Hej Folkens,

Nu kommer det til at handle om vores foerste rigtige trekkingtur. D. 25. januar koerte vi tidligt om morgenen afsted fra vores camp i Merida og op i bjergene. Med os havde vi vores backpacks, telte og mad til to dage. Planen var at bestige det 4600m hoeje bjerg Pan de Azucar. Det er ca. det 10. hoejeste bjerg i Venezuela.
I byen samlede vi vores guide op, der hed Raul - han virkede lidt stille, men flink nol. Kl 10 naaede vi startpunktet i ca. 3000m's hoejde, hvorfra vi skulle gaa. Efter den sidste pakning og et startbillede kunne turen begynde. Jeg faldt straks i snak med guiden som viste sig at vaere vaeldig flink og faktisk kunne lidt engelsk. Hurtigt havde vi sat alle omkring os og maatte stoppe og vente - de andre gik ret langsomt pga hoejden. Allerede ved 3000m var det tydeligt at maerke manglen paa ilt. Raul blev lidt smaasur paa vores guide Ricardo, fordi han ville stoppe hele tiden og holde pause. Derfor besluttede guiden og jeg bare at gaa i forvejen. Det var utrolig smukt paa vej op og sjovt at se hvordan vegetationen gradvist aendrede sig.
Efter 1,5t trekking besluttede vi at vente paa de andre. Imens kunne vi fylde vores dunke op med iskoldt bjergvand, mums.
Vi valgte herefter at splitte op i to for at alle skulle faa en god oplevelse. Jeg gik forrest med Raul, Magnus, Jakob og Marie. Vi fulgtes ad i de vildeste omgivelser, helt bjergtagede af den fantastiske udsigt, som kun blev bedre, jo dybere vi kom ind i dalen. Turen til basecampen i 3850m´s hoejde tog ialt ca. 4t for de hurtigste. Vi slog hurtigt telte op og gjorde klar til at lave mad. 4-5 stykker havde allerede begyndende hoejdesyge, saa de tog det med ro resten af dagen. Nogle af os andre gik rundt i omraader (laes laengere op ad bjerget) for at udforske lidt paa egen haand. Det endte med at Magnus og jeg kom ud paa en laengere vandretur lidt uden for stierne. Vi fandt en vej op og heldigvis vejen rundt om et andet bjerg for at ende paa den sti, som vi dagen efter skulle op af. I begyndende tusmoerke gik turen nedad fra omkring 4100m uden pandelamper. Vi naede campen inden det blev totalt moerkt - lige til aftensmaden.
Efter mad var det paa hovedet i seng for at vaere klar til mogendagens strabadser. Planen var at vi skulle op kl 6 og starte opstigningen ved 7-tiden sammen med Ricardo. Jeg var imidlertid ikke helt tilfreds med hans opfoersel og aftalte med Magnus og vores bjergguide at tage turen op om natten for at komme tidligt derop om morgenen.
Kl 3.00 var Raul, Magnus og jeg klar til opstigning. Magnus maatte dog give op efter ca. 20min. Den tynde luft kombineret med Rauls vanvittige tempo opad gjorde at han lynhurtigt fik tegn paa hoejdesyge. Raul og jeg fortsatte ufortroedent. Det er ikke saa tit, at man gaar i over 4km´s hoejde midt om natten med pandelamper paa, men jeg kan sige, at jeg virkelig noed det det! Mod toppen maatte jeg lige bede om en pause i ny og nae, da svimmelheden begyndte at melde sig. Det blev dog ikke vaerre end det og efter 1t52min naede vi toppen i 4600m. Det var ikke blevet helt lyst, men noej en udsigt!! 360 grader panorama-view og udsigt til de 5 sneklaedte 5000m bjerge syd for Pan De Azucar. Da euforien over at have naaet toppen gik over, maerkede vi kulden (-10 grader) og en isnende vind. Det var tid til at komme ned igen. Raul forrest i stormende tempo og mig et stykke efter, lidt mere paapasselig. Nedturen tog under 50min og lidt foer 6 var vi nede i basecampen igen.
Efter at have faaet en velfortjent morgenmad smuttede 6 af de andre med Raul og Ricardo mod toppen. Resten blev nede, da de stadig havde tegn paa hoejdesyge. Jeg besluttede at gaa med noget af vejen for at faa varmen, da det stadig var pisse koldt. Efter en time kom vi op i solen og jeg fik varmen. I stedet for at gaa ned valgte jeg, lidt for optimistisk at fortsaette, med begyndende hovedpine. Jeg vendte foerst om i 4250m, da det allerede var for sent. Hovedpinen tog til og da jeg endelig naaede mit liggeunderlag i campen havde jeg det rimelig skidt. Resten af dagen blev brugt paa at faa det bedre og komme af med svimmelheden, dog uden held. Da de andre kom ned, fik frokost og pakkede sammen var jeg ikke videre klar til en 4t vandretur tilbage til startpunktet. Ned skulle vi dog. Turen var ikke just sjov, men jeg naaede ned i et stykke.

Lesson learned - lad vaaere med at spoege med den slags hoejder! Det var bestemt en god viden at faa, inden turen gaar til Ecuador hvor jeg skal op ad langt hoejere bjerge. Udflugten til Pan De Azucar var nu stadig det hele vaerd og det er nok den bedste tur indtil videre i programmet.