Profile
Blog
Photos
Videos
Denne dejlige lørdag startede med at vi var en gruppe på ca. 15 internationale studerende som mødtes og gik til et sted i byen hvor der blev afholdt et såkaldt "Lord Mayer's Student Welcome". Vi fik lidt goodiebags, men ellers var det ikke så interessant et event og det var desværre ret koldt den dag. En del af os besluttede os for at gå en tur og se lidt af Melbourne og kom så til Eureka tårnet (jf. billede). Det på toppen som ligner guld - er faktisk guld! Vi besluttede os for at tage op i det og nyde udsigten ud over Melbourne. Vi købte Sun&Stars billetter så vi kunne se Melbourne i både dags lys og når det blev mørkt. Vi blev kørt op til 88. etage på 38 sek. med elevatoren! og der var en rigtig flot udsigt deroppe fra.
Efter dagsbesøget i tårnet gik Hanna, Sophie og jeg tilbage til hostellet og lavede aftensmad med Mathias. Ved 21-tiden tog Hanna, Sophie, Johanna og jeg tilbage til Eureka tårnet og brugte Stars-billetten - og det var næsten et flottere syn end det vi havde set om dagen. Efter besøget der, fandt vi en lille café hvor vi fik vin og churros :) Johanna gik derfra tilbage til hostellet, imens vi andre gik på opdagelse efter en god bar eller diskotek. Det første sted vi fandt var et sted kaldet AsianBeerBar, hvor der var en del unge mennesker. Vi købte nogle billige øl, som viste sig at have et dansk touch ;) (se fotoalbum..)
Da vi gik videre derfra mødte vi en lille gruppe studerende fra et andet universitet i Melbourne, som var med i en skole-dyst hvor de skulle tage kreative billeder rundt i byen. Vi spurgte dem om vej til nogle gode gå-i-byen steder og som gengæld for deres hjælp, lod vi dem tage et billede hvor de tre drenge friede til Hanna, Sophie og jeg. Sophie var ankommet til Melbourne dagen før, så hun var for træt til at tage i byen, men Hanna og jeg fandt en ret fed club hvor vi dansede og havde det sjovt resten af aftenen.
Jeg er så glad for at jeg har lært de svenske piger så godt at kende, for vi har så meget til fælles og de er virkelig hyggelige at være sammen med. Vi snakker desuden kun engelsk sammen for at øve os så meget som muligt.
- comments