Efter vores fantastisk lange og vilde koeretur over et lille bjergpas sent om aftenen ankom vi, som naevnt i sidste indlaeg ved 22.30-tiden. I en lang kaede fik vi baaret alt vores bagage og nyindkoebt mad ind paa vores Posada, som var ejet af en tilsyneladende flink tysk dame.
Mens vi ventede paa ? (ofte er man ikke helt klar over hvad man egentlig venter paa hernede) fik vi en god snak med nogle af de andre beboere, primaert fra tyskland og Finland.
Saa snart vaerelserne var paa plads og vi fik indlogeret os, var der endelig aftensmad kl 23.45. Herefter paa hovedet i seng.

Dagen efter gik turen til en kakao-plantage og et stort vandfald. Efter at have indspiceret den lille hyggelige by Choroni paa en morgenloebetur gik vi i samlet flok ned mod stranden. Her ventede vi paa en baad som skulle transportere os hen til en anden strand, hvorfra vores 3 timers lange gaatur, foerst gennem plantagen og senere gennem jungle skulle tage sin begyndelse.
Al transport fra Choroni foregaar med baad da der ingen veje er. Hvordan der var kommer saa mange gamle amerikanske biler hen til kakaoplantagen forblev en gaade.
Baadturen var ret vild med store boelger og masser af vandsproejt paa folk. Pludselig stopper baaden og vi bliver nu vidne til et mindre delfin-show. De hopper op ad vandet og chauffoeren fortaeller entusiastisk om dem mens han sejler i cirkler om dem.
Da jeg hopper af baaden paa stranden vaelter jeg desvaerre ned i vandet, da en boelge netop skyller ind og skjuler en sten som jeg saa traeder ned paa. Det betyder at mit kamera fik sig en lille dukkert og desvaerre ikke kunne vaekkes til live igen. SD-kortet kunne dog reddes.
Paa ladet af en lille lastbil bliver vi koert ind i kakao-plantagen til en lille by. Herfra starter vi gaaturen med Ricardo som guide, der fortaeller lidt om kakao og andet.
Turen til vandfaldet var absolut fantastisk igennen taet skov, gennem vandloeb og langs en flod, som skulle krydses en 7-8 gange. Jakob og jeg vil have lidt udfordringer og vaelger ikke altid den letteste vej. Det foerer til nogle spektakulaere klatre-ture rundt i det jungle-lignende terraen, men faar hurtigt en ende da Ricardo som saa tit, er lidt gnaven.
Efter 3 timers vandring naar vi til vandfaldet, som er lige saa stort og imponerende som haabet. 20-30 meter hoejt og i en utrolig flot setting midt i skoven. Folk der har lyst faar badet i det meget kolde vand og ellers bliver der bare taget billeder og slikket sol.
Da jeg pludselig er langt foran de andre paa vej tilbage beslutter jeg at gaa turen alene. Det giver en helt anden og mere intim oplevelse.
Da alle naar tilbage til kakao-byen, som vi doeber den, er vi blevet lovet laekre brownies. De er desvaerre ikke at finde og lidt skuffede maa vi vende naeserne hjemad - vi havde ikke faaet ret meget mad paa turen og havde ellers glaedet os ret saa meget til laekker kage, som der ellers ikke findes noget af i Venezuela.

Den naeste dag gik med afslapning og lidt chit-chat med nogle af de andre paa vores Posada om vores og deres oplevelser rundt omkring i Sydamerika. Fredag aften var der drum-party paa stranden med Guarapita, som er den lokale drik. Guarapita koebes paa flasker og er en slags frugtdrik med en masse sukker i, saa man ikke smager de 18% alkohol. Den bestaar af vodka, rom, frugtjuice, grandine og en ordentlig roevfuld sukker og koster forresten kun 12-15kr flasken. Vi var blevet advaret af Ricardo om ikke at drikke for meget, da det smager som saftevand, men inden 12 var flere alligevel i gang med den 2. eller 3. flaske. Det blev en sjov aften med fest og dans paa stranden i en stor cirkel rundt om en trommeslager. Meget intenst og bestemt ikke noget man lige proever hjemme i DK.

Loerdag gik med afslapning og en fantastisk loebetur i det smukke taerren omkring byen inden vi soendag tog den lange bustur hjem til campen. Som saedvanlig fristes man til at sige, kom vi hjem ved 3-tiden om natten efter 6 timer til Caracas, et lille pistop og yderligere 8 timer hjem til campen.

Vi var alle enige om at turen havde vaeret ud over alle forventninger og at det var skoent med lidt afslapning efter en masse action i Merida og Los Llanos.