Profile
Blog
Photos
Videos
I dag var planen at tage til Coffee Works, som indebærer deres udvalg af kaffe, te og chokolade, samt museum om kaffe. Under morgenmaden blev vi underholdt af en træt Bush Curlew familie. KP insisterede på at starte dagen med en kop kaffe, da det israelske par havde fortalt at billetten inkluderede "three coffees" ved Coffee Works. Det viste sig dog at de i stedet havde sagt "free coffee". Så KP drak sig gladeligt igennem 21 forskellige slags kaffe ved Coffee Works, alt imens man kunne tage for sig af et gratis udvalg af lækkert chokolade. Der var korte pauser i kaffeindtaget for at læse omkring kaffens historie, samt at se den store udstilling af både kaffemaskiners og tekandens udvikling gennem tiden. Turen i Coffee Works sluttede af med en smagsprøve af de tre forskellige kaffe- og chokoladelikører.
Da Golden Drop Winery lå på vejen, tog vi køreturen ind omkring den store mangoplantage for at smage deres mangovin. Hvidvinen havde en dejlig smag af mango, som vi derfor købte en flaske af. Derudover fik vi tilbudt at tage fire mango med - og det tog vi gladeligt imod, da vi netop var løbet tør :P
Emerald Creek Ice-creamery lå også på vejen. Vi var derfor nødsaget til at smage deres prisvindende is - så det er ikke et under at vi sprang middagsmaden over :D.
Endelig nåede vi til Kuranda, hvor vi gik en (tiltrængt) gåtur til Barron Falls, for at se det berømte vandfald. Cairns og omegn havde ikke fået så meget regn som forventet, så vandfaldet fremstod lille ved siden af de store klippevægge. Dog var det stadig utrolig flot.
Vi tog til Speewah for at tilbringe natten, som var et dejligt campsite med flotte naturomgivelser og rigt fugleliv.
- comments