Det tog mig (Michael) 19 år før, jeg fik min første rigtige køretur på en scooter. Man skal jo starte et sted, og kan man vælge et bedre sted at gøre det end i en national park i Thailand. Det skulle da lige være på New Zealand, men det må blive en anden dag.

Trafikken var i hvert fald ikke noget problem, da den var ikkeeksisterende. Det eneste, man skulle have i mente, var, at man skulle huske at køre i venstre side og undgå at køre ind i de hvide sommerfugle. - Hvilket ikke var lige let hele tiden. - Begge af tingene.

Vejen var omgivet af skov på begge sider til at starte med, men jo højere den to-hjulede klatrede op ad bjerget, jo mindre skov kom der. I stedet voksede der store grasarealer frem under solens hede varme. Det første stop blev ved et 30 km viewpoint, hvor vi kunne betragte det flotte landskab, som vi havde tilbagelagt. Synet, vi blev mødt af, var en dal omgivet af grønne skovdækkede bakkekæder på begge sider. Blå himmel så langt øjet rækker foran os, og en lille familiehund som er trådt ind på abernes territorium bagved os. Temperaturen var uudholdelig, og luften var tør, så det tog os ikke lang tid før, vi kørte videre igen, så vi kunne få noget vind i ansigtet. Næste stop blev en campingsplads, hvor vi lejede et telt og slog lejr blandt dådyrerne. Efter en laaang nattesøvn kørte vi forbi et andet viewpoint længere sydpå, hvorefter vi rettede den ene forlygte nedad og mod Bangkok.

Vi kom ned fra bjergene og ned til hovedstaden; fra et yderpunkt til et andet. I stedet for at side på en motorcykel blev vi omringet af dem og den høje støj, som de skaber, når de er i flok. Den indelukkede varme luft, som har opgivet alt håb og gået i stå, gik direkte i vores porer fra det første trin, vi tog ned fra toget. I en desorienterende dehydrering vandrede vi mod det billigste hotel i symmetriske mønstre rundt om de høje cementbygninger som små forvirrede mus i en labyrint. Materialet omkring os er udskiftet med nyt, men luften er blevet ældre, og der skal en ekstra indånding til for at fylde blodlegemerne, som må stille sig tilfreds med den tykke osede ilt, der får næseborrerne til at ville lukke sig sammen. Gaden før destinationen var helt anerledes end forventet. Boder over det hele, hvor største delen af dem solgte tøj. Dog alle sammen det præcis samme tøj; så du kunne finde den samme trøje i 20 forskellige boder - men sådan er det over hele Asien. Alle de gode fast-food kæder var samlet, og mennesker i alle slags farver, størrelser og former fyldte gaden og barrerne ved siden af. Samlingspunkt for backpackerer og heldet var med os, det andet hotel, vi prøvede, havde et værelse ledigt.

Bangkok er ikke god for kroppen men byen er menneskelig. - Hvis forskerne siger kaffe er kræftfremkaldende, så vil jeg mene, at man får kræft af Bangkok.