10. jan gik turen mod Orinoco-deltaet i det oestlige Venezuela. Med saedvanlig sydamerikansk maner kom vi afsted 2-3t efter tidsplanen. Ikke nok med det gjorde trafik og andre uforudsete haendelser (blandt andet utallige checkpoints hvor politi og militaer kom ind i bussen for at lede efter.. narko??) at turen ikke tog de planlagte 6t, men 14t.
Efter mange timer i bussen og 45min i en baad med alt vores bagage og 3 kajakker paa tvaers af baaden ankom vi sent om aftenen til vores lodge in the middle of nowhere. Nattehimlen var som i Mochima National Park helt og aldeles fantastisk - man ser 10 gange saa mange stjerner som derhjemme!!
Vi blev hurtigt vist rundt i de vildeste Robinson ekspeditions-agtige omgivelser med fakler og broer ud til forskellige straahytter midt i floden. Her skulle vi spendere de naeste 4 dage med en masse spaendende aktiviteter.
Efter at vaere blevet undervist i at haenge haengekoejer med dertilhoerende myggenet op og studere en kaempeedderkop paa stoerrelse med en stor haandflade i vores hytte, gik vi til koejs. Det var intet mindre end utrolig surrealistisk at sove midt i en jungle med saa mange underlige lyde, der skulle vise sig at komme fra eksotiske fugle, aber, caymans i vandet og floddelfiner.

Naeste morgen efter en laekker morgenmad serveret af de lokale warau-indianere som har boet her i mere ned 9000 aar, stod den paa spanskundervisning af Yuru og kajaktur. Sammen med Cecilie i min kajak, Marie og Katrine i en anden og Ricardo (vores 3. guide) plus en indianer i en tredje, padlede vi en 45 min gennem det flotteste flod-delta med endeloese smaa sideveje og utrolige fugle flyvende hen over traetoppene, indtil vi parkerede kajakkerne og tog langt toej paa for at gaa en tur ind i junglen. Med en million milliard desperate myg flyvende efter os begav vi os ind i en sumpet, varm og meget fugtig regnskov-agtig bevoksning. Indianeren viste os hvordan de paa fantastisk vis gennem mange tusinde aar havde overlevet her i dette vildnis. B.la. faeldede han et lille trae som man kunne spise "hjertet" af- ikke nok med at det gav god naering, hjalp det ogsaa mod daarlig mave..
Marie fik det skidt inde i vildnisset og paa turen tilbage, men "vores baad" havde hoejt humoer trods de 40-50 myggestik vi hver isaer havde faaet.
Om aftenen fortalte Christian de utroligste ting om hvordan de smaa Warau-boern laerer at svoemme foer de kan gaa og faar deres egen kajak lavet af trae inden de er fyldt 3 aar.

Lodgen her 500km fra vores camp i Playa Colorada bestaar af en hovedbygning , koekken, borde og baenke og en lille opholdssture med dertilhoerende bar. Alt selvfoelgelig udendoers vel at maerke. Fra hovedbygningen udgaar der tre "badebroer" hvor der i hver side langs broen findes smaa tilbygninger der fungerer som guesthouses.

D. 12 jan sejlede vi alle rundt for at besoege de lokale indianere i deres hjemmelavede huse bygget paa traestammer, som med haandkraft er slaaet dybt ned i den mudrede flod-kant. Vi havde gaver og slik med til boernene, som blev vaeldig glade. En familie havde en sjov rotte som kaeledyr og maerkelige fugle bundet i snor til en traestamme.

Vi moedte et danskt! par i lodgen - Peter og Grethe, som var paa deres 11. tur i Sydamerika. Flinke fuglespottende flok der har rejst rundt i Sydamerika naesten hvert aar siden '99.

Den sidste dag i delta-lodgen startede ud med knee-boarding. Man bliver spaendt fast til en speedbaad med en lang snor hvor kneeboardet sidder for enden. Ved stigende fart rejser man sig gradvist op paa braettet indtil man til sidst sidder med knaene paa boardet. Jeg kom op i foerste forsoeg og synes, at det var utrolig sjovt at suse hen over vandet med 40-50km/t. Helt klart noget jeg skal proeve igen!
Senere paa dagen stod den paa piratfiskning. Vi fangende en 3-4 stykker, jeg fik desvaerre ikke bid trods stor taalmodighed. Vi endte dagen med den flotteste solnedgang set fra baaden midt i floden. Det var det smukkeste syn jeg laenge har set. Sammen med rom og cola og fantastisk godt selskab bliver det ikke meget bedre her i Venezuela.

Det var alt for denne gang. Glaeder mig til at skrive et nyt indlaeg indeholdende endnu flere spaendende oplevelser...