Det er i dag et vejr, et solskinsvejr! O søde vår, så er du atter nær! ... Min ven, nu glemmer vi, at det er vinter! Det er idag et vejr, et solskinsvejr-!

Således brød de to raske svende ud i sang i morges, og inden man kan sige dværgsmuglingsforretning bagfra med en Cheeseburger i munden, er sommer klunset fundet frem. Ved afgang fra motellet, spotter vi et relativt stort skilt, hvorpå der står: Stairs only for use in case of emergency. Man kan dermed ikke være i tvivl om hvorfor vægten i USA, som regel overstiger IQ'en.

Der er som udgangspunkt ikke fastlagt noget program for dagen, så vi fedter os ind på Interstate 40, og flytter os vestpå som de cowboys vi inderst inde alle sammen er. I det fantastiske vejr galoppere vi ind i New Mexico, og straks synes man at kunne se Bud Spencer og Terence Hill ude på prærien. Området vi kører i minder mest af alt om en ørken, men uden det evige sand. Western ånden bobler i os, og selv om vejen er ligeså lige, som vandoverfladen på Skjern Å, så kan man som co-driver sidde og fantaserer sig ind i de dramaer der udspillede sig tilbage i tiden. Det er et barskt, betagende og på sin egen måde et smukt landskab med sine golde udsigter, der bliver drastisk brudt af tårnhøje bjerge. Nogle steder langs vejen ligger der sågar sne endnu, hvilket ikke passer ind med noget, eftersom der er 30 grader varmt udenfor. Til stor tilfredsstillelse for Navigatøren, så siger Mandy ikke noget næsten hele vejen, da vi skal køre noget der minder om 250km. ligeud. Destinationen bliver Albuquerque i New Mexico, og vi vinder en time da vi gør vores entré i staten, da vi rammer Mountain time.

Byen viser sig at være forholdsvis stor, så vi vælger et motel i udkanten, så vi kan få noget cirkulation i benene på det formidable løbebånd der er på motellet. Da dette er udført, og de fleste af kræfterne vender tilbage til det berejste legeme, er det tid til at finde aftensmad. Som så tit før står den på salat, men dette skal lige findes først. Vi påbegynder turen uden Mandy, men da det eneste butikslignende bygningsværk viser sig at være et kasino, som Navigatøren i øvrigt kender ejeren for i forbindelse med en lejrskole ved Julsø i Silkeborg… vælger vi at blæse retræte og henter den talentløse koreansk byggede ting. Hun beder os om at drage på en 20km. lang køretur til nærmeste Wal Mart, skønt det efter 5km. kørsel viser sig at der ligger et Wal Mart tættere på. Stor applaus til Georg Gearløs dejlige opfindelse - hvorfor skulle det dog være en kvinde?

Vi får handlet ind og der bliver ydermere plads til et par dejlige "Jesus-Sandaler" til Navigatøren, så han rigtig kan skilte med sin religion. Hjemme på motellet bliver elkogeren sat i gang, og ved et lykketræf er der installeret føntørre på badeværelset. Dette gør at man ikke skal blæse ned i kogeren under kogning af pasta, men i stedet benytter sig af, det dertil fremstillede aggregat. I mens skræller hr. Johansen avokado og arrangere tomater og salat på tallerkenen, og efter en 10 minutter er der frisklavet kyllingesalat. Frisk stegt kylling må vi drømme os til, men vi fandt noget lignende i kølerdisken.

Aftenen fordrives med Bud og Transporter 2, mens morgendagen byder på et besøg i Albuquerques, Rio Grande Zoo.

Best regards

Johansen og Rathmann