Efter 10 dejlige dage I Belize, var det tid til at komme til Mexico. Det sidste land I denne omgang. Jeg started I Tulum, hvor jeg havde paa programmet at dykke I nogle cenoter. En cenote definerer et sted, der giver adgang til en grotte eller et system af underjordiske kanaler. Jeg havde hoert rigtig meget godt om det, og jeg traengte til at proeve noget nyt, hvad angik dykning.

Og mine forventninger blev i den grad indfriet! Jeg valgte to, anbefalet af dykkerstedet: Dos Ojos og The Pit. The Pit var vores foerste dyk. Det er ogsaa en slags sinkhole, men den har kontakt til kanalerne under vand. Derfor bliver vandet konstant "udskiftet" og er derfor vildt klart. Lyset fra oven giver et helt fantastisk blaat moerkeblaat skaer under vand, og naar man ser andre dykkere lidt paa afstand, saa ser det bare ud som om de svaever rundt i moerket. Helt fantastisk... desvaerre havde min instruktoer glemt at fortaelle mig, at lige naar man dykker ned, saa er der en blanding af salt- og ferskvand, der giver et meget sloeret udsyn, og jeg var derfor sikker paa at min maske duggede til. Saa i desperation tog jeg masken af, puttede den paa igen og toemte den som jeg har laert man goer.. men da vi saa kom ud af denne "halocline" som det er kaldt, saa var min maske faktisk dugget, og jeg fik ikke helt den optimale oplevelsee ud af det. Jeg havde godt udsyn fra et lille hul der ikke var dugget, saa jeg kunne i den grad fornemme det smukke, men altsaa ikke helt til fulde. Desvaerre..

Men heldigvis havde vi jo et dyk mere.

Det naeste dyk i Dos Ojos er i ligeledes superklart vand, som generelt er noget af det helt specielle ved at dykke i ferskvand, men til forskel fra det foerste dyk, svoemmer man her rundt mellem en masse flotte grotteformationer, og har virkelig foelelsen af at vaere under vand, under jorden.

Jeg var helt vild med denne nye form for dykning, og var ikke svaer at overtale, da der blev snak om to mere dyk den foelgende dag.

De to naeste cenoter hed Angelita og Calavera, og skulle vise sig at vaere om muligt endnu mere facinerende end de foerste.

Angelita er et sinkhul. Altsaa en stor cylinder fyldt med ferskvand. Der er ikke kontakt til nogen af de underjordiske kanaler og derfor er vandet ikke helt saa klart. Men det Angelita har at byde paa, er derimod en sky under vandet. Naar nedfaldne blade og gamle traeer falder ned, og gaar i forraadnelse, danner det en masse komposthalloej.. og nu bliver det noget teknisk noget med noget sky som jeg ikke helt kan forklare. Men det var for vildt. Vi fulgte kanten rundt, som vi langsomt dykkede dybere og dybere. Ved omkring 35 meter naaede vi skyen. I midten af hullet var der en slags klippe der stak op af skyen og paa midten af den et stort gammel trae. Saa det var fuldstaendig som at bevaege sig i en droemmeverden. En slags eventyrverden. Det lignede en mystisk taage, og bladene der faldt ned fra oven, sank i slowmotion, saa det foeltes som om tiden stod stille. Det var helt unaturligt!!

Den naeste, og sidste cenote var saaledes Calavera. Denne er kendt for sine sammenstoed mellem salt- og ferskvand, der som sagt giver et sjovt sloeret udsyn. De to "vande" mixes ikke pga temperaturforskellen, men naar man svoemmer igennem bliver det forstyrret og giver denne "halocline". Det ligner olie i vand... og ser ned mens man dykker gennem det, foeles det som om man svaever paa gelé. Desuden havde Calavera ligesom Dos Ojos en masse snaevre passager, med en masse klippeformationer, og super klart vand.

Jeg var saa inderligt imponeret da jeg kom op fra det sidste dyk. Aldrig har jeg oplevet en saa fed foelelse ifm dykning. Det var saa unikt, og noget man ikke kunne have set paa andre maader. Der er ingen tvivl om, at det fra nu af er mit "happy-place"!

Brugte ogsaa en af dagene i Tulum paa at besoege et redningscenter fora aber. Det var en rigtig fin dag, og en rigtig god guided tur, hvor man virkelig fik god indsigt i deres arbejde, og hvorfor de goer som de goer. Kort sagt er det fordi rigtig mange lokale holder aber som kaeledye eller bruger dem til turistformaal. Noget jeg er stod modstander af, saa jeg var glad for at give mine penge til den gode sag!

Fra Tulum gik turen mere indlands, mod Merida. Herfra har jeg ikke de store fortaellinger, og det samme gaelder de sidste to destinationer; Isla Mujeres og Cancun. Jeg kunne maerke, at jeg i den grad var naaet mod enden. Jeg kunne ikke tage mere ind, kunne ikke overskue at indgaa i flere rejserelationer og faa flere "venner". Jeg tilbragte aftenerne med et par enkelte smaafester, men jeg var brugt. Fyldt op med oplevelser, jeg bare havde brug for at fordoeje. Saa jeg har tilbragt meget tid paa at laese boeger og sole - baade ved pools og ved stranden....

Og ja, nu sidder jeg i Cancun, Mexico. Det er loerdag d. 20. April 2013 og jeg skal hjem! Jeg havde aldrig droemt om, at jeg skulle vaere vaek 7 maaneder, men saadan gaar det jo nogen gange; ikke altid som planlagt. Det er helt uvirkeligt, og generelt en dag jeg har set frem til med blandede foelelser. For under det altoverskyggende 'jeg savner min familie, mine venner, skal flytte til KBH' osv, saa er der jo ingen tvivl om, at jeg har vaeret paa mit livs eventyr. Jeg har tilbagelagt mange tusinde kilometer paa de mest elendige veje og i de mest elendige busser. Jeg har moedt mennesker fra hele verden, drukket mig fuld med mennesker fra hele verden og kysset med to nye nationaliteter. Jeg har solet, badet, klatret, vandret, svedt, frosset, grint, skaeldt ud, ……, svedt lidt mere, og spist ris, kylling of boenner saa det batter.

Men nu er jeg klar, mere end klar, til at bade mig selv i leverpostej, Lurpak og rugbroed.

Mit haar er groent og jeg har taget paa, saa nu maa det vaere tid til at komme hjem Vi ses lige om lidt.

P.s.. jeg har vist faaet lavet en lille tatovering.. se om i kan finde den :D