Jeg glæder mig i denne tid - til Sorteper igen blir' Snehvid(e) - de onde gråspurve flyver væk - med koreanere i pose og sæk. Med et dejligt hjemmeskrevet digt, er dagens blog hermed skudt i gang. Og skudt i gang bliver dagen også tidligt, for dagens menukort byder på: morgenmad i sengen (vi har ingen bord) en fyldig hovedret bestående af, Universal Studios stegt i 8 timer krydret med The Simpsons og overdådige specialeffekt. Desserten bliver en delikat oplevelse på den lokale multikunstner restaurant, som bliver beskrevet senere.

Vi snupper metroen ud til Universal Studios, og finder her, næsten uden besvær og med hjælpe fra en illegal angolansk immigrant, den gratis shuffelbus op til selve Universal. Her møder vi det første tydelige tegn på, at det her er en must-see turist attraktion. Det vrimler med asiater, den ene med et større Nikon kamera end den anden. Vi kommer problemfrit igennem køen, og styrer mod spøgelseshuset i oplevelsesparken. Efter en ret skræmmende oplevelse, og en undren over at vi kom mindre personer ud end vi blev sendt ind, fortsætter vi mod simulationsrutsjebane. Denne skal vise sig at være intet mindre end genial. Man flytter sig ikke mere end 5 meter, mens man sidder i vognen, omgivelserne og effekterne får bare følelsen af frit fald, acceleration, vand og tilstedeværelse pumpet ind under huden. Vi snupper også en køretur rundt i optagelsesområdet med en dertil bygget bus. Man ser de kæmpe haller hvor man har optaget de film vi sidder hjemme i sofaen, og spiser med øjnene mens vi ser på slikskålen og får dårlig samvittighed. På turen kommer vi igennem mange forskellige kulisser, og Fotografen har forsøgt at fange samtlige. Blandt højdepunkterne på denne bustur i det Harzen lignende landskab, kan Wisteria Lane nævnes. Det er ganske fornøjeligt at køre op og ned af den gade hvor man har set store skuespillere slå sig løs. Afslutningsvis oversvømmer de en lille by for vores skyld, og man kan ikke undlade at tænke på hvor mange ressourcer der bruges på denne forestilling, som kører hundredvis af gange i løbet af dagen. Da vi skal til at stige af bussen, og for 30. gang har klappet af bussens chauffør på guidens opfordring, når selvsamme guide at reklamere for hendes eget Stand Up Comic Show som kører dagen efter - skønt hun ikke udstrålede skyggen af morskab. I bagklogskabens lys, så var Finn Nørbygaard jo heller ingen succes, men folk så ham jo alligevel.

Rundturen inkluderer også en tur i indendørs rutsjebanen Mumien, som forløber i næsten total mørke. Vandrutsjebanen Jurassic Park, hvilken medførte vådt tøj - også på den unge dame ved siden af os, som ikke havde tænkt over konsekvenserne ved at bære hvid trøje i sådan en forlystelse… Efterfølgende er det tid til at opleve effekterne som de benytter i filmene. Filmen Backdraft er temaet, og her er der et kanont set-up og man oplever på tætteste hold, hvordan de fyrer et rum af med eksplosioner og vilde flammer. Besøget i parken byder også på et par biografer. En 3d og 3n 4d, i skyggen af Terminator og Shrek. Vi slutter af med at se et enestående vandshow, som slet ikke kan beskrives med ord om man så var en klon af Jørgen Leth. Dog kan det nævnes at en masse kendte skuespillere fra CSI deltog, og det var bygget op over vandscootere, udspring, eksplosioner og stunts. Man kunne ikke blive andet end mundlam, og leve sig ind i det. Vi når lige en tur mere i Simpsons simulationsrutsjebanen før turen går mod metroen.

Ude af undergrunden og tilbage på Hollywood Bvld. bliver vi enige om at vi ikke besidder motivation, energien eller lysten til at puste i elkedlen igen i aften, så vi tager en tilfældig pizza, pasta og sandwich restaurant. Den unge mand der betjener os, fremtræder ganske høfligt, men vi har svært ved at tyde hans primitive sprog. Det skal vise sig at han har en halv cheeseburger i hans Harry Potter lignende mund, og derfor ikke kan sige "eat here or take out". Navigatøren forstår dog heldigvis fremmedsprog, da han spiller fodbold med en flok ukrainere, og på den måde opstår der enighed om at det er take out. Vi venter i 20 lange minutter, til stor undren da der ikke rigtig er kunder i butikken, og hvor lang tid kan det tage at lave en simpel sandwich. Langt om længe bliver i kaldt op af Harry, som stadig har lidt ketchup til at sidde i mundvigen, hvilket vi betragter som småting i hans tilfælde af psykisk tilstand. Vi får vores sandwich, som skal vise sig at være dybt elendige, men det dårlige punktum skal dog ikke ændrer på at vi har haft en helt kanon dag i Universal Studion, og klart kan anbefale det til andre. I morgen intensivere vi jagten på rugbrød og leverpostej, da vi sætter kursen mod danskeroasen Solvang.

Best regards

Johansen og Rathmann