Profile
Blog
Photos
Videos
En uge efter at være ankommet til Melbourne, stod programmet på det såkaldte "Melbourne Explore Race". Vi skulle mødes på universitetet og inddeles i grupper, hvorefter vi skulle bruge dagen på at tage rundt til de 20 mest kendte steder i Melbourne og tage kreative billeder af gruppen på stedet. Vejret var rigtig dejligt og vi havde det ret sjovt med at finde på sjove billeder og vi havde heldigvis en amatør fotograf med i gruppen som havde en masse gode ideer (se resultaterne i fotomappen). Det var en konkurrence, men da vi kom for sent vandt vi desværre ikke. Det var dog en rigtig god oplevelse alligevel og dejligt at få set mere af byen. Det var dog også en lidt hård dag da vi gik rundt i 7 timer, så aftenen blev brugt på at spise rigtig lækker og meget billig sushi og researche hvad Peter og jeg kan lave når han kommer på besøg i slutningen af august :)
Om fredagen skulle vi tidligt op og mødes på universitet igen, herfra kørte vi i en flok på 65 internationale studerende ud til Healesville Sanctuary som ligger en times kørsel fra Melbourne og er et slags zoo. Der er dog kun australske dyr og de er så meget i deres naturlige element som muligt. Der var nogle rigtig søde og spændende dyr, men oplevelsen blev desværre lidt ødelagt da det regnede rigtig meget og var koldt.. Vi fik dog heldigvis en dejlig varm gratis frokost og kop kakao. Her kom Hanna og jeg til at snakke med en fyr fra Mexico som vi ikke havde snakket med før, og han havde nogle vilde historier fra Mexico! Det er vildt hvor korrupt det er derovre, og han havde oplevet at tre af hans venner/bekendte var blevet skudt og dræbt... Jeg sluttede også lige turen af med at holde en slange :O Det var ikke så skræmmende som jeg havde regnet med, men den var rigtig tung og varm. Dyrepasserne sagde at den åbenbart godt kunne lide for den så meget afslappet ud :)
Efter Healesville kørte vi videre til et sted hvor de laver vin. Vi fik alle lov til at smage fire forskellige vine og fik instruktioner i hvordan rigtig vinsmagere gør det. Vi fik også mulighed for at kaste boomerangs, men vejret var desværre stadig meget vådt og koldt så vi kørte hurtigt tilbage til Melbourne igen. Om aftenen tog Mathias, Hanna, Sophie, Ingrid og jeg ud og spiste på en rigtig god - og billig - kinesisk restaurant, som ovenikøbet ligger tæt på min nye lejlighed. Det var rigtig hyggeligt og bagefter slappede vi af på hostellet hvor Mathias og Hanna kiggede efter værelser.
- comments