3 hele dage i Los Angeles er ikke lang tid, men det var det eneste, vi havde. Der var en masse at se og gøre, så vi måtte prioritere og endte med Universal Studios, Santa Monica Pier og Beverly Hills som vores top 3. Men inden vi begyndte på vores LA short-sightseeing havde vi en halv dag at ankomme på. Efter en ti timers lang flyvetur fra Fiji til LAX var vi godt udmattede og ikke nok med det, så tog det to timer at få vores bagage og komme igennem customs plus en ekstra time for at komme hen til vores hostel. Hostellet er et af de bedste, vi har boet på, og det ligger perfekt på en sidegade til Hollywood Boulevard, hvor Walk Of Fame er. Trætte og sultne fik vi første aften slæbt os ud på en lille gåtur ned ad boulevarden, men mere blev det ikke til før, sengen kaldte.

Næste dag stod den på Universal Studios og bange for, at der var hundredevis af andre mennesker med samme plan, stod vi tidligt op og tog metroen derhen, så vi var der en time før åbningstid. Det gav pote. Vi var nogle af de første i køen. De åbnede portene lidt i ti, og lod de ivrige gæster komme ind kun for at blive holdt tilbage lidt længere inde indtil, klokken blev hel. Et par hundrede mennesker - måske, hvem ved - stod i en klump - selvfølgelig med os forrest - klar til at race imod hinanden for at komme først til forlystelserne. Stemningen var intens og spændt. Klokken slog hel. Sikkerhedsvagten trådte tilbage, og klumpen begyndte at bevæge sig. Som et kapløb i kapgang bevægede gæsterne sig hurtigt fremad. Vi tog fra start teten sammen med en amerikansk kernefamilie, hvor de to børn måtte halvløbe ved siden af sine forældre for at holde trit med dem. Heldigvis drejede de af mod Studio-turen, og vi fortsatte alene i front. Desværre skabte det forvirring for os, da vi ikke helt vidste, hvor vi skulle hen. Det gjorde, at et par kom op på siden af os. Som nr. 2 på rulletrappen mistede vi momentum, da vi ikke kunne komme forbi og måtte se os overhalet af en beskægget mand på vej ned af den almindelige trappe. Nedenfor trappen satte vi farten op igen, overhalede parret foran, men måtte se os slået af den beskæggede mand, som vi fik et vindende High-Five af forlystelsekontrolløren. Vi tog os til takke med at blive nummer to til at køre i "TRANSFORMERS - The Ride 3D" den dag.

Resten af tiden i parken gik mere stille og roligt. Vi startede med at prøve forlystelserne: (som fortalt) først Transformers, derefter Jurassic Park, så The Mummy og til sidst The Simpsons. Det var ikke de vildeste, men de var kreativt lavet og visuelt flotte. Derudover var Studio-turen en mindeværdig oplevelse. Den tog os forbi forskellige slags kulisser, som var blevet brugt og bruges til diverse filmscener heriblandt "Desperate Housewives", "Jaws" og "How The Grinch Stole Christmas". I den anden ende var Spøgelset huset forfærdelig nervepirrende. Man skulle selv færde sig igennem et mørkt hus, hvor der var stationeret udklædte skuespillere til at skræmme livet ud af en, når man gik forbi. Selv om man godt vidste, de ikke gjorde noget, virkede det rimelig autentisk og skræmmende. Efter en hel dag i morskab sluttede vi af på Hard Rock Café med en burger og en cola - ingen øl, da vi er alt for unge til den slags.

På anden dagen tog vi så til stranden. Der var komplet overskyet, så strandvejr var det ikke. Der var heller ikke særlig mange andre. Dem, der var, dyrkede enten motion eller også var de turister. I stedet for at sole os gik vi ud på Santa Manica Pier og så en god udsigt ind over stranden. Det var også her, hvor Route 66 ender, og drømmen om at køre tværs igennem landet blomstrede op påny. Derefter besluttede vi, at det var det. Vi havde fået set den kæmpe strand med det blødeste sand, hvilket var nok for den dag.

Sidste dag (idag) brugte vi på en gå-rundtur i den dyre del af Beverly Hills. Vi havde en guide, som i Danmark ville have været landets underligste karakter, men som indenfor Hollywoods standarder var ganske normal. Han vidste os, hvor Michael Jackson døede, The Playboy Mansion og Meryl Streeps bopæl blandt andre. Eller, det vil sige, han viste os en masse høje hække og et par blokerende porte. Rundturen sluttede af på Rodeo Drive med en gåtur ned imellem butikker, som tilhørte alverdens dyre tøjmærker, men den helt store store seværdighed var en Bugatti, som holdt parkeret. Den fik al opmærksomheden fra turisterne, og kameraerne flashede omkring den. Porschen foran den blegnede i dens selvskab og kunne lige så godt have været en Polo eller en Golf fra forældrefirmaet Volkswagen.
Turen sluttede og skuffede over ikke have set nogle kendte, tog vi tilbage til Hollywood. Til vores held stod vi tidligt af bussen for at gå lidt længere ned ad The Walk Of Fame, og på vej derop gik vi tilfældigvis lige forbi Johnny Knoxville! Vores dag blev reddet, og vores tur til LA blev fuldendt. Vores tid i USA blev afsluttet med en burger på en rigtig diner, og nu ligger vi klar til at sove vores sidste nat i landet. Næste gang hedder den Peru efter en mellemlanding i El Salvador.