Profile
Blog
Photos
Videos
Lad os spole tilbage, hvor vi slap sidst: Vi er i Bangkok nærmere Den Ambassade Dansk og snakker med Michael - en anden Michael. Han siger til os: "Jeg tror ikke i kan forlænge jeres 15-dages visum her. Jeg tror, I bliver nød'til at lave et 'Visarun'". Så det gjorde vi! (Michael'er har altid ret) Op på et tog til Malaysia med os på 3. Klasse; hvorfor ikk', vi har jo gjort det før. Sidde på en bænk i 19 timer selvfølgelig kan vi det! Vi er jo blevet omdannet til backpackerer, og backpackerer kan gøre alt så længe, det er billigt! Eller... Vi havde jo egentlig håbet på at få en privat ... kahyt(?) med seng og AC. Men nej, der var nemlig Thailandsk Nytår den næste dag, så ALT var optaget.
Vi kom dog derned og over grænsen, købte en sodavand i Malaysia og vendte tilbage over grænsen til Thailand. Ikke mere tog til os, så det blev til en mini van, der kørte os halvvejs op mod Bangkok igen; meget bedre. En natfærge til Koh Phangan og vi var klar til at slappe (max) af. 3 dage på en ø brugt ved og i poolen - for det klare og gennemsigtige hav 20 m væk fra vores bungalow var desværre for lavt til svømme i - kun afbrudt af en scootertur rundt om ø og en vandfaldsfest uden vandfald. Men vi havde ikke fået nok af flotte øer i Sydthailand og tog videre til Koh Tao, hvor vi skal lære at dykke. Så det bliver en meget krævende og hård dag i morgen, da vi skal begynde med at have en meget faglig og seriøs teoritime fra 14 til 15, hvorefter vi resten af tiden skal ligge ved poolen og arbejde på vores blege T-shirt tan. Hård dag, så vi må hellere prøve at falde i søvn på den fjedrede madras imens de spiller "I'm sexy and I know it" udenfor (på den transvestit stripklub som vi let og elegant sprang over og gik mod den fodboldvisende amerikanske pub i stedet)
- comments