Saa er vi naaet paa den anden side af baadturen. Vi (de engelske gutter og jeg) fik fragtet os selv og vores tisbesoelede tasker fra den karibiske kyst, tvaers over landet til den stillehavske kyst.. eller bare stillehavskysten..? til Panama City. Byen vi alle havde relativt hoeje forventninger til eftersom jeg havde hoert at det var den eneste hovedstad i Mellemamerika, der var et besoeg vaerd.. Vi skulle faa os en overraskelse.. Men afsted kom vi i jeep. Vi koe...

Saa har jeg endelig fundet tid til at saette mig bag tasterne igen. At det saa er af den aergelige grund, at jeg har et stort braendsaar paa mit ben der skal have ro, det er en anden historie som i maa vente med at hoere om (dette maa vaere hvad man i medieverdenen kalder en "cliff hanger")! Denne gang maa i noejes med historien om seks unge mennesker, en meget lille baad og en masse braek. Fem dage blev til otte og 30 timer paa aabent vand blev til 63.... ...

Saa er jeg klar med endnu flere roeverhistorier. Endnu engang maa jeg vride min hjerne og taenke et par uger tilbage. Fra Medellin gik turen mod kysten. Naermere bestemt Santa Marta. Busturen tog godt 18 timer, saa da jeg fandt et hostel tog jeg mig en velfortjent lur. Herefter skulle jeg moedes med drengene igen. Vi skrev lidt sammen og meldingen var at der var Hawaii tema, og eftersom min garderobe ikke paa det tidspunkt indeholdt noget med hverken tropiske...