høje da vi nåede derop. Første dæk var bredt og åbent med glas ruder og de der kikkerter man kan se virkelig langt i hvis man betaler. Her gik vi lidt rundt i eftermiddagssolen inden vi tog sidste tur fra etage 69 til 70 og derefter 72. Heroppe kunne vi se virkelig langt og her var ingen glad for. Der stod selvfølgelig vagter. Det var virkelig en super oplevelse. Vi kunne nærmest se Central Park fra oven og på den anden se kunne vi se lige ind i Empire States spids. Eftermiddagssolen var på vej ned og temperaturen var perfekt. Ikke så mange mennesker og en let vind. Vi brugte en times tid på at beundre det og sad længe i skyggen med næsen vendt ud mod Central Park. Derude havde vi kørt de sidste mange dage. Vi kunne også følge med i de mange flyvere og helikoptere som lettede og landede på skift, og de ange lyde fra byen.

På turen ned igen, var vi mindst lige så meget VIP. Igen kom vi foran alle i elevator køen og var nede på 0.5. Nede i hallen havde Frederik nu en plan. Han vidste lige hvor vi skulle spise. Vi gik ud på gaden og gik nogle gader vest og nord på for at finde et kæmpe luksus hotel Le Parker Meridien. Dette hotel er med i Alene Hjemme 2 hvor den lille forladte dreng møder Donald Trump i e hotel lobby. Det er den lobby! Jeg forstod ikke helt hvad der skete, men Frederik gik ind på hotellet og igennem lobbyen. Herefter gik vi ind bag ved og langs med et stod velour gardin til et lille skilt med en burger på. I bunden af den smalle gang bag gardinet var der næsten helt mørkt men ved skiltet var der et hul i væggen og derinde kunne man så se en form for baglokale hvor der blev kokkereret burgere! Ja ganske rigtigt. Alt var meget primitivt. Skilte i pap som var revet ud af større stykker pap og aviser og plastic service. Små borde og dunkel belysning og så ellers rå vægge dekoreret med hver end folk ønskede skulle skrives, tegnes eller hænges op. Virkelig et sjovt sted. Jeg fangede et bord og Frederik stillede sig i den evigt voksende kø af mennesker der som os havde fundet dette insider sted. Menuerne kunne man få på intet mindre end 13 sprog, men de var også ret lette at finde ud af. Burger med eller uden ost - vegetar = uden kød og så ellers om man skulle have menu eller ej. Let! Frederik kom ned med det hele og vi fik en lokal øl til det. Super sjovt sted hvor vi sad længe og nød den super gode mad og stemningen som var helt unik.

Senere den aften gik vi igen i shoppe mode og fandt endnu et sted hvor Frederik prøvede sko. Det tog sin tid for der var meget at vælge imellem. De havde dog lige fået et par sprit nye Adidas hjem som ikke kommer til Europa så dem endte det selvfølgelig med at blive. Jeg prøvede også sko og støvler men holdt mig lidt tilbage. I stedet gik vi begge to på rov i en Levis butik hvor vi fik jeans til under halv pris og jeg fik mig en skjorte. Bagefter gik turen hjem for at hvile fødderne inden endnu en sightseeing dag i morgen.