Saa er der gaaet en lille uge siden sidste blogindlaeg.

De fleste dage her i Quito gaar med spansk om morgenen, frokost paa en af de lokale "huller i jorden", afslapning i byen om eftermiddagen, middag hos min vaertsfamilie, lidt lektier og saa ellers paa hovedet i seng. Spansk-undervisningen er lidt ligesom at vaere til eksamen hver eneste dag og utrolig koncentrationskraevende. Man er paa hvert eneste sekund i alle 4 timer. Det er helt klart det vaerd, da jeg laerer utrolig meget af det i forhold til holdundervisning.

Igaar spiste jeg paa et af de "lokale huller i jorden", hvor en hel familie staar og laver dagens frokost som saa kan koebes for $1,75. Den bestaar som regel af suppe tl forret, en hovedret med ris og noget koed af en art, et glas juice, og hvis man er heldig, maaske en dessert. Maden er helt paa hoejde med de dyrere steder hvor man nemt kan betale $5-8 for samme ret.
En anden fordel ved de smaa lokale spisesteder er, at der absolut ingen turister er. Hvis jeg nu havde foelt mig lidt mere hjemme i mit spansk var det da helt klart en mulighed for at faa det oevet endnu mere - det maa blive mit maal senere paa rejsen.

Quito er en utrolig stor (og aflang by) hvor man snildt kan koere 1,5-2t i bus fra den ene ende til den anden. Bymidten er dog ret central og lille, og det er her at alle backpackerne er centreret. Gaar man ned omkring centrum, er man naesten sikker paa at stoede ind i nogle ligesindede. Naesten hver dag moeder jeg nye flinke (og mindre flinke) folk, som jeg kan vaelge at bruge dagen sammen med.

Igennem ugen kunne jeg maerke at der skulle ske noget nyt i loebet af weekenden. Jeg er ikke ligefrem pjattet med storbyer, men jeg maa dog indroemme at Quito er en af de mest spaendende jeg har besoegt. Af ovennaevnte aarsag planlagde jeg et weekend-besoeg til Otavalo-markedet 60km nord for Quito, som om loerdagen skulle vaere sydamerikas stoerste. Den plan blev imidlertid forkastet, da jeg blev inviteret til Mindo af de to hollandske piger, Ellen og Gwen.
Loerdag morgen kl 6.45 moedtes jeg med hollaenderne for at tage bussen mod den nordlige terminal, Ofelia. Her fik vi koebt billetter til den foerste ledige bus ($2,5 for en 2,5t bustur) mod Mindo. Kl 8.20 kom vi afsted sammen med en masse andre hvide mennesker der havde faaet samme ide.
Koereturen dertil var intet mindre end storslaaet! Vi havde den vildeste udsigt hele vejen ned gennem en stor dal og ned mod lavlandet. Dalen var fyldt med regnskov (cloudforest for at vaere mere specifik), floder og tog sig utrolig fantastisk ud.
Vi ankom til Mindo lidt foer 11 og begav os straks i kast med at finde et hostel fra vores bibel, Lonely Planet bogen. Pigerne har en specifikt for Ecuador, som er meget mere detaljeret end min, og den gjorde vi god brug af. Vi fandt et hyggeligt lille Posada, La Casa de Cecilia. Vi fik hurtigt tildelt et vaerelse - ja faktisk et lille traehus som man ville kunne finde ethvert sted i Sverige. 2 etager med os i den nederste og en belgier + halv svensker, halv australier i den oeverste. Huset var ikke helt faerdigbygget, der manglede glas i doerene og toilettet stod uinstalleret i et hjoerne. Det skal lige siges at vi kun gav $4 for en nat, saa der var bestemt intet at klage over! Faktisk havde vi i hovedbygnigen baade adgang til haengekoejer, hele 3 toiletter og bade med VARMT vand. Sidstnaevnte er virkelig en sjaeldenhed for denne slags indkvartering, saa vi foelte os ret privilegerede.

Eftersom busturen primaert gik nedad mod regnskoven (fra 2750m i Quito til 1250m i Mindo), blev det naturligvis varmere og mere fugtigt, perfekt vejr til de forestaaende vandaktiviter.

