Profile
Blog
Photos
Videos
Weekenden var en rigtig hygge weekend med de dejligste mennesker. Lørdag morgen startede med at jeg fik en snak med mor og far - rigtig dejligt at få en lille snak med dem, selvom de blev nødt til at ringe op til telefonen da internettet på hostellet svigtede.. Resten af dagen tilbragte jeg med Hanna da jeg havde sagt ja til tage med hende ud til tre viewings af værelser hun var blevet tilbudt. Vi var dog endnu ikke så erfarne med sporvogn systemet her i Melbourne så det endte med at vi kom 1,5 time for sent.. ups! Og oveni det kom vi til at gå hen til stedet hvor vi først havde aftalt at komme forbi om eftermiddagen, så udlejeren fra det første sted måtte komme og hente os i sin bil.. endnu mere ups! Oveni det var lejligheden ikke særlig attraktiv og Hanna var hurtig afklaret med at hun ikke ville bo der. Efter den viewing fandt vi en café hvor vi fik en lækker frokost og hyggelig snak om alt og intet :) Det føltes slet ikke som om vi kun havde kendt hinanden i en uge.
Da vi havde spist havde vi stadig noget tid at slå ihjel inden nr. 2 viewing. Det var heldigvis dejligt vejr og et rigtig hyggeligt område, så vi gik en tur og slog os ned på en bænk og snakkede videre ;) Nr. 2 viewing var noget bedre, men stadig ikke et sted jeg synes bedre om end min lejlighed. For Hanna var det dog det bedste sted hun havde set på daværende tidspunkt og hun kunne godt forestille sig selv bo der. Efter viewingen tog vi tilbage til hostellet, lavede mad sammen og gik hen til hendes sidste viewing. Lejligheden lå midt i centrum af byen, men det var et ret usselt sted selvom prisen var høj. Efter den viewing var hun hurtig til at kontakte sted nr. 2 og sige at hun gerne ville leje værelset hos dem.
Efter den sidste viewing gik vi videre om til de to hollandske fyres lejlighed. Den var ret lækker og de deler den med 2 franske piger og 2 brasilianske piger. Det var en ret sjov fest, hvor jeg også fik snakket med endnu flere nye mennesker - man bliver sørme trænet i at small-talke og netværke på sådan en tur her!
Om søndagen fik vi endnu engang gratis pandekager ;) og derefter hjalp Sophie, Hanna og jeg Johanna med at flytte hendes ting ud til hendes nye hjem. Generelt flyttede næsten alle ud af hostellet i denne weekend, så jeg begyndte at tælle dage ned til at jeg også kunne flytte ud til mit nye hjem. Nå men vi tog ud til Johannas nye sted og fik hendes ting på plads. Derefter tog vi en sporvogn ud til St. Kilda, som er et lækkert strandområde i Melbourne. Det var det mest fantastiske solskinsvejr så det var en skøn udsigt! Vi gik en tur langs strandpromenaden, kiggede ind i tivoliet og spiste på en burger restaurant hvor vi fik nogle lækre vegetar burgere og sjovt nok var det en dansk pige som tog i mod vores ordre :) Efter frokost mødtes vi med Mathias og nogle af de andre fra gruppen og fik noget varmt at drikke. Hanna, Johanna og jeg tog derfra hjem til Rick, Rose, Tobias og Karine som lige var flyttet ud i et hus. Det var et super lækkert hus og de har heldigvis lovet at holde nogle barbercuefester i løbet af semesteret! Men os fra hostellet som VIP gæster :) Rose og Rick er fra USA og de har så mange sjove/mærkelige historier at fortælle fra US.
Da jeg ikke har timer på uni om mandagen havde jeg en lille forlænget weekend, og brugte fridagen på at ordne en masse praktiske ting, som f.eks. at oprette en bankkonto hernede. Det var rigtig nemt og bankassistenten var så flink og snaksaglig. Jeg mødte også en australsk fyr på hostellet som har læst et semester i Horsens hjemme i DK - det var lidt pudsigt. Det var desværre også dagen hvor Hanna flyttede ud fra hostellet..
- comments