Profile
Blog
Photos
Videos
Dagen startede i Townsville Town Common Conservation Park, som er et fugleområde med et rigt dyreliv. Vi fik set de tranelignende australske Brolgas, samt white-bellied sea eagle.
Herefter kørte vi til Paluma Range National Park, hvor vi stoppede op ved de små og smukke vandfald ved Little Crystal Creek. Vandfaldene dannede hver især små rock pools, hvor vi badede her. Det var fantastisk dejligt og utroligt charmerende at bade ved vandfaldene. Vi tog også en lille rutsjetur ned af et lille rock slide.
Vi tog herfra videre mod byen Paluma, for at gå turen op mod Witts Lookout. Her var højdepunktet at gå gennem den livlige regnskov med sit mangfoldige fuglesang. Vi var også heldige at opdage en lille pademelon gemme sig i budskadset. Den hoppede dog hurtigt længere ind i regnskoven og ud af syne.
Det var blevet hen på eftermiddagen og vi tog forbi Frosty Mango for at købe af deres eksotiske is. De havde et stort udvalg af smagsvarianter og spændende friske frugter, som alle var dyrket ved de omkringliggende plantager. Af frugt har vi her og ved vejboder, købt breadfruit, santol, guava, achacha, mangosteem, pink dragonfruit, persimmon og longan (vi har sommetider svært ved at huske hvad der var hvad).
Ved Big Crystal Creek var der også vandfald og rockpools. Med sine rock slides kunne dette sted være et fantastisk og naturligt vandland. Dog har de seneste dage været varme og tørre, hvilket har medført at der ikke løber så meget vand igennem. Vi sluttede turen af ved Paradise Waterhole, hvor vi kunne observere store fisk svømme rundt i det klare vand.
Til aftensmad valgte vi at tage udgangspunkt i Breadfruit, da den traditionelt spises umodent i et måltid. Vi skar frugten i tern og kogte stykkerne, som vi spiste sammen med krydret kokosmælk. Vi overnattede med masser af regn og torden i løbet af natten.
Selvom uvejret gav en forstyrret nattesøvn, betalte det sig hurtigt ind med den store mængde regn. Vi startede nemlig den efterfølgende dag ved at se på vandfald. På køreturen ud til Jourama Falls måtte vi passere et par let oversvømmede veje, inden at vi kom ud til starten af den 3 km. lange vandrerute til Jourama Falls. Herfra kørte vi ud til Wallaman Falls i Girringun National Park, som er et smukt 268 m. højt vandfald fra en stor klippevæg. Turen herud var gennem tæt regnskov med chance for casowary. Vi ærgrede os en smule over at dagen ikke havde startet ved dette vandfald, da køreturen herud ville være helt fantastisk om morgenen og med større chance for at spotte en casowary.
Vi ankom til Cardwell omkring middagstid. Vi tog på cafe for at smage deres berømte mud crab sandwich og cardwell meat pie. På cafeen var der udstillet smukke malerier af det australske dyreliv og vi blev interesseret i at se flere af kunsterens malerier. Vi tog derfor ud til Daryl d*** ons Wildlife Artist studio, for at se udstillingen af billederne. Daryl d*** on tog imødekommende imod os og havde meget at dele omkring sin interesse for dyr. Udover at male dyrelivet, har Daryl oprettet et Wildlife Rehabilitation for sårede dyr - og med særligt fokus på den truede Mahogany Glider. Det var virkelig spændende og lærerigt at høre om hendes engagement. Hun delte glædeligt ud af sin viden om hvor vi skulle opsøge trækænguruer i naturen - det håber vi giver gevinst senere på rejsen:) Herfra tog vi videre til en campingplads, hvor også denne overnatning bød på masser af regn.
Vi kørte til Murray Falls, hvor nogen af vejen her var mere oversvømmede, end tidligere veje vi har passeret. Vi besluttede os at køre over, men var begge enige om at dette var vores grænse for mængden af vand på vejen. Især da vi på tIlbagevejen, ikke længere kunne se vejen under det strømmende vand. Selve Murray Falls var et voldsomt og imponerende vandfald. Selvom regnen var stoppet, piskede vandet over os fra vandfaldets kraft. Plaskvåde og med sammenknebne øjne, begav vi os hen til udkigspunktet tættest på vandfaldet. Det var en sjov oplevelse!
