Kuala Lumpur! Hovedstad i Malaysia og hjemsted for den malaysiske konge. Der er mange ting at se i denne store by, men vi gjorde vores bedste for at få set de vigtigste ting. Vi havde set en del allerede, men vi ville have mere! Vores guide, Lek, ledte nemlig an på den helt store sightseeing-tur rundt i byen fra torsdag morgen og hen på eftermiddagen. Vi startede med at se kongens palads, men vi kunne kun se det udefra, da de gerne ville have lidt privatliv derinde bag træerne og murene. Til gengæld kunne vi læse en masse om det på skiltene ude foran. Det viste sig, at de har haft et hav af konger, siden monarkiet blev oprettet i 1957, for en konge kan nemlig kun sidde i 5 år, før der skal en ny til. Nogle gange er det endda endnu kortere tid, de sidder, for man skal være godt oppe i alderen, for at kunne blive konge. Der var en konge, der kun sad på tronen i 4 måneder, før han døde, og andre har siddet i et par år, men for det meste sidder de i fem år. Efter den royale oplevelse, stod den på War Memorial. Det var et kæmpemæssigt monument, der er rejst til hyldest og i mindet om de faldne soldater i 1. og 2. Verdenskrig og en borgerkrig, der blev udkæmpet fra 1958-60. Omringet af et stort bassin med klart blåt vand stod en statue i midten og illustrerede stor kampånd i form af kæmpende soldater med modigt blik. Under dem stod der "May the blessing of Allah be opun them". For ja, Malaysia er en muslimsk stat, så vi skulle da også hen for at se nationalmoskeen. Der kunne være flere tusind muslimer til fredagsbøn på én gang i den enorme moske, som var bygget i lyse farver og dekoreret i mellemøstligt design. Ved indgangen blev den lokale tid på vigtige muslimske steder i verden vist i arabiske tal, og dem kender jeg (Nicolaj) faktisk rigtig godt, da jeg har været vant til at læse arabiske tal på mit armbåndsur de sidste 5 måneder. Hvorfor mit ur har arabiske tal er en anden historie, som gerne fortælles ved nærmere efterspørgsel. Da vi alle sammen havde klædt os i en lilla burka, var vi klar til at tage et nærmere kig inde i moskeen. Vi måtte ikke gå ind i den store bedesal, som kun var for troende muslimer. Men vi kunne kigge ind i det store, tomme rum fra søjlegangene ude foran. Selvom det var ret varmt at gå rundt i burka, var det en sjov oplevelse, og vi hyggede os rigtig meget. Senere tog vi hen på en fabrik kaldet Royal Selangor, hvis der er nogen, der er bekendt med det. Det er et firma, der laver alt fra smykker til tallerkner af forskellige metaller, og vi så hvordan deres produkter stadig den dag i dag er håndlavede. Nogle af deres produkter er bygget af et metal, der hedder "pewter", som er et meget flot metal, der hovedsageligt består af tin, men også kobber og et andet stof. Faktisk er en Oscar-statuette bygget af "pewter", og derefter overbelagt med guld. Efter en fed rundvisning på en fabrik, jeg (Mika) aldrig havde hørt om før, kunne man købe sig en souvenir derfra eller bare stå at gabe over den guldbowle, der kostede over 1 million kroner! Som om vi ikke havde set nok af KL, så kom vi nu til dagens højdepunkt ifølge mig. Batu Caves er navnet på et sted, der ligger lige uden for selve byen, og som jeg ikke anede eksisterede og derfor var en mere unik oplevelse. Foran grotten står en gevaldig/gigantisk statue, og lige ved siden af går de stejle trapper op til grottens indgang. Hvilket syn: En kæmpe stor grotte med templer inde i! Et af stederne var der et hul i grotten, så sollyset kom igennem og ramte en statue. Det så for fedt ud og mindede på mange måder om Indiana Jones. Længere ind bag den store grotte var der et større tempel, hvor der var makakaber, som rendte rundt og skabte sig, smed