15 Aug - Portsmouth til Bar Habor: Det var godt vi kom tidligt til hotellet igår for kort efter vi ankom dukkede en god gang madforgiftning op ud af det blå. Det ødelagde så ellers aftenen som blev brugt i sengen. Heldigvis var det væk igen om morgenen d 15, og vi kom afsted tidligt for at komme til Maine. Der var kun få miles før vi krydsede statsgrænsen og derefter kørte vi af interstaten for at komme helt ud til kysten vestpå. Vi havde lidt morgenregn, men det gjorde os nu ikke det store. Vi spiste en lækker morgenmad på ihop og var ude ved Cape Nedd*** i det vestlige Maine ved 10 tiden. Herude så vi det lille charmerende fyrtårn Nubble lights. Det var ikke særlig stort men sødt og Maine agtigt som det lå der på klipperne. En flink ældre herre tilbød at fotografere os så det fik han jo lov til. Herligt sted. Herfra kørte vi videre nordpå af kysten. Mod en strand som huser en gammel markeds pier kaldet Old Orchard Beach. Her kunne vi parkere på vejen og gik en morgentur på den smukke brede sandstrand med et Tivoli i baggrunden og en masse gigantiske lyseblå feriehuse. Den gamle mole var super sjov. Høje pæle tildækket med ruer og muslinger og med et hav af butikker på toppen. Vi gik en tur nedenunder den sammen med en herre som ledte efter mønter med en metaldetektor. Han fandt da også et par stykker mens vi gik der.

Lidt længere nordpå efter et par minutter i strandgæstekø, fandt vi byen Scarborough og verdens største live sized chokolade elg, Lenny. Han stod i en slikbutik ud til vejen og vi købte selvfølgelig en omgang chokolade til vejen. Det blev hurtigt fortæret da vi fortsatte for hold da op hvor var det godt!

Videre nordpå kørte vi ud for at gå en tur i Two Lights State Park på Cape Elisabeth. En lille park bygget oven på nogle bunkere fra 2. Verdenskrig. Herude kunne vi spejde ud over Atlanterhavet og holde øje med hvaler som vi imidlertid ikke så. Da sulten lidt efter meldte sig tog vi ud til det verdenskendte lobster shack, Lobster Shack at Two Lights hvor vi stod i kø sammen med den kødrand af mennesker som også skulle have deres middagshummer nu. Vi fik lobster Rolls med fries og coleslaw og det var skønt at sidde der på røde bordebænkesæt og høre havet med hummer i hånden og tunge skyer over hovedet.

Vi kørte derpå videre nordpå og ville have taget kystruten 1, ude på Maines halvøer men med alt det kø og alle de manga badegæster tog alting meeega lang tid. Super irriterende men faktisk noget vi efterhånden vidst må sande her. New England og østkysten i det hele taget er ikke gearet til roadtrip i samme udstrækning som Vestkysten. Alt tager længere tid og derfor må vi undgå de små veje som vi ellers plejer at vælge frem for interstaten. Dog var det kun muligt at køre helt ud til Acadia National park ad en lille byway da vi endelig kom nordpå til byen Bangor så lidt små veje fik vi da. Og interstaten i Maine er også væsentligt kønnere end længere sydpå så natur fik vi. Vi rullede ind i den lille flække af en by Trenton ved 17 tiden og fik aftenens mini værelse af en lille mand med polsk accent. Et meget gammelt og slidt hotel lige ud til vejen, men pyt skidt, for vi ville alligevel ind i parken på opdagelse. Så det gjorde vi. Vi tog afsted ind til broen over på Mount Desert Island og tog den lille byway sydpå for at ramme indgangen. Herinde kunne vi se havgusen komme rullende stille og roligt ind over øen. Vi rullede vinduerne ned og nød den vidunderlige duft der var. En blanding af jord, grantræer, fugt og tør hede. Uuuum! Vi gjorde holdt ude ved Sand Beach og gik den lille tur ned i bugten hvor en lille klippeø sørger for at Atlanterhavsstrømmen ikke slår sandet væk. Her var tågen kommet os i forkøbet og havde lagt bugten i et dystert look. Men det betød så også at vi var nærmest de eneste. Der var virkelig lækkert og jeg tog da også mit snit til at dyppe fødderne i det iskolde vand.

Videre på ruten så vi Thunder holes nede sydpå hvor kysten ligner noget fra Bornholm med en masse klipper og sprudlende sprækker hvor vandet klemmes hårdt sammen når bølgerne kommer rullende. Vi stoppede også ved Jordan pind hvor der var helt stille og fuldstændigt tåget. Vildt hyggeligt og lignede noget man havde taget ud af en gyserfilm. Vi besluttede dog at gemme bjergtoppene til dagen efter da tågen tog rigtig meget af udsynet. Derfor kørte vi i stedet ind til Bar Habor som er den største by på øen og købte to pizzaer og nogle lokale øl. Det tog vi med retur på hotellet for nu var klokken efterhånden 21 og vi var udkørte.