Lad det være sagt med det samme, der kan i dag for første gang i bloggens historie, komme oplysninger frem der ikke fremstiller sandheden 100 % korrekt.

Vi vågner op til de festlige toner af Hr. Johansen vækkeur, da der er inkluderet morgenmad på motellet. Lysten er dog ikke den store til at stå op, og da slet ikke fra Navigatørens side, da denne lå søvnløs til kl. 02:00 og terpede bykort over Minneapolis, i tilfælde af at vi skulle komme der forbi. Pap morgenmad er derfor ikke gulerod nok til at træde ud af sengen kl. 8:30. I fællesråd besluttes det medstemmerne 2-1, at blive i sengen. (Da Mandy optræden ofte er yderst irriterende, betragtes hun som Enhedslisten, og de stemmer ALTID imod flertallet)

Det bliver en times tid senere "rigtig" tid til at stå op, men for at få en afslappet opstart på dagen, tænder vi for Tv'et og tuner ind på The Weather Channel. Et grufuldt syn rammer vores observerende falkeøjne. I Bozeman området meldes der om snestorm, og omkring en halv meter sne i løbet af dagen. Efter at have ekskluderet Mandy fra forhandlingerne, vender vi tingene i transportrådet, og beslutningen der bliver taget resulterer i at Hyundaien ikke skal bruges som snescooter. Vi kigger ud af vinduet i vores kælderlokale, og kan se, at vi faktisk ikke kan se ud. Chaufføren tager initiativet og går op og bestiller en overnatning mere. Dermed er vi fanget på et Super8 motel i Amerikas svar på Ærtebølle Camping i februar.

Placeret i hver sin seng med hver sin computer, snegler tiden sig af sted i samme tempo som en muslim fortærer en pose flæskesværd. Dette bliver for meget for energibomben Hr. Johansen, og vi tager vores varme vinterstøvler på (læs: kondisko) og drager som urtidsmennesker ud på jagt efter mad. Der er 25km. til den nærmeste Wal Mart, men vi finder heldigvis en genvej, og cirka 9½ minut senere står vi i butikken. Fotografen har dog fået gennemblødte tæer, da man ikke rydder fortovene - der er jo ingen amerikanere der færdes på dem. Vi shopper igennem butikken og kommer frem til at aftensmaden skal stå på primus pandekager. For at have lidt til eftermiddag, indkøbes også en mindre pakke Bud Light. Ekspedienten denne gang er dog mere mistænkelig, og spørger om jeg godt nok havde fødselsdag i går. Stolt over at hun ikke synes at Skribenten så en dag ældre ud, svarer denne selvsikkert, ja. Hun undskylder at hun i første omgang troede Hr. Rathmann havde fødselsdag 4. december, og undskyldningen bliver godkendt. Herefter forløber der en samtale om drukalderen i Danmark, og afslutningsvis konkluderer hun, at hun gerne vil besøge Sverige, da hun har set en svensk gyserfilm, og synes at det så ud til at være et dejligt sted. Det opgives at forklarer hende at Sverige ikke er en delstat på Syddjurs, og atter drager vi ud på en farefuld ekspedition tilbage til motellet. Missionen lykkedes og humøret stiger en smule.

Dette humør får dog en nedtur af dimensioner, da det viser sig at være umuligt at fremstille pandekager på primus. I et impulsivt øjeblik kickstarter vi koreaneren, og styrer den til Wal Mart igen. Her findes hurtigt en pakke pølser, og efter en smuttur på McDonald's, har vi erhvervet 2 store pommes frites. Pølsemix bliver dermed den sølle erstatning for pandekager, som vi allerede havde købt sirup til.

I morgen vil vi væk herfra, og vi vil forsøge at nærme os Yeollowstone, men er denne plan A ikke en mulighed, så kan den park passe sig selv. Alternativet er et besøg i Rold Skov når vi kommer hjem om en måneds tid. I tilfælde af at det ikke er muligt at komme ind, så påbegynder vi køreturen mod vestkysten.

Best regards

Johansen og Rathmann