Fredag d. 1/3 betoed farvel med min kaere Adventure-heart gruppe og goddag til min solo-rejse.
Afgang fra vores camp kl 4.00 for at koere mod lufthavnen lidt uden for Caracas. Magnus skulle som den eneste hjem, mens alle andre har valgt at tage Cuba med i programmet (2 uger). Vi ankom ved 11.30 tiden, i meget god tid. De andre og Christian fik tjekket ind og kom ind i det internationale omraade, mens Daniel og jeg paent maatte vente paa at vores check-in blev aabnet. Jeg naaede dog ind til de andre inden de boardede og fik sagt ordentligt farvel. Christian er aabenbart ikke glad for at flyve og valgte at drikke sig mod til. At staa at se ham fjolle og dumme sig gjorde ikke ligefrem ventetiden kortere, det var ret saa morsomt!

Mit fly gik til tiden kl 18.45 og efter 1 1/2 time landede jeg i Bogota. Her havde jeg 3t ventetid inden turen gik mod Quito. Efter yderligere 90min`s flyvning landede jeg kl 00.50 i Quitos splinternye lufthavn (aabnet 20 marts), 25km uden for centrum. Mens vi ventede paa at komme ud af flyet brugte jeg tiden paa at hjaelpe 5 haitianere med at udfylde deres immigrations-papirer. De snakker vist en slags spansk der, men ingen af dem kunne laese. At lave en underskrift var ogsaa ret ukendt for dem, saa jeg maatte paa bedste vis proeve at kopiere den i deres pas. De var utroligt glade for min hjaelp og takkede mig mange gange. Om de kom ind i landet ved jeg dog ikke :)

I lufthavnen fandt jeg hurtigt en vestligt udseende pige (en amerikaner viste det sig) og spurgte om vi skulle splitte en taxi ind til centrum. Hun skulle dog moedes med en i lufthavnen og foelges med vedkommende. Personen dukkede dog ikke op og hun blev helt ude af sig selv. I stedet for at finde en anden at splitte taxi med, saa jeg mig noedsaget til at hjaelpe hende med at faa ringet til sin kontaktperson og udrede traadene. Efter megen snak frem og tilbage med sin kontaktperson endte vi med at smutte ud af lufthavnen og nuppe en taxi. Da hun var kommet til sig selv og fik ro paa nerverne endte vi med at faa en rigtig god samtale. Det er vildt sjovt at hoere om de kaempe kulturelle forskelle der er mellem The States og DK.
De smaa krumspring gjorde, at jeg foerst naaede frem til mit hostal kl 3 om natten. Vagten var efter aftale vaagen og klar til at lukke mig ind. Jeg fik hurtigt tildelt mit paa forhaand bookede single-vaerelse med eget badevaerelse, det var rigtig laekkert i forhold til prisen ($12 per nat).

Loerdag morgen vaagnede jeg ved 11-tiden og gik straks ud for at udforske byen og handle lidt ind. Indkoebet loeb op i hele 4 USD (6 liter vand, 6 aeg, 500g pasta og 300g havregryn). Man kan vist roligt sige, at der er billigere her end i Venezuela!!

Senere gik jeg til fods ind mod den nye bydel (Mariscal) hvor jeg moedte 4 hollaendere. Fik en utrolig sjov og spaendende snak med dem over en aftensmad paa en laekker mexicansk restaurent og en lille drink bagefter. Hollandsk er og bliver et meget maerkeligt sprog!

Soendag morgen kom jeg op ved 8 tiden og tog straks en loebetur. Bare derudad og op ad. Flot tur paa ca. 6,5km (34min), hvor jeg virkelig fik oplevet den gamle by en soendag med tusindvis af lokale mennesker paa gaden. Meget mere hyggeligt og trygt end Venezuela - her foeler man sig ikke som midtpunkt i alt i gadebilledet! Hver soendag bliver en del af den gamle by spaerret af saa kun cykler har adgang, hvilket var utrolig sjovt at opleve. Tror godt jeg ved hvad naeste soendag skal bruges paa...

