Lørdag morgen tog vi en afsked med den friske bjergluft i Cameron Highlands og satte kursen mod Penang - nærmere betegnet Georgetown, der ligger på en ø i det vestlige Malaysia. Vi krydsede en bro næsten lige så lang som storebæltsbroen for at komme derhen, og der fik vi os en god udsigt. Vi tog os en slapper på hotellet et par timer, mens de andre tog ud på en guidet bytur, som vi ikke gad at betale 70 kroner for. Da vi var blevet friske, gik vi uden for i den utrolige hede. Solen brændte virkelig som aldrig før. Man kunne lige så godt have brændemærket sig selv alle steder på kroppen konstant, så var varmt var det! Vores veje bragte os forbi en gammel flot villa, et par kirker, et flot museum, og så kom vi til et taoistisk tempel, hvor der var røgelsespinde så store som mennesker. Det betød også, at asken cirkulerede godt rundt i luften, og hvis man ikke lige vidste, hvad der foregik, skulle man tro, at der var brand. Derefter gik vi et kort stykke til deres Town Hall og esplanaden, hvor man kunne den lækre udsigt ud over havet.

Vi tog ind på Fort Cornwallis, som er den malaysiske version af kastellet, og som englænderne brugte i sin tid til at opbevare krudt, til møder og til beskyttelse. Der stod stadig kanoner på fortet, og nogle af dem var op til 400 år gamle. Her mødte vi tilfældigvis de andre fra gruppen, så vi hilste lige på dem og sagde "see you later", mens vi gik og gned os i hænderne over, at vi ikke havde betalt 70 kroner for en guidet tur. I et af de fire hjørner stod kapellet stadig, og vi var lige derinde for at tjekke den rungende akustik, hvorefter vi så et klokketårn til ære for dronning Victoria. Derefter fortsatte turen ned af kysten, hvor vi så et stort (intakt!!) krydstogtskib med en meget unik platform/udkigspost på midten af skibet. Den var nemlig lavet af glas, og det så ganske ekstravagant ud. Vi gjorde desuden holdt i en lille fiskerlandsby, som havde etableret sig på selve vandet ved at banke pæle i jorden, sætte brædder på og lave huse. Så der var altså ingen fast grund under husene - kun vand. Det var et super hyggeligt område og meget specielt for sådan nogle danskere som os.

På tilbagevejen til vores hotel stoppede vi ind ved et hyggeligt kinesisk tempel, hvor der var glad musik og glade dage, fordi folk i øjeblikket er i gang med at fejre kinesisk nytår, og udover det, så er der rigtig sommerstemning på grund af det gode vejr (her undskylder jeg, hvis nogle bliver misundelige, men sådan var det altså, og ærlighed er en dyd uden lige). Om aftenen tog vi ud og spiste god mad, hvorefter vi tog tilbage på vores hotel for at se Manchester United mod Liverpool på vores tv på værelset. Vi fik besøg af et par andre fra gruppen, mens kampen kørte og bagefter mødtes vi med nogle af de andre på tagterrassen, hvor vi snakkede til ud på natten. Det er nogle hyggelige mennesker, vi er sammen med.