Tirsdag morgen tog vi tidligt af sted fra Langkawi til én stor transportdag. Først tog vi båden i halvanden time og derefter en 5 timers bustur, inden vi nåede til Krabi i Thailand. På vejen stoppede vi ind på en lille, lokal restaurant, hvor vi blev mætte for under 10 kroner. Desværre regnede det hele dagen og hele turen derop, men heldigvis var det kun den dag, så det blev ikke noget problem.

Om aftenen tog vi ud og spiste og nød solnedgangen ud over det flotte hav samt en omgang thai-mad. Det kan kun blive godt i Thailand!

12 mennesker var vi, der hoppede i båden denne smukke morgen i Thailand. Vi skulle på sightseeing rundt på nogle super eksotiske øer ud for kysten. Vi havde alle regnet med, at det skulle være en større båd, end den vi fik, men jeg (Mika) var nu meget glad for det, for det gjorde turen sjovere, da båden kunne sejle ret stærkt, og det kildede i maven, når man ramte bølgerne forkert. På sejlturen så vi en rokke, der sprang op af vandet, hvilket jeg ikke vidste, at de gjorde, men så fandt man også ud af det! Første stop var Maya Bay, hvor filmen The Beach med Leonardo DiCaprio er blevet optaget. Det var et spektakulært syn, der mødte os. En smuk strand, glasklart vand og kæmpe lodrette klipper! Det eneste minus var alle turisterne, men sådan er det jo. Efter at have taget en rundtur på øen og badet i det dejlige vand, tog vi over i et nærliggende område, hvor vi kunne snorkle. Vandet var ganske sigtbart, og vi så mange fisk der samt koral og så videre. Hjemmefra havde vi taget noget brød med, som vi kunne fodre de flotte fisk med, og man kunne rent faktisk fodre dem med hånden under vandet, mens man kiggede på det. Nogle gange misforstod fisken lige, hvad der var brød og hånd, og så fik man sig et lille nap på hånden, som kildede mere, end det var ubehageligt. Næste stop var Pi Leh Lagoon, hvor vi stoppede og tog os en svømmetur igen, inden vi tog til Koh Phi Phi, som er en større ø med hoteller, for at holde ind og få noget at spise. Der var buffet, så der blev spist godt igennem! Vi besluttede os for at tage hen til et udsigtspunkt, men vi kom aldrig derhen af den mest besynderlige grund, man overhovedet kunne forestille sig! Vi kom gående ned af stranden, og pludselig er der en, der siger: "Hej Nicolaj!". Min (Mikas) reaktion var, at det nok var nogle andre danskere, der kaldte efter en anden Nicolaj, fordi vi havde lige gået forbi en del danskere, men nej, det var skam en god gammel kending fra Danmark. Jeg vendte mig om, og så fik jeg også et "hej Mika", så det var altså en, vi begge kendte! Hvad er chancerne for, at man helt tilfældigt støder ind i Hannah, som vi begge har gået på efterskole med for 5 år siden, og så at vi møder hende på Koh Phi Phi i Thailand? Det var lidt for sjovt og underligt til at lade ligge, så vi valgte at blive og snakke med hende i stedet for i en 20 minutters tid, mens vores to engelsktalende venner Laura og Susie stod og prøvede at følge med i vores sjove sprog. Det var lidt af en overraskelse, men verden bliver mindre og mindre, siges der! Vi sagde på gensyn til Hannah, og vi sagde farvel til Phi Phi Island, som i øvrigt blev ramt under tsunamien tilbage i 2004, hvorefter turen gik til det næste sted, hvor vi skulle snorkle. Her var jeg så heldig at spotte en sværdfisk og søpindsvin, og så fik vi ellers fodret fisk igen! Jeg, Nicolaj og Susie valgte desuden at udforske en lille grotte ind i klippen. Sidste stop på dagens formidable og højst solrige udflugt var en stille og rolig ø med en lækker strand. Her blev der snorklet for en sidste gang og badet og udforsket i lange baner, mens vi fik os en omgang ananas og vandmelon. Længe leve eksotisme. Findes det ord? Klokken var over 17, da vi kom hjem, og vi var godt trætte grundet al den sol, al den friske vind og al den svømning. Helt igennem en fed og uforglemmelig bådtur, vi havde os der! Om aftenen vidnede vi en flot solnedgang. Se billedet...