Penang var en kort, men rigtig stor fornøjelse. Allerede næste dag var det af sted igen mod den Malaysiske ferieø Langkawi, hvorfra der er udsigt til Thailand. Vi rev teltpløkkerne op kl. 7.45, hvor vi tog ned til havnen i Penang. Herfra stod den på 3 timer i færge gennem et hav af øer. Langkawi er en perle uden lige med gyldne strande, grønne bakker og mystiske små øer, der rejser sig i horisonten. Det var derfor kun et spørgsmål om, hvor lang tid, vi ville bruge på at dase på stranden. Vi købte os en lille badebold, trak i badeshortsene og smed os i det lækre vand, som holdt på os resten af dagen. Solnedgangen blev nydt fra en restaurant på stranden sammen de andre fra gruppen, men vejret skiftede pludseligt, så vi måtte trække ind til nogle borde under et halvtag, hvor vi gjorde vores måltid færdig, mens vandet fossede ud af skyerne over os. Da det havde regnet af, tog vi tilbage til vores hotel, hvor der blev spillet kort og andet godt.

Mandag morgen kan godt være svær at komme igennem. Weekenden er forbi, og man må atter tilbage på arbejdet. Vores mandag så en del anderledes ud, for vi valgte at tage ud og udforske småøerne syd for Langkawi på en "Island Hopping"-tur. Det foregik i en lille smal båd, der sejlede så hurtigt, at det nærmest var en forlystelse i sig selv. Mens vi sejlede gennem morgenluften, kom vi forbi diverse klipper, der var eroderede i bunden af bølgerne, og nogle steder havde bølgerne endda arbejdet sig ind i klipperne, så der var opstået grotter. Første ø, vi satte fødderne på, var Pulau Dayang Bunting, hvor vi blev taget imod af vilde "punk"-aber, der lignede forsangeren fra KISS. Vi gik hen over øen til en sø, der hedder Lake of Pregnant Maiden, opkaldt efter en legende med en kvinde, der døde i sit svangerskab. Søen var fersk, selvom den kun lå nogle få meter fra havet, og derfor kaldte de lokale den også for "Sensation Lake!". Vi så vores snit til at tage en forfriskende dukkert i det lune vand, og der blev lavet alverdens udspring fra en gangbro. Man kunne godt være lidt betænkelig over at skulle springe med hovedet først ned i vandet, men den viste sig så at være 10 meter dyb næsten over det hele, da den er opstået ved, at jorden er sunket på grund af et jordskælv.

Navnet Langkawi er sammensat af lang, som betyder ørn og kawi, som betyder bjerg, og der bor da også en del ørne i klipperne ud for Langkawi. Vores næste stop var derfor ved en lille ø, hvor vi fodrede ørnene for at kunne se dem helt tæt på. Én efter én kom de svævende fra klipperne ned til vandkanten, hvor de i fuld fart hapsede det mad, vi havde smidt ud til dem. Det var vildt, at ørnene ikke slåssede om maden eller noget, de stillede sig bare i kø og ventede til, at det blev deres tur til at hapse noget.

Pulau Beras Basah var den næste ø, vi hoppede til. Her nød vi den lækre strand og fik os lidt forfriskninger i skyggen af palmetræerne. Der var en del aber, der prøvede på at stjæle folks mad, og de kunne sagtens finde ud af at pakke ting op og gennemsøge plastikposer efter mad, så man skulle være på vagt. Mens vi var der, dalede der lige pludselig en mand ned fra himlen, og det inspirerede os til at gøre noget lignende senere på dagen. Hvad det er, kan du finde ud af senere i denne blog. Mika tog en lille tur for sig selv ned af stranden, hvor han faldt over nogle dyrespor, som vi stadig ikke kan finde ud af, hvad var fra. Hvis vi stadig havde været i Australien, ville vi have sagt, at det var en kænguru, men dem er der jo ikke nogen af her. Hvad kunne det så være? Har du et bud, så send det til 1212.

Efter en imponerende tur blandt øer af klipper ramte vi igen hovedøen Langkawi, hvor vi tog tilbage til hotellet, inden vi igen satte kursen mod et nyt eventyr. Vi tog til Langkawi cable car, som er en lukket lift, der går op i de malaysiske bjerge. Herfra var der en smuk udsigt ud over øen, og det hændte, at der kom skyer rullende ind over som en dyne, hvilket gav det et mystisk look. Oppe i højderne (omkring 700 meter) var der en flot designet bro, der gik over en kløft, som vi så passerede på trods af, at broen rystede lidt. Liften er en must-do på Langkawi, så det var vi glade for også lige at få med!

Som om vi ikke havde oplevet nok på denne dag, så fik vi lyst til at prøve noget, som vi ikke har prøvet før: Det kaldes parasailing. Det foregår sådan, at man er spændt fast til en båd, og så bliver man trukket efter den, mens man har faldskærm på. Det gør, at man bliver trukket op i højderne, og så får man sig ellers lige en god udsigt ud over havet og øen, skal jeg love dig for! Det kildede kun lidt i maven og var ingenting sammenlignet med bungy jump, men til gengæld var det super billigt, og så kunne man rigtig nyde det! Parasailing var en perfekt afslutning på Malaysia, som egentlig har overrasket os i høj grad. Hvis du nogensinde vinder en billet til Malaysia, så skal du ikke smide den ud. Enten brug den eller send den til en af os.