Så er jeg tilbage efter en tur til Ciudad Perdida, en gammel forladt by af ruinder, dybt inde i den columbianske jungle. Det har været 5 dage uden strøm, internet, tørt tøj og ordentligt bad og kke mindst 5 dage i fantastisk natur.

Efter en god uge i San Gil snuppede jeg endnu en natbus ud til kysten til Santa Marta. Den Hollandske kok var i forvejen taget til Baranquilla, 2t nord for San Gil, men vi mødtes igen i Santa Marta på dreamer hostel.
Senere på dagen havde vi fået bestilt turen til Lost City, betalt og fået købt diverse fornødenheder til turen. Det var to spændte fyre der gik tidligt i seng den aften!
Efter at have snakket med Martin (min norske ven jeg mødte sidste år i Peru) vidste jeg, at det var turen dertil, omgivelserne osv og ikke selve Ciudad Perdida der var den største oplevelse. Derfor var det bare med at suge indtryk til sig fra første øjeblik - og det gjorde jeg så.
Ture som disse (Macchu Picchu og Ciudad Perdida) foregår altid i organiserede ture, da man fra regeringens side har bestemt at man skal have en guide med. Man betaler derfor et vist beløb (her 300 USD) hvor guide, mad, drikkevarer, overnatning og indgang til Lost City er inkluderet.

Klokken 10 næste morgen mødte vi vores gruppe i den propfyldte jeep der skulle køre os op til startpunktet, 40km fra Santa Marta. Vi var 10 deltagere i alt og det skulle heldigvis vise sig at blive en rigtig god gruppe med god dynamik. Foruden Merlin og jeg, bestod gruppen af amerikanske Piper og hendes mor, det Schweiziske par Karina og Rafael, franske Jean-Marie, britiske Ben, tyske Astrid og Columbianske Nudi (kone til chefen for foretagendet).
Omkring middag kom vi frem til startpunktet, en lille landsby oppe i bjergene. Der var en lang, men sjov køretur og jeg kunne allerede her mærke at det nok skulle blive en god tur.
I landsbyen fik vi serveret frokost inden turen officielt startede kl 1330.
Første dag var en nem dag af slagsen, rent vandremæssigt. Blot 8km inden første stop for natten, camp 1. Hele turen frem og tilbage er 48km. Det lyder ikke af meget, men i dette terræn er det faktisk ikke så lidt endda.
Første dag var som sagt en nem en af slagsen, ca 4t vandring. Det meste af dagen gik gennem "farmers land" og var utroligