Profile
Blog
Photos
Videos
Efter at have indkvarteret os i et 4-mandsvaerelse skulle vi paa vores oplevelsestur her i Canaima Nationalpark. Efter en kort gaatur var vi nede paa den naerliggende lagunes strand med Daniel og en lokal indiansk guide. Her ventede vi paa vores baad, som skulle sejle os ud til nogle af de omkringliggende vandfald. Baaden kom efter et kvarter, en 12-13m lang kano-lignende baad med plads til ca. 20 pers.
Vi blev sejlet forbi mange flotte (og saerdeles larmende) vandfald inden vi naaede enden af lagunen, hvor vi blev sat af. Efter en halv times vandring gennem en lille skov smed vi toejet og vores ting for at gaa ind under et af vandfaldene og saa at sige staa bag det. I en lang raekke gik vi langs klipperne med vandet pjaskende ned over os - efter flere saerdeles vaade passager kom vi ind under selve vandfaldet. Lyden var oeresynderrivend og stemningen blandt folk helt euforisk. Det foeltes lidt som at gaa inde i en grotte. Vi fik tagen en masse kanon billeder med Malins og Emils vandtaette kameraer.
Efter foerste vandfald gik vi ud til et udsigtspunkt med en helt outstanding udsigt over nationalparken. Virkelig mange tepui-klippetoppe ala Angel Falls som giver dette spektakulaere sceneri.
Med baad gik det videre til naeste vandfald, som, om muligt var endnu vildere end det foerste. Vi kom ind under paa samme maade, denne gang med meget mere tryk paa vandet. Vandlfaldet var mindst 20 meter bredt, hvilket gjorde det helt utrolig vildt at staa indenunder - der var ikke andet at se end vand paa den ene side og klippemur paa den anden.
Efter denne foerste dag i Canaima Nationalpark foelte vi allerede, at turen havde vaeret alle pengene vaerd, selvom vi ikke engang havde set hovedatraktionen, Angel Falls endnu.
Naeste morgen var det tidligt op og endnu gang ud i langbaaden. En 4 timers tur hen til vandfaldet over dem alle ventede os. En fantastisk rejse gennem junglen, helt uspoleret af mennesker og saa fantastisk raa. Endnu engang var det uberegnelige jungleklima med os og vi havde godt vejr. Utallige gange var vi i baaden enige om at det var lige omme paa den anden side af den 800m hoejde klippevaeg, men hver gang blev vi skuffede.
Til sidst naaede vi dog frem, dog uden at kunne se vandfaldet for alvor. Forude ventede en times vandring gennem junglen og op til et udsigtspunkt hvorfra man skue ud over verdens højeste vandfald.
Vi havde en hyggelig gårtur gennem tæt jungle hvor jeg fulgtes med Daniel og han fortalte en masse spændende ting om rejser og hans uddannelsesvej. Som de første kom vi op til skuepladsen, som egentlig bare er en enorm klippe ved kanten af træerne. Vandfaldet var bestemt ikke mindre imponerende end regnet. Vi var forberedt på at der måske var forfærdeligt meget vand pga årstiden og området derfor ville være fyldt med vanddamp og sigtbarheden lig nul. Det var heldigvis ikke tilfældet, vi havde faktisk solskin og perfekt udsigt til vandfaldet og de mange flotte regnbuer der dannedes nedenunder. Efter flere minutters måben over det brusende vandfald fik vi taget billeder i dusinvis og foreeviget øjeblikket. Dét syn er altså ikke noget der lige forsvinder fra nethinden!
Tættere på vandfaldet end de par 100m kom vi ikke, da vandet var for overvældende til at man kunne gå længere ned mod klipperne hvor det ramte efter frit fald på 979m.
Efter div photoshoots og mere ærefrygt blev vi invaderet af en håndfuld ivrigt knipsende japsere og vendte derfor næserne tilbage mod floden og båden. Det viste sig dog at vi havde gået turen på under halv tid af den normerede og vi måtte derfor vente i 90min på båden i pissende regnvejr. Til sidst kom den dog og efter en 20 minutters sejlads ned ad floden ankom vi til vores lodge for natten. Med både køkkenafdeling, spiseafdeling og soveafdeling med kapacitet til op mod 80 mennesker er det en af de største jeg har set, men det gjorde den nu ikke mindre hyggelig. Lige ned til vandets brusen og alle faciliteter selvfølgelig kun med stråtag over hovedet fik os i et med naturen og den spændende jungle.
Hygge foran kyllingerne der drejde rundt på bålet, aftensmad i lange baner og efterfølgende gyserhistorier gjorde tiden efter mørkets frembrud til noget helt specielt - lidt lejrtursstemning-agtigt.
Nattesøvnen foregik i ro og mag i en af de 80 hængekøjer i den fugtige jungle. Intet af vore våde tøj var tørret i løbet af natten på trods af at det havde hængt i vinden og tørvejr i mange timer. At alt er fugtigt er en af de mindre gode ting ved at opholde sig i junglen i længere tid ad gangen...
Næste morgen gik turen hjemad, først de 4t i båd til Canaina nationalparkens indgang og dernæst 45min's fly til Ciudad Bolivar. Herfra i jeeps til et lækkert posada med svømmepøl, internetadgang og egne lækre bungalows.
Desværre kun en enkelt nat her i paradis, i morgen går turen sydpå til Gran Sabana tæt på grænsen til Brasilien. Her skal vi på vandretur, sove i telt og en smuttur til Brazil. Stay tuned!
- comments