Efter en 4 timers køretur ankom vi torsdag til Cameron Highlands, og da vi mere eller mindre køresyge steg ud af minibussen, var det til en frisk bjergluft og noget koldere vejr. Vi smed taskerne og gik ned i byen, hvor vi fik mad på en restaurant (prøvesmagte en jack fruit) og så lidt af den hyggelige by samt et buddhistisk tempel på en skråning. Vi har en buddhist i gruppen, så hun fik sig lige en velsignelse af en munk, hvilket var meget specielt at følge med i, da det foregik sådan, at munken sang højt, og vores ven fik en prik i panden. Om aftenen fejrede vi ireren Susans fødselsdag fra vores gruppe, og det blev fejret med lagkage, hvorefter vi tog hen på den lokale Jungle Bar. Her fik vi den lokale øl Tiger og tog et slag pool og lærte vores venner at snakke dansk til vores store fornøjelse. De har blandt andet lært at sige blæksprutte, hvilket er et ganske godt ord!

Fredag var efter min (Mikas) mening den bedste og mest spændende dag i Malaysia indtil videre. Vi havde byttet den tunge byhede ud med en frisk bjergluft og byttet bygninger og gader ud med bjerge og regnskov. Dagen forinden havde 10 fra gruppen inklusiv os booket en "full day adventure"-dag, og der holdt da også to jeeps og ventede på os fra morgenstunden uden for vores udmærkede hotel. På ægte militær-vis satte fire sig om bagved i jeepen og sad med benene ind mod hinanden, mens de andre sad i den rigtige retning, og så kørte vi ellers på de smalle bjergveje i en time, før vi ankom til vores udgangspunkt for gåturen. Turen var til tider ret mudret og gik en del op ad bakke, så det var heldigt, at det ikke var helt forfærdeligt varmt. Men jeg må tage hatten af for, at nogle af de seje pensionister kunne følge med. Den første udfordring var (som vi døbte den) "The Bridge of Death". En fem meter lang og lidt skrøbelig bro af bambus over en flod skulle vi passere, og man måtte højst være to af gangen på den af sikkerhedshensyn. Alt gik dog fint! Næste udfordring var, at vi skulle krydse en kæmpemæssig vandpyt. Der lå et par kæppe, som man kunne prøve at balancere på uden at blive våd. Det lykkedes for nogen at komme tørskoede over, mens andre blev lidt våde, men sådan var det jo. Da vi havde gået i halvanden times tid i raskt tempo og nu var dybt inde i den malaysiske jungle, kom vi til et lille vandfald, hvor vi gjorde holdt. Vandfaldet var ikke synderligt imponerende, men det var til gengæld noget andet, som vi skulle se fem minutters gang derfra.

En Rafflesia betegnes som verdens største blomst, og de allerstørste kan få en diameter på op til to meter, men den vi så var dog lidt mindre. Den var dog stadig surrealistisk stor, og det var en virkelig fed oplevelse at se en så anderledes, stor og smuk rød blomst. Faktisk er det ikke en blomst, selvom det ligner på en prik, men faktisk er det en svamp. En Rafflesia er ret sjælden, og den skal have super gode betingelser for overhovedet at kunne eksistere. Det tager 1 år og 8 måneder for den at blomstre, og så er den kun udfoldet i sølle 7 dage, inden den visner og bliver helt kulsort. Det var noget af en speciel oplevelse at se! Vi tog den samme vej tilbage til jeepen, og på vejen stødte vi ind i en vandskorpion og en skov af bare træer! En rundvisning fik vi i en nærliggende landsby, som blev beboet af vaskeægte indfødte. Vi fik lov til at prøve deres dødelige våben, som er et to meter langt pusterør. Normalt har de gift på pilen, men dog ikke mens vi prøvede, for det tager kun 5 sekunder at dø for et menneske, hvis giften kommer i kontakt med blodet. Skræmmende tanke - især fordi at pusterøret faktisk var ret så præcist. Det er det perfekte terrorvåben. I landsbyen havde de en abe i et bur. Normalt ville man tænke, at det nok er deres kæledyr, men nej, det er skam en delikatesse - de æder aber!

Vi steg atter på jeepen og satte kursen mod de flotteste te-marker, der bølgede sig op igennem bakkerne og dalene. Vi stoppede ind ved et firma, hvor vi så et lille museum. Der var utroligt mange mennesker der, fordi det er kinesisk nytår, og det betyder, at der er 1 milliard kinesiske turister på ferie, men det var stadig en fed oplevelse. Næste stop var en såkaldt "Butterfly farm", hvor vi regnede med kun at skulle se på sommerfugle, hvilket da også er ganske interessant... Men det blev lige lidt mega meget federe end det! Det var nemlig også en zoo for andre insekter. Vi fik lov til at ae verdens største bille (den ligner en blanding af en bille og et næsehorn), hvilket var super fedt! Vi fik lov til at røre og holde store, flotte knælere og se det mest mærkværdige insekt: Det var nærmest bare et blad med små ben! Dagens helt store oplevelse var dog at stå med en vaskeægte levende skorpion (verdens største art af skorpion) på sin hånd. Manden tog skorpionen op i halen og satte den på vores hænder, og så kunne man ellers få lov til at se frygten i øjnene helt tæt på - et bæst uden lige med store kloer og en hale med gift. Bagefter fik vi dog at vide, at netop denne skorpions gift ikke er dødelig, men det ville dog stadig svare til at blive stukket af en stor bi, men der var ingen, der blev stukket. Vi så desuden en kæmpe edderkop, slanger, frøer, pindsvin, skildpadder, og så havde de et stort walk-in drivhus spækket op med de smukkeste sommerfugle. Det sidste stop vi gjorde, inden vi tog hjem, var en jordbærfarm, men det var ikke vildt interessant, for det har vi jo set før i gode gamle DK! Håber i har det godt derhjemme by the way! Guld til drengene!!!