Profile
Blog
Photos
Videos
USA dag 1: Endelig ferie! Eller det vil sige jeg havde allerede taget lidt forskud på den med nogle fridage efter konferencen i Skotland. Frede derimod havde arbejdet over 90 timer på 10 dage, så nu var ferien fortjent og ikke mindst tiltrængt. Vi kørte selv til Billund om fredagen D 22/7 i vores nye dyt og kom kun lidt efter tidsplanen til lufthavnen pga den tætte sommerferie trafik. Her mødtes vi med mor og far kl 8.15 som kom og vinkede på gensyn og havde kaffen klar, hvilket var en super vigtig detalje - Frede havde nemlig ikke fået kaffe på vejen. Vi tjekkede ind og havde lige en halv time inden vi gik i Security til at snakke med de to gamle ferienisser. Det var hyggeligt! Efter Security Vi fik os et par rundstykker fra lagkagehuset inden vi boardede til Frankfurt. På flyet var der igen mad så vi led inden nød.
Vi landede i Frankfurt lidt før tid og kom ind til hoved terminalen med busser, ordnung muss sein! Her havde vi et ganske kort layover inden vi boardede det kæmpe store Boeing 747-400 mod Denver med næsten 500 andre passagerer. Der var ikke meget plads men vi sad ok og der var fin service. I luften var maden endnu engang virkelig fin og smagte af noget til en forandring. Vi så film sammen og jeg fik et par gange sovet lidt også. Vi så også bla Grønland og det nordlige Canada fra luften! Mega heldigt! Og flot! Efter godt 9 timer i luften landede vi i Denver ca 10 min efter tidsplanen. Nu gjaldt det så 500m immigration for letøvede. Vi kom i kø og det gik ok effektivt. De skulle selvfølgelig spørge om 1000 ting men vi blev godkendt og kom igennem. Vores bagage kom også kort efter så det klappede fint. Jeg skulle så lige gennemlyses inden jeg forlod stedet fordi jeg arbejder med kvæg men det gik også endda, og de var bare glade for at jeg var ærlig. Alt i alt tog hele misæren faktisk kun 1 time fra vi landede til vi var ude. Vi var effektive, men havde også en base Ball kamp kl 18.40pm og nu var klokken 17.
Ude af lufthavnen tog vi shuttlen ud til Avis biludlejning. Her skulle jeg så rulle mig ud for at vi kunne få vores vilje. Jeg havde hjemmefra booket en bil fra Denver til Seattle fordi det ikke var muligt at vælge Vancouver. Dette ville vi nu forsøge at lave om fordrive jo skulle flyve hjem fra Vancouver. Det viste sig noget mere besværligt end som så. Første reaktion var totalt uforståenhed og en "det bliver dyrt"! Næste skridt var at den flinke mand så faktisk godt kunne se problemet og derfor undersøgte han om vi kunne få en anden bil fra Seattle til Vancouver. Det kunne vi godt men det kostede 260$ ekstra! Vi sagde dog ja, men i samme nu havde damen som han snakkede med ændret den oprindelige reservation så den nu gik retur til Denver igen! Christ! Det store problem var nu at pga højsæsonen kunne de ikke ændre dette tilbage igen. Kæmpe rod og kaos i den lille mands hoved! Det tog en time og så gav han op overfor damen i røret og gik ind til sin egen chef. Det tog 20 min mere og tiden løb nu fra os. Dog havde manden fundet en løsning. De havde en bil holdende fra Canada som skulle hjem så den kunne vi få! Nu var problemet bare at finde denne bil. 3 mand kørte rundt på pladsen for at lokalisere den og det tog over en time inden de kom med den sølvgrå houndai sonata. Det var imidlertid en fin bil med en god motor og manden fik nu gjort det sådan at vi havde fuld forsikring og alle papirer iorden ift at krydse grænsen. Det tog en farlig tid og kampen var for længst igang men kl. 19.20 kom vi da afsted og kørte ind mod Denver og Coors Field stadium i håb om stadig at nå det. Der var så flot med bjergene og store sorte tordenskyer i baggrunden. Ægte Colorado stil. Det lynede af og til og vi havde det fedt med at køre på de store brede veje i den store bil. Kl 20 nåede vi Coors Field hvor vi smed bilen et sted som nok ikke var helt lovligt, men vi havde jo travlt (typisk turister)! Der var gang i den derude og stadionet var enormt og som taget ud af en amerikansk film med maskotter, cheerleaders og oplyst så meget at vi blev blændet. Stemningen var mega god. Elsker virkelig den positive amerikanisme som bare er alle steder. Vi kom op og fandt vores pladser i zone 119 hvor Atlanta Braves spillede mod Colorado Rockies. Major league! Atlanda førte 1-0 desværre men de var kun halvvejs, og det skulle vise sig at ændre sig meget snart. I 6. Inning fik Colorado intet mindre end 2 home runs, scorede 4 points og var dermed pludselig foran. Publikum kogte og selvom vi fik lidt regn gjorde det ikke spor på stemningen da der i forvejen var 29 grader her kl 21. I 9 inning fik Atlanta ingen points hvilket betød at Colorado vandt og kampen var slut. Folk var i super stemning og det virkede super godt på vores trætte kroppe. Mega sjov oplevelse at sidde der blandt de lokale og huje på det vindende hold som vi kun lige akkurat havde stiftet bekendtskab med. Det tog os med storm så vi købte også lille en lille souvenir med hjem i for af matchende kasketter fra fan shoppen! Ja da!
Vi fulgte efter kampen folkemængden ud og fandt bilen som på trods af vores "chef-parkering" ikke havde hverken bøder eller lås på hjulene. Fedt man, for nu kunne vi også nemt komme ud fordi vi holdt foran stort set alle andre. Like a boss!! :-) Det betød at vi hurtigt kom ud og fandt interstate-25 sydpå mod Colorado Springs hvor vores hotel var. Vi kørte ud af Denver kl 22.30 ca og fandt efter en halvtimes tid en afkørsel med (surprice) en døgnåben mc donalds. Den tog vi og fik en late Night dinner i kulinariske omgivelser. Første kryds på fast-food-Road-trip-listen! Yay!
Vi kørte de sidste 32 km i mørket fra Monument til Colorado Springs og mærkede begge at vi nu havde været mega længe oppe. Faktisk godt 27 timer. Det gik og vi var lettede og brugte da vi fandt Quality Inn and Suites. Her tjekkede vi hurtigt ind og fik et fint værelse mega gigantisk King size seng. Intet mindre kunne gøre det oven på så lang en dag.
- comments
MOR Hold da op et begivenhedsrigt første døgn. Som altid en super beskrivelse.