Efter indkvartering og lidt omklaedning gik turen straks mod en af de lokale sevaerdigheder, Las Cascadas (vandfaldene). For at goere turen lidt billigere deltes vi om en "taxa" (i virkeligheden en 4WD) de 6km derhen. For at komme over til vandfaldene skulle vi krydse en dal paa omkring 400m´s bredde med en stor flod forneden. Dette blev klaret med en slags kabelbane der 100m over jorden, men dog paa sikker vis, fik os over floden.
Efter en lille gaatur nedad bunden af delen moedte os de fantastiske syn af adskillige vandfald, smaa faldefaerdige broer og en fantastisk regnskov. Som det tit er tilfaeldet i disse cloud-forests, regnede det. Da vi allerede var blevet gennembloedte besluttede vi os for at hoppe i vandet og maerke vandfaldets styrke paa taetteste hold. Det var en forholdsvis koelig fornoejelse, da vandet jo kommer oppe fra bjergene, men ikke desto mindre det hele vaerd. Efter et par timers vandren rundt mellem de forskellige vandfald sjoskede vi tilbage til kabelbanen, helt gennembloedte.

Tilbage ved vores lille hyggelige hostel fik vi skiftet toej og begav os ud i byen for at faa en forhaabentlig god kulinarisk oplevelse. Det lykkedes for den lidt pebrede pris af $5 - til gengaeld blev der serveret alskens slags koed fra grillen og laekre nye kartofler.

Resten af eftermiddagen blev brugt paa endnu en vandaktivitet, nemlig tubing. Man bliver med en guide placeret paa en masse sammensnoerede bloede gummiagtige daek og saa er det ellers fuld fart ned af floden. Vi fik action for alle pengene, selvom floden var den langsomste og mindst farlige af de tre i omraadet - bestemt de $6 vaerd!

Efter en lang dag fyldt med oplevelser fik vi en laekker pizza til aftensmad og moedtes derefter med en af Gwens venner, Arthur. Han var, sammen med 5 andre folk fra tyskland, belgien og oesteuropa ogsaa ankommet til Quito samme formiddag.
Aftenen og det meste af natten gik med hygge, spaendende snakke, rom og vodka. Jeg faldt hurtigt i snak med Peter fra Tyskland, som, hvis det kan passe ind i hans program, gerne vil bestige Cotopaxi sammen med mig. Det var noget naer perfekt timing, da jeg netop ledte efter en at foelges med (det halverer naesten prisen paa turen at vaere 2 eller flere).

Den bedste kur mod toemmermaend er at foretage sig noget aktivt. Derfor besluttede jeg mig naeste morgen for at leje en MTB og udforske omraadet paa egen haand. Det blev en rigtig flot tur paa et par timer, ind i regnskoven indtil jeg naade en lille landsby hvor vejen stoppede brat ved en indgang til en slags mini-nationalpark (indgang $8). En guide var paa vej ud med nogle turister og fortalte, at jeg ikke kunne fortsaette paa egen haand. Da guiden koerte vaek i sin bil, laaste jeg cyklen, kravlede over hegnet og begav mig til fods laengere ind i regnskoven. Efter faa minutter naaede jeg den lodge der i hoejsaesonen huser en masse fugle- og sommerfugleinteresserede folk - paa dette tidspunkt var det dog helt oede. Jeg fulgte sporet videre mod et vandfald, Casacada de Rocas. Efter 5 minutters vandren hvor lyden af vandfaldet gradvis intensiveredes, blev jeg moedt at det flotteste syn. Et 30m hoejt vandfald med vand og skum piskende ned af en klippeside. Efter et oar billeder begav jeg mig tilbage mod vejen for at naa ned til byen inden busafgangen kl 15. Nedturen var mindst lige saa sjov som opturen og var overstaaet paa nul-komma-fem.

Godt traette, men propfulde af oplevelser og indtryk begav vi os ved 3-tiden tilbage mod Quito. Kort sagt, en weekend fuld af oplevelser og nye venskaber, som jeg noedig vil vaere foruden!

Over and out :)