Så er jeg landet i Columbia efter nogle hårde dage med meget  transport på mærkelige tidspunkter af døgnet. Første fly gik fra Santiago til Buenos Aires og var næsten til tiden. Jeg ankom dog alligevel først til et hostel kl 23 og fik kun 3t søvn inden jeg skulle op for at blive kørt ud til den internationale lufthavn uden for byen. Flyet til Caracas var desværre forsinket med 5t, hvilket betød at jeg først ramte hovedpuden kl 23. Kl 0145 stod jeg op igen for at nå næste fly til Bogotá om morgenen. Det var derfor en meget træt og sulten Marcus der stod i lufthavnen i Bogotá.
Jeg fik vekslet lidt penge og møvet ind i en lille "busseta", som er en lille minibus. Den gik mod "La Candeleria" (centrum), så alt var tilsyneladende godt. Indtil jeg opdagede at det åbenbart også er navnet på en anden bydel som turister bestemt ikke bør besøge. Jeg fornemmede det allerede efter 45min kørsel da bebyggelserne ændrede sig fra regulære huse til faldefærdige barakker. På det tidspunkt tænkte jeg, at det bare var et fattigt kvarter vi kørte igennem, men da folk begyndte at kigge mærkeligt på mig når de steg ind og ud af bussen og kvarteret ikke ligefrem blev bedre, indså jeg at den var helt gal. Jeg kom efter utallige forsøg i kontakt med chaufføren, der forklarede mig at vi var langt fra centrum nu og at jeg skulle tage en bus tilbage, men at det var meget farligt og det var dumt af mig at køre med så langt.

Jeg steg ud af bussen og følte mig i det øjeblik Palle alene i verden. Stående midt i slummen i columbias hovedstad med alle mine værdigenstande på mig var ikke en rar følelse. Alles øjne hvilede på den hvide gringo der lige var steget af bussen og tydeligvis var faret vild - what to do??
Jeg går hen til en maler, skræmt fra vid og sans og spørger om vej til centrum. Han forklarer mig venligt og på langsomt og forståeligt spansk at jeg skal tage den samme bus tilbage som jeg kom fra og skifte et sted til en anden bus. Han hjælper mig endda med at finde den rigtige bus og få chaufføren til at stoppe. Det var ikke lige det jeg havde forventet i Bogotá's slum, men sådan kan man jo heldigvis blive positivt overrasket. Jeg stiger af bussen så snart jeg kommer ud af slummet og spørger igen en mand om vej til centrum. Denne mand snakker utrolig hurtigt og jeg forstår ikke meget, men der går ikke lang tid før han sidder, ved siden af mig, småchattende, i en bus ind mod centrum. Han var tilsyneladende på vej til arbejde, men mente at det var god karma og gav bedre mening at vise en vildfaren turist på rette vej - heldigvis for mig. Historien ender med at jeg bliver vist hen til et hostel hvor de heldigvis har en ledig seng og jeg kan lægge mig ned, totalt udmattet af den lange rejse.
Allerede om aftenen kunne jeg mærke at jeg var ved at blive syg, men det var jo ikke den store overraskelse efter den måde min krop var blevet behandlet de sidste dage. Der var ikke andet for end at gå tidligt i seng og håbe på det bedste, men om natten vågnede jeg op med feber, en grum hovedpine og snot i hele hovedet.
De sidste par dage har jeg derfor primært ligget i sengen og slappet af, men jeg har da været på lidt sightseeing rundt i området og inde i Sydamerikas største guld-museum.
Tidligere i dag tog jeg med en britisk fyr op til en kirke med et godt udsigtspunkt, 350m højere end downtown Bogotá. Vi ville gå derop af stien, men soldaterne der vogtede indgangen ville ikke lukke os ind, så vi har nødsaget til at betale for kabelbanen op. Åbenbart er der soldater hele vejen langs stien i weekenderne for at beskytte folk mod røveri, men da vi var lidt sent på den, var de egentlig på vej hjem og stien ville således blive decideret farlig at gå på.
Udsigten deroppe var helt fantastisk. Vildt at se hvor stor byen egentlig er. Selvom der "kun" bor 7,5 mio mennesker, er den i samme størrelse arealmæssigt som London, New York og Buenos Aires.

Selvom jeg slet ikke har fået set alt i byen, vælger jeg alligevel at tage videre i morgen. Jeg er ikke super begejstret og her efter 3,5 dage føler jeg, at det er tid til at komme videre. Jeg tager en bus mod byen San Gil, også kendt som Columbias adventurehovedstad. Det ser jeg meget frem til. Jeg glæder mig også til lidt sommer igen, da det kun er en 18-20 grader i Bogotá og meget koldt om natten.

Hasta luego!