I Lima moedtes jeg med mine gutter igen. Ralf (Tyskland), Casey (Australien) og Zach (Australien). Efter 10 dage i Lima havde Zach og jeg faaet nok, saa vi tog videre til Mancora sammen. Det er en lille fiskeby som er kendt som "party-stedet" langs Perus kyst. Der tog vi lige et par dage paa nogle stille hostels for lige at detoxe lidt fra ti dage i sprit. Det var rigtig hyggeligt, selvom Zach var saa smadret at han sov 18 timer hvert doegn :D

Da vi havde faaet samlet lidt kraefter igen flyttede vi paa det sidste Loki Hostel, ud af de fem der findes. Det var rent luksus. Det mindede mest af alt om et resort. Store hvide lejlighedsbygninger, der fik tankerne til at flyve et smut til Graekenland, og en stor flot pool og udendoers bar. Det var bare livet. Saa den fik ikke for lidt den foerste aften... Zach og jeg var ude at spise sea food og vi festede hele natten..... Og det var saa enden af den lykkelige historie....

...Naeste morgen vaagnede Zach op og kastede op flere gange i loebet af formiddagen og der gik ikke laenge foer min mave begyndte at rumle og jeg startede mit toilet-maraton. Jeg fik tilmed kvalme og kastede op om eftermiddagen... ja og herfra "fes" jeg faktisk bare i 5 doegn.. min roever var helt udbraendt til sidst.. ja, den var i den grad en roev der var traet af at skide!! Efter min lange sygehistorie i Afrika, med det ene maveproblem efter det andet, saa orkede jeg bare ikke at tage til laegen. Og specielt ikke naar de ikke snakker andet end spansk. Heldigvis fik jeg en snak med min fantastiske svigerinde i DK og Malene havde nogle "all round" antibiotika-piller, som jeg fik startet paa og efter en 5 dages kur var jeg vaek fra toenden, eller "kickin' goals" som mine australske mates ville sige :)

Og ja, nu fik jeg lige naevnt Malene. Min veninde fra hoejskolen paa Zanzibar. Hun har boet og arbejdet frivilligt i Cuzco i tre maaneder og hun stoedte saa til mig og Zach i Mancora for saa at tage med os videre og fejre jul og nytaar. Det var saa skoent endelig at faa en pige med i flokken og ikke mindst snakke dansk igen!

Efter fem dage paa Loki tog vi tre saa videre til Quito. Vi skulle via Guyaquill og skifte bus, og vi fik at vide at bussen var direkte, det var den naturligvis ikke. Og ikke nok med at vi skulle skifte bus, saa skulle busdamen ogsaa lige foerst koebe billetterne til vores bus videre. Saa der var vi noedt til at vente en times tid.. Og hvad der skulle have vaeret en direkte tur paa 15 timer blev pludselig en opbrudt tur paa 19 timer.. i en almindelig standard bus.. vi var godt smadrede!

Den foerste aften i Quito lavede vi ingenting. Vi gik alle tre ombord i hver vores bog og gik tidligt i seng. Naeste morgen startede vi en aegte turistdag. Vi startede paa den centrale Plaza og derfra tog vi til en stor katedral. Virkelig smuk kirke, hvor man kunne komme op i alle taarnene og nyde udsigten over Quito. Om aftenen havde vi besluttet at vi ville tage ind til en biograf og se Hobitten. Vi glaedede os helt vildt alle tre saa skuffelsen var virkelig stor da vi saa finder ud af at den ikke gaar i Ecuador endnu! Oev!! Saa vi tog hjem med uforudrettet sag.

Naeste morgen fortsatte vi vores tursisttogt. Vi startede paa et lokalt marked med det samme bras i alle butikker. Derefter tog vi op med en kabinelift, til et udkigspunkt over byen. Det kostede 8$ og vi var alle sammen ret enige om, at det absolut ikke var det vaerd. Det mest ophidsende der skete der oppe var at vi saa en lille vild kanin hoppe rundt.. Men ja, det skulle jo proeves. Efter en omgang frokost i byen tog Zach hjem og Malene og jeg fortsaette til Mitad del Mundo - midten af verden.

Selve monumentet ligger paa det forkerte sted. Det blev bygget for mange aar siden, og siden har man saa med GPS maalt det rigtige sted til at vaere nogle 100 meter derfra. Vi fik taget de klassiske billeder ved monumentet og kiggede lidt rundt i parken omkring. Det var som en lille by med restauranter og museer osv, men der var helt doedt. Meget taaget og graat og ingen mennesker. Det var naesten som at gaa rundt i en spoegelsesby. Saa vi gik hurtigt over til det rigtige sted, som ogsaa fungerer som et museum/eksperimentarium. Her fik vi en guided tur rundt og hoerte lidt om de oprindelige ecuadorianere og de indfoedte der stadig lever i junglen. Og saa er der alle eksperimenterne omkring selve aekvator linjen, med de kraefter der virker der. Det var rigtig spaendende. Ville lige have vaeret noget for Lille Find. Blandt andet er det rigtig svaert at gaa i en lige linje med lukkede oejne, fordi der er kraefter der paavirker dig fra begge sider. Og vi saa hvordan vand i en vask roterer to forskellige veje paa hver side af aekvator, men at det paa midten bare loeber lige ned. Og sidst, men ikke mindst, saa blev jeg "egg master" fordi jeg kunne faa et aeg til at balancere paa spidsen af en soem. Det var virkelig interessant!

