Profile
Blog
Photos
Videos
Canada dag 12: Frede var så flink at stå tidligt op sammen med mig den morgen i Banff. Jeg ville gerne nå alt hvad var muligt og selvom vi kun havde knap 250km at køre så var det på bjergvej og med MASSER af stops. Vi startede ud med morgenmad på stedet og bagefter kørte vi op til Moraine Lake som lå 14 km fra Lake Louise. Der var koldt her om morgenen. Faktisk kun 3 grader!! Solen var på vej op og vi frøs godt nok men i solen var det ok. Der var allerede mange mennesker derude men det var stadig til at være der for klokken var stadig kun lidt i 8. Vi satte os ved søen og her kom en lille columbian Ground squirrel forbi som synes Fredes sko var vildt fine. Den var helt henne at røre ved dem.
Fra Moraine lake kørte vi igen ud på hovedvejen som nu blev til HW93 også kaldet Ice Field Park Way. Her kørte vi ud og så de første fine stops. Herbert lake, Crowford gletsjer og Bow lake med både Bow gletsjer og vandfald i baggrunden. Her var Suuuper flot. Temperaturen blev også stille og roligt mere behagelig efterhånden som solen stop op. Vi gik også en lille tur op på Bow Mountain summit i 2100m for at se Peyto lake oppe fra og gletsjer dalen med fugle view. Her mødte vi en sød hundehvalp fra Kina som fik to fans med det samme! Hun var alt for sød.
Længere nord på så vi Waterfowl lake og gik en stejl tur ned til Metaya Canyon hvor gletsjer smeltevandet i Shaskatshewan floden havde eroderet en kløft i kalksten overfladen den løb over. Her sad vi lidt og nød solen med det vilde brusende vand lige ved siden af os samt tykke (og sikkert glade) egern over det hele. Turen op igen var varm og vi havde godt gang i aircon'en selvom der kun var 18 grader. Lidt længere oppe fandt vi en meget idyllisk beliggende pub ved Shaskatshewan crossing. Med udsigt til bjergene fik vi et bord til frokosten som vi selv skulle tilberede på indendørs grill. Man bestilte råvarerne og så grillede og sammensatte man selv sin ret som for vores vedkommende var burgere (surprice!). Vi spiste uden for og der var nu 25 grader og meget varmt faktisk. Derfor sad vi i skyggen fra en parasol på den super lækre terrasse. Der sværmede nogle kæmpemæssige træbukke rundt på over 4 cm og sommerfugle i fine farver.
Turen videre nordpå fortsatte på Ice Field Park Way hvor vi igen skulle over et pass. Sunwapta Pass hvor der var flere fine vandfald på vejen. Vi så Parker ridge på vejen og var lige ude et par gange for at indsnuse den klare bjerg luft. På den anden side af passet dukkede de helt store gletsjere pludselig op. Atabasca, Snowdome og Sunwapta. Alle sammen blot tunger mellem bjergene fra den helt store Columbia Icefield. Vi parkerede i det nu endnu smukkere solskinsvejr og med ca 16 grader gik vi fra Icefield centeret id på morænen for at tage turen helt op til foden af Atabasca. Turen var SÅ flot og vi hyggede os helt vildt med st hoppe rundt på stenene og med at krydse små smeltevandløb fra Snowdome. Luften var kølig fordi vindene oppe fra Columbia Icefield blæste ned til os. Det hjalp dog da vi gik det sidste stejle stykke op til Atabasca. Vi måtte ikke komme helt op til gletsjer foden pga fare for understrømme og faldhuller men det var alligevel super imponerende.
Efter turen ved Atabasca kørte vi mod Tangle falls og Stutfield gletsjeren. På vejen var vi vildt heldige. Første en gruppe på 8 bighorn sheep og senere end lille flok på 4 alpine Mountain goats!!! Jeg var ekstatisk! De fine hvide og vildt sjældne geder stod lige der i vejkanten og nippede røde kløver. Der var to voksne gimmer med to kid og de voksne havde de der karakteristiske smalle, sorte og strittende horn. Så fedt!
Længere nordpå kom vi desværre til at sidde i en lang og helt stille stående kø pga et større uheld. Det gav os selvfølgelig tid til at nyde landskabet og solen men klokken var godt 16 så vi ville egentlig godt videre. Jeg tror vi holdt i kø i godt 45 min inden vi kom videre men vi var også godt på vej. Vi fik en is ved Sunwapta falls og så også Atabasca falls inden vi fortsatte helt ind til Jasper by i smuk solnedgang. Her tjekkede vi ind på Maligne lodge og fik et fint værelse. Aftenen brugte vi på at gå ind til midtbyen hvorvidt spiste aftensmad på en fortorvsrestaurant. Vi tog snacks med hjem og faldt i søvn til en film oven på en meget lang og spændende dag.
- comments
MOR Endnu en helt fantastisk dag er slut - dejlig beskrivelse igen. Bliver så "fedt" af få jer hjem og høre om turen.