Da vejrudsigten fortsat bød på regn, samt at vi manglede både vand (ikke regn, men til at drikke) og strøm, tog vi på campingplads ved Mission Beach. På vej dertil kører man langs med Cassowary Coast Route, hvor vi var på udkig efter cassowary. Da vi ankom til campingpladsen, fik vi her tips om steder, hvor kasuaren holder til. Vi blev fortalt at sandsynligheden var størst fra bil.
Om eftermiddagen kørte vi derfor rundt langs Cassowary Coast Route, langs bananplantager, og rundt til specifikke steder omkring byen - og så var den på vejen foran os. En cassowary med sine to unger! :D Vi vidste at det var en han cassowary, da det er faren som passer ungerne. Vi følte os virkelig heldige at se cassowarys, da der kun er omkring 1500 tilbage i naturen.
Efter den store succes, fortsatte jagten lidt endnu. Bagefter købte vi ind til aftensmad bestående af lækker kænguru steaks og rustik sød kartoffel- og græskarmos. Kødet var dejligt mørt og smagte fantastisk godt. Ellers gik aftenen med at ordne praktiske opgaver med billeder, blog og planlægning.
Næste morgen fik vi skypet hjem til vores familier, som blev efterfulgt af luksus morgenmad bestående af pandekager med is og frisk passionsfrugt:P
Efter den solide morgenmad, tog vi igen på udkig efter cassowary. Vi kørte samme rute som dagen i forvejen. Derudover kørte vi ind ved Luciale Day Use Area, for at gå en tur i regnskoven i regnvejret. Vi sad desuden på en bænk - kun forstyrret af de mange myg - og håbede på at en cassowary ville komme frem fra regnskoven. Da vi mistede tålmodigheden, kørte vi videre. Vi var dog knap nok kørt ud fra Luciala, da der på modsatte side af vejen var en voksen cassowary med to større unger. Der holdte andre biler, måtte vi dog passere. Da det lykkedes om at vende om for at kigge efter cassowary familien, havde de dog desværre søgt ly i regnskoven. Vi kørte lidt frem og tilbage for at se om de dukkede op igen. Til vores held så vi endnu en cassowary skynde sig ind i regnskoven (KP nåede lige at skimte de 2 små unger løbe med). Den blev stående ved skovkanten, hvor kasuarens hoved stod tydeligt frem i budskadset med sine røde og blå farver, samt det lille horn.
Med de fede oplevelser af cassowary, besluttede vi at tage videre nordpå. Vi havde et stop ved Murdering Point Winery, for at smage deres udvalg af frugtvin. Vi købte en af deres jaboticaba rødvin, men fandt generelt at deres vin ikke havde meget smag af de udvalgte frugter.
Herfra kørte vi til Etty Bay (da der også her er chance for cassowary) for at spise en sen frokost. Pandekagerne havde udskudt vores appetit en del. Mens vi spiste, kom en voksen cassowary og en unge henimod os med direkte kurs mod vores bil. Ungen kom lige hen til bildøren hvor Maiken sad, der derfor skyndte sig ind i bilen for at lukke døren. Hun skulle ikke risikere at komme imellem faren og dens unge, da de har en mere agressiv og påpasselig adfærd når de har unger. Cassowarys angriber dog ikke uden grund, men de kan være virkelig farlige. Udover at de kan løbe 50 km/t igennem regnskov ( hvor det skal siges at budskadset er tæt og ufremkommeligt), kan de hoppe halvanden meter og angribe med begge af sine skarpe kløer på samme tid! De gik dog fredeligt forbi og der var rig mulighed for at se dem vandre rundt på stranden, op ad gaden og tilmed ind på en veranda. Det var fedt igen at se dem!
Herfra fandt vi et sted at overnatte lidt ud for Innisfail. Vi læste hele aftenen, hvor vi virkelig nød at kunne sidde udenfor uden insekter og med en dejlig kølig brise og temperatur på omkring 20 grader.
- comments