Vi vågner i den dejlige kælder vi har været fanget i, i 2 dage. Planen er at vi i dag skal prøve motellets morgenmad. Vores forventninger bliver fuldt indviet, og efter at have fortæret en vaffel og noget der minder om en bagel, vender vi tilbage til vores værelse. Vi bliver dog nærmest skubbet ud af rummet igen, da en indiskinspireret dunst rammer vores næsebor. Det lader til at vi siden fødselsdagsretten - kylling i karry, har levet i et rent karryluftsystem. Straks rammer en hvis medfølelse overfor den mexicaner, der skal rydde op på vores værelse, men dog ikke nok til at vi åbner et vindue inden vi går.

Vi har besluttet os for, at uanset hvad, så vil vi op til Yeollowstone i dag. I bilen lyser en lampe fortsat, som i øvrigt underholdte os i en times tid i går, hvor vi forsøgte at finde ud af hvad den betød. Efter et grundigt tjek ved reservehjulet, finder Hr. Johansen en servicebog, som vi ellers på logisk vis havde kalkuleret os frem til, skulle ligge i handskerummet. Det lille frembrussende diskoteksspotlight viser sig, at være en advarsel mod for lavt dæktryk. Vi sparker lidt til dækkende og konstatere, at der stadig er luft i dem. Med tankerne på fodboldfilosofien "det skal løbes væk" sætter vi koreaneren i gang, og forventer at lampen går ud. Det gør den efter 3 timers kørsel.

Uden problemer møder vi indgangen til parken, og kører ind for at udforske den ene vej der er åben. Hurtigt støder vi på amerikanske elge/rådyr, som går og græsser inde i mellem bebyggelserne. Der løber også et par stykker over vejen, mens vej kommer dybere ind i parken. Her støder vi, heldigvis ikke i bogstaveligste forstand, på en bisonokse. Dette kæmpe dyr fanger straks vores interesse, og i løbet af hele dagen møder vi op imod 20 % af parkens bestand på 4000stk. Flere gange stå denne kæmpe ude midt på vejen, og fylder som en skolebus. Uanset hvad humør denne skabning skulle være i, så ser den gennemtrængende ond ud, og man kan ikke lade være med at blive lidt nervøs når disse passere tæt forbi bilen. Vi oplever også Promhorns, som kan sættes lidt i familie med antiloppen eller gazellen. Og som prikken over i'et, ser vi en coyote, som er en lille udgave af en ulv. Det lykkedes også for os, at ende i en trafikprop selvom der ikke rigtigt var nogle biler i parken. Det er en flok bisoner, der i fineste paradeform gør at vi ikke kan passere dem. Nogle dyr kan man vælge og dytte af, og andre venter man bare tålmodigt på flytter sig. I dette tilfælde er tålmodighed nøglen med mindre man ønsker en bison ind i siden af bilen.

Tilfreds med dagens besøg, og næsten med en følelse af at det var besværet værd, forlader vi igen parken. Parken byder på så meget mere, som desværre var afskåret fra os, da disse veje først åbnes op d. 16. april. Nogen vil undre sig over at vi ikke venter på dette, men vi har en aftale i San Francisco, som kræver at vi er i området d. 25. april, og det bliver lige presset nok med kun en uge.

De næste dage skal derfor gå med at komme ud til kysten igen, og målet ligger helt oppe i nord ved Seattle i Washington. Ydermere er der en lille mission, som vi håber at kunne løse i morgen. Fotografen skal klippes, og Skribenten skal både klippes og barberes, hvilket vi vælger at overlade til professionelle grundet mængden.

Best regards

Johansen og Rathmann