Profile
Blog
Photos
Videos
Så gik den ikke længere... Tilbage på skolebænken!
Heldigvis gik det fint med at finde forelæsningslokalet og den første forelæsning i faget "Australian Global Business Context" levede op til mine forventninger og forelæserne hernede er meget engagerede, uformelle og af og til underholdende. Den efterfølgende øvelsestime - eller som de siger her "tute" gik også rigtig godt - men der skete heller ikke så meget fagligt relevant :) I stedet brugte vi lidt tid på speed-dating, hvor jeg fik snakket med australiere og amerikanere, og jeg fik vist overtalt en til at besøge Danmark engang. I timen skulle vi dog også inddeles i grupper i forbindelse med at vi har en gruppeopgave + gruppepræsentation. Jeg kom i gruppe med en pige fra Indien som har boet i Australien i 10 år og en australsk fyr, og de virkede begge rigtig flinke, så det skal nok blive godt.
Efter timerne mødtes jeg med Sophie, Mathias og Hanna på universitetes bibliotek/gruppearbejde område. Hanna har desværre været lidt uheldig med det sted hun flyttede ind i, udlejeren er meget følsom over sit trægulv så hun må ikke støvsuge og skal have nogle bestemt bløde sutsko. Huset er desuden rigtig koldt om natten, så hun får lov til at låne min onepiece fleece dragt, da jeg kunne forstå på de andre i lejligheden at den også er varm om natten. Tirsdag aften var min første aften helt alene på hostellet, da Sophie som den andensidste var flyttet ind i en lejlighed mandag aften. Jeg hyggede mig dog alligevel og nød den gratis pasta :)
Dagen efter vågnede jeg op til beskeden om at jeg kunne få lov til at flytte ind i lejligheden allerede nu, da der var en pige som ikke var kommet den dag de havde aftalt hun skulle flytte ind. Jeg kunne altså få lov til at bo i et af deleværelserne indtil drengen i single værelset flytter ud. Det sagde jeg selvfølgelig ja til og glædede mig til at flytte ind i et mere privat sted :)
På vej til min anden forelæsning fumlede jeg lidt ved en af vandposterne og en fyr kom og hjalp mig. Det viste sig at vi skulle have min anden forelæsning med ham så jeg fik en god snak med ham inden timen gik i gang. Han er oprindelig fra Kina men har boet nogle år i Australien. Denne forelæsning i "Comparative Regional Business" gik også rigtig godt og i tuten skulle vi atter inddeles i grupper, hvor jeg kom til at være sammen med en pige fra Kina og en pige fra Nepal. Efter timen snakkede jeg med den kinesiske pige og fandt ud af at hun havde haft Australian Global Business Context for et år siden, og rigtig mange havde åbenbart dumpet det fag så jeg er lidt nervøs for det fag... Men nu kender jeg i det mindste hende og hun havde bestået fag så hun kan nok hjælpe mig lidt.
Efter timerne skypede jeg med Peter i 1,5 time og tog derefter hjem og lavede aftensmad for sidste gang på hostellet. Jeg inviterede Hanna og Sophie forbi til middag og derefter gik vi ud på en bar med en anden svensk pige og hendes kæreste. Det var rigtig hyggeligt og meget chill med blot en enkelt øl og glas vin.
- comments