Fra Quito tog vi til Banos, som er en slags adventurehovedstad i Ecuador. Vi ankom paa end of the world dagen, men jeg er her da endnu.. saa gaar ud fra at Mayaerne var galt paa den!? Den foerste aften tog vi op til et hoejt punkt for at se en vulkan, som hver aften spyder lidt ild op. Selve turen derop var noget for sig. Vi blev hentet i en stor aaben lastbil med et kaempe anlaeg der spillede hoej partymusik hele vejen op. Det var ret sjovt, men ogsaa meget underligt! Da vi saa endelig kommer op er det vildt overskyet og vi kan intet se. Snart begynder det saa ogsaa at regne helt vildt og hele oplevelsen doer lidt. Saa vi sidder egentlig bare og venter paa at vi kan komme ned igen.

Den naeste dag havde vi bestilt en tur til junglen. Ogsaa denne dag regnede det helt vildt.. vi startede i et abereservat, hvor vi havde faaet at vide at man kunne kaele med dem og at de bare loeb frit rundt, men det viste sig saa at de for tre aar siden var noedt til at lukke dem i bure fordi de havde bidt nogle frivillige. Saa det var lidt meget skuffende.. som en fesen zoo tur..

Derefter skulle vi besoege nogle indfoedte..... Ja, jeg ved ikke om jeg er helt galt paa den, men i min verden skulle det vaere dybt inde i junglen, og de ville rende rundt noegne.. men det var lige paa den anden side af hovedvejen, de gik rundt i adidas med mobiltelefoner. Og i faellesrummet, der dog var lavet af trae og halm, havde de en stor hoejtaler.. ja.. en anelse for civiliseret til at kunne kalde sig indfoedte! Men vi proevede at puste med pusteroer. Det var udemaerket.

Herfra skulle vi saa proeve at sejle i en traekano ned af en flod. Selv om det ikke var saerlig vildt, saa var der stadig en del hvidt vand og boelger saa jeg fik et meget ubehageligt flashback til River Rafting og jeg noed det ikke just. Men vi vaeltede da heldigvis ikke!

Efter frokost paa en junglelodge startede vi en god times vandring i junglen. Det regnede fortsat saa stierne var godt mudrede, men det var nok den bedste del af dagen. Vi stoppede et sted ved en tarzan gynge - et tov hvor vi svingede os ud over skoven. Det var rigtig sjovt!! Herefter var maalet et vandfald som vi badede i. Det er jo altid sjovt. Selvom jeg har provet det en del gange efterhaanden, saa er det lige fedt hver gang! Der foeler jeg virkelig jeg er langt hjemmefra, paa den fede maade :) Hele turen fulgtes vi med en flok koreanere som bare var det klassiske eksempel paa asiatiske turister. Peacetegnet paa ALLE deres billeder og vildt imponerede over alt. Soede soede :)

Den sidste dag i Banos brugte vi paa det der hedder canyoning, hvor man rapeller ned af vandfald. Det sidste vandfald var 40 meter og vi troede bare vi skulle rapelle ned af det ogsaa. Da vi begyndte at bevaege os ned der hvor vi skulle starte kunne vi overhovedet ikke se noget over klippen, fordi den ligesom forsvandt under os og jeg havde ingen ide om hvordan jeg skulle gaa ned. Jeg var ved at skide i bukserne af skraek da han sagde at jeg bare skulle gaa baaglaens og laene mig tilbage.. Kunne slet ikke faa mig selv til det, men endelig gjorde jeg det, han tog et billede og saa slap han ellers bare tovet saa jeg fik et frit fal paa 20 meter. Det var forfaerdeligt! Men fed foelelse da man endelig kom ned i sikkerhed!

Fra Banos tog vi til Montanita hvor julen og nytaaret skulle tilbringes! Vi ankom d. 24. saa det var lige paa og haardt. Men jul er ikke saa stort hernede saa vi festede bare som normalt. Hostellet vi bor paa er ejet af en ung gut fra USA, Justin, og hans mors faetter der er her fra Ecuador. Med sig har Justin tre venner fra college og de er saa her sammen og er i gang med at faa det op at koere. Det er nogle super fine mennesker og et rigtig skoent sted. Her moedtes vi ogsaa med Ralf og Casey saa hele flokken blev samlet! Dagene er gaaet med strand og aftenerne er gaaet med fest og hygge. Det har vaeret skoent at slappe af en hel uge, men glaeder mig nu ogsaa til at komme videre. Om et par timer saetter jeg derfor kursen mod Columbia. Glaeder mig helt vildt. Det var jo ikke en del af min oprindelige plan, men har bare hoert saa meget godt om det! Jeg tager afsted alene, men drengene og en masse andre vi har moedt tager ogsaa derop af nu her efter nytaar saa jeg satser paa at stoede ind i dem inden laenge. Har ikke rigtig nogen planer, men jeg maa finde ud af noget hen af vejen.

Nu kan jeg ogsaa tage afsted med god samvittighed omkring bloggen, da jeg nu skulle vaere helt opdateret. Skoen foelelse.

Rigtig godt nytaar til alle mine laesere. Maa 2013 blive endnu et skoent aar!