kokosnødder, og en af dem valgte at stjæle min halvt fulde coca cola, hvilket var mere sjovt end irriterende. Den prøvede at drikke den, men den fattede ikke helt, hvad der skete, så den spildte mere, end den drak. Tyngdekraften er da også svær at forstå. I denne sidegrotte var der faktisk åbent hele vejen op, så det var ikke helt en grotte, selvom der var klipper rundt om området. Det kunne måske bedre betegnes som et meget dybt hul ned i klippen. Om aftenen havde vi den mest bizarre restaurantoplevelse, der er fundet sted øst for Harzen. Da vi sammen med vores rejsegruppe havde fundet en restaurant i Bukit Bintang (stort område centralt i byen, hvor der er et hav af restauranter og barer), satte vi os godt til rette og bestilte det, vi lige havde lyst til. Vi fik vores drikkevarer ret hurtigt, men herefter måtte vi vente en time på maden, men så var alle retterne også klar - troede vi. Men det viste sig så, at det kun var tre ud af de 14 retter, der var klar, og ingen af dem fik de ris, de skulle have. Omkring 45 minutter senere kom der to retter mere. Samtidig var der fire andre borde, som havde fået alt deres mad på trods af, at de var kommet lang tid efter os. Derfor sagde vi til tjeneren, at de var nødt til at komme med resten af vores mad, ellers ville vi finde et andet sted, for nogle havde spist færdigt, mens andre ikke havde fået noget som helst endnu. De skulle nok komme med resten med det samme, sagde de, men det skete bare aldrig. En halv time senere kom der dog nogle flere retter, men vi fik aldrig det hele, og jeg (Nicolaj) måtte for eksempel gå derfra uden at have fået min ret. Meget skørt, men der skulle ske andre mærkelige ting, før natten var omme. Vi tog nemlig senere hen for at se et handelsområde i centrum af byen, og her var der en stor udstilling foran et indkøbscenter med en dekoreret bjørn for hvert land i verden. Jeg (Nicolaj) ville da lige se, om jeg kunne finde Danmarks bjørn, og da jeg fandt den, faldt jeg i snak med en familie, som gerne ville have et billede med vaskeægte dansker, og jeg fortalte børnene om alle de eventyr, der er lavet i Danmark. Bagefter gik jeg tilbage til de andre, men jeg kunne ikke finde dem, da jeg ledte efter dem i området. De var ikke til at se nogen steder, så jeg var pludselig alene. Min reaktion var at tage tilbage til hotellet, for det kunne jo være, de var gået tilbage. Senere fandt jeg dog ud af, at de også havde ledt efter mig i et godt stykke tid, men vi må altså have gået forbi hinanden i menneskemylderet. Det var lidt en speciel oplevelse at gå alene gennem byen, og jeg blev da også tilbudt en del ting. Jeg blev blandt andet forfulgt af en mandlig prostitueret i et stykke tid. Han ville meget gerne sælge, men jeg slap heldigvis af med ham til sidst. På vejen stødte jeg også ind i nogle nordmænd og svenskere tæt på hotellet, og jeg snakkede lidt med dem. Da jeg ikke fandt de andre på hotellet, tog jeg hen og var lidt sammen med skandinaverne, og jeg endte med at finde de andre på hotellet, da jeg kom tilbage igen. Imens Nicolaj var "lost in the big and dangerous city of death", og vi gav op at finde ham efter lang tids søgen, valgte vi at tage videre. Vi tog ind på en mellemøstlig restaurant, hvor jeg fik mig en slags karamel-budding og en lækker iskakao, mens vi i fællesskab bestilte en vandpibe. På restauranten var der nogle burkaklædte kvinder, der var ude at spise med deres mænd. Jeg undrede mig meget over, hvordan de mon spiser, når der kun er åbent ved øjnene, men det viste sig, at de lige kan løfte sløret lidt og stikke en gaffel eller ske ind på møj' hissi' vis. Virkelig langt ude, men sjovt at se, at de dog godt kan indtage føde!