Loerdag eftermiddag besluttede Stevenson og jeg, at det var tid til at komme sydpaa. Jeg havde et par ting jeg skulle naa at opleve inden jeg skulle vaere i Lima og han skulle til Canada for at presse paa for at faa et patent igennem.

Efter et par timers ventetid ved terminalen i Baños fik vi endelig presset os ind i en bus og blev koert til Ambato, som servicerer det meste af Ecuador med langdistance-busser.

Vi tog bussen mod Loja, godt 400km sydpaa. Det var en tur der tog hele natten i en ikke alt for komfortabel bus, men da halvdelen af passagererne (inkl Stevenson) stod af i Cuenca ved 3-tiden fik jeg to saeder for mig selv og kunne faa sovet en smule. Godt traet kom jeg dog frem i Loja ved 8-tiden, fik lidt morgenmad og slentret lidt rundt i byen. Det var dog soendag, saa det meste var lukket.
Hurtigt besluttede jeg mig for at komme videre mod Vilcabamba, som var min egentlige destination. Vilcabamba ligger 45km syd for Loja i en dal i kun 1500m hoejde med det mest fantastiske klima (set i forhold til hoejlandet laengere nordpaa). Efter lidt problemer med at finde transportmiddel og et ordentligt hostel, kunne jeg endelig checke ind paa Wilco Eco Lodgo et stykke vaek fra byen. Fantastisk lille sted hvor man naermest foeler, at man er kommet i junglen. Her kunne den argentinske ejer fremvise et flot lille traehus til kun $7 pr nat med delt koekken og toiletter. Virkelig laekker setting lidt uden for byen og en skam, at den ikke faar flere gaester. Havde jeg haft et telt, var det det perfekte sted at slaa lejr og skue over den fantastiske stjernehimmel!
Traet og lidt syg, som jeg var, skete der ikke ret meget foer naeste dag, da jeg pga tidsmangel alt for hurtigt valgte at flyttte hostel. Ikke uden grund dog. Hostal Izhcayluma lidt uden for byen er naermere et resort end et hostel og det var til at maerke fra foerste skridt ind ad doeren. Laekkert vaerelse med haengekoejer ude foran, dejlig svoemmepoel, en fin bar med dertilhoerende dart-spil, bordtennis og pool og sidst, men ikke mindst, en fantastisk morgen-buffet inkluderet i prisen. Havde det ikke vaeret for min lidt for stramme tidsplan kunne jeg da vist godt lige have brugt et par ekstra dage der!
Jeg havde imidlertid kun en enkelt aften som blev brugt paa laekker mad i restauranten (by far det bedste jeg har faaet i Ecuador!!) i selskab med flinke folk. Senere gik turen ned mod spil-omraadet. hvor aftenen fortsatte ved baalet med guitar og sang, for til sidst at slutte i baren med lidt andre slags spil...

Naeste morgen gik turen tilbage til Loja. hvor jeg ved terminalen moeder min tyske ven Arthur, som tilfaeldigvis ogsaa skal til Piura med samme busselskab til den samme tid. Vi har en super hyggelig 9t koeretur til Peru, stortset uden medpassagerer. Selve graenseovergangen ligger paa en bro, lidt uden for en lille graenseby Macara (som ligger flere timer fra den naermeste civilisation). Det gik problemfrit da vi kun var 4 (os og to fra Taiwan), der skullle udfylde papirer. Seancen tog dog 45min, saa vi var vaeldig glade for at bussen ikke var fuld!!
Vi naaede til Piura sen aften hvor landskabet fra den ene time til den anden havde aendret sig drastisk fra amazon-lignende tilstande til pludselig kun at bestaa af sand og et par enkelte haardfoere planter (altsaa ren oerken). Temperaturen var ogsaa lige steget fra ca. 20 grader i hoejlandet til taet paa 30, da vi ankom til Piura kl 21 om aftenen. Arthur og jeg finder os hurtigt et hostel for natten og faar en god nats soevn.
Naeste morgen gik turen videre til Chiclayo, 200km sydpaa, hvor vores veje desvaerre maatte skilles. Arthur skulle mod Iquitos, dvs. ind i Amazonas, baa en 3-dages baadtur. Det loed super spaendende, og havde det ikke vaeret fordi jeg havde andre planer, var jeg helt sikkert smuttet med ham.

Jeg fortsatte imidlertid til Trujillo, yderligere 200km sydpaa. Lidt uden for Trujillo findes der nemlig en laekker lille surfer-by, kaldet Huanchaco. For 15 aar siden var det ikke andet end en lille fiskerby, men nu vrimler der med turister (i hoejsaesonen).
Her er stemningen helt nede paa jorden og dagen starter foerst kl 11. I Huanchaco havde jeg 3 vidunderlige dage i afslapningens tegn. Dagene gik med hyggesnak og spil paa mit fantastiske hostel i aegte surferstil, laesning, et par loebeture og self nogle timer paa stranden for at faa lidt farve paa min efterhaanden hvide hud. Hvor var det dog dejligt at komme ned paa landjorden igen (laes hav-niveau) og fylde depoterne op.
Nu er jeg nemlig klar til 5 ugers eventyr med min gode ven Jakob. Mere om det i naeste blog :)