Ved middagstid tog jeg ind mod centrum for at fange en bus mod den nordlige del af byen. Ved en stor terminal kaldet Ofelia hoppede jeg paa Mital del Mundo bussen og koerte yderligere 20km nordpaa. Mitad del Mundo er en afspaerret by rundt om aekvator-linjen som netop passerer her. Det er en af de store turistattraktioner i Ecuador. Stedet var utrolig hyggeligt med live musik og dans og en rigtig god stemning.
Turen paa vej hjem blev noget laengere end forventet. Den bus jeg tog tilbage skulle ifoelge chauffoeren gaa helt ind mod centrum. Det passede jo fint og saa behoevede jeg heller ikke at skifte bus.
Da vi naermede os centrum koerte den imidlertid i en paen bue rundt om og ind i den gamle bydel. Inden jeg fik set mig om var vi paa vej op mod El Panecillo som er en kaempe statue af Jomfru Maria paa toppen af en stor bakke. Hold da kaeft en udsigt over byen - der loeber jeg helt sikkert op en dag!!
Efter 5 minutters stop paa toppen koerte vi ned igen og tilsyneladende tilbage mod Mitad del Mundo. Jeg valgte derfor at staa af et sted i den gamle by og gaa de sidste paa kilometer hjem. Turen kostede kun 40 cent, og saa fik jeg oven i koebet lidt sightseeing med oven i hatten.

Mandag var det tid til min foerste spansk-lektion, som jeg havde set meget frem til. Jeg forlod mit paene hostel i den gamle by kl 8.00 og drog til fods mod Terracentro Spanish School, beliggende 5 mins`s gang uden for det meget turistede centrum (Mariscal). Jeg blev budt varmt velkommen af Sofia, der ejer stedet og, som er den eneste man kan foere en samtale paa engelsk blandt alle laererne.
Kl 9 startede min foerste time med Anabel, en lille soed Ecoudoriansk kvinde paa omkring de 30 aar. Det at have 1 til 1 undervisning er lidt specielt - lidt ligesom at vaere til eksamen. Naar man har vaennet sig til det, er det rigtig givende, fordi man er paa hele tiden. Vi startede ud med en masse ting som jeg kunne i forvejen fra vores faa timer med Yuru og Daniel. Efter frokostpausen blev det dog vaesentlig svaerere og jeg maa indroemme, at jeg fik min sag for!
Mit generelle indtryk af skolen er dog godt og jeg er sikker paa, at jeg nok skal komme til at laere en masse. Hvor god man bliver, afhaenger self meget af hvor meget man oever sig uden for timerne.

Da timerne sluttede kl 13, blev jeg hentet af min vaertsmor som jeg skal bo hos de naeste 13-14 naetter. Hun er en flink aeldre dame, der er forholdsvis velhavende og bor i den rigeste del af byen. Navnet kan jeg ikke lige komme paa. Hun har 4 smaa taeppetissere og en soen + datter i start 30èrne. Soenen snakker en smule engelsk, ellers foregaar alt paa spansk. I huset bliver der serveret morgenmad inden spansk-lektionerne og aftensmad ved 19-tiden.

Efter at have faaet tildelt mit vaerelse i det ellers meget hyggelige, ikke helt lille hjem, smuttede jeg tilbage til centrum for at faa noget frokost. Paa en cafè stoedte jeg paa en soed canadisk pige fra Toronto, som jeg sad og snakkede med et par timer over maden. Hun havde i 2 mdr arbejdet som boernepasser for 4-5 aarige i Riobamba og dernaest rejst lidt rundt i Ecuador for ogsaa at faa oplevet noget. Hun havde et meget spaendende syn paa det at rejse og havde paa 2mdr formaaet at holde budgettet nede paa ca $1400 (fly kostede $950).
Senere paa dagen stoedte jeg paa 2 af de 4 hollaendere som jeg spiste aftensmad med i loerdags. De viste mig lidt rundt i denne del af byen og hjalp mig med at fixe sim-kort og taletid til min mobil.

Ved 19-tiden var jeg tilbage ved min vaertsfamilie, skrupsulten og klar til aftensmad. Jeg fik hele 3 retter, bestaaende af suppe til forret, laekkert koed med groentsager og ris til hovedret og en laekker chokoladekage til dessert. Alt sammen utrolig laekkert og vellavet i forhold til det jeg har vaeret vant til at faa hos Carolina i Playa Colorada.
Generelt er maden meget bedre her end i Venezuela, udvalget er vaesentlig stoerre og desuden ogsaa lidt billigere.

I dag, tirsdag, har jeg haft min anden spansk-lektion og det gaar allerede en del bedre. Jeg forstaar 80 % af hvad hun siger og formaar somme tider at svare i smaa saetninger. Mht gramatikken er der ufatteligt meget at laere og utrolig mange undtagelser! Puha, man kan godt maerke at man har vaeret vaek fra skolebaenken i et stykke tid, men satser paa at laere nok til at kunne foere simple samtaler med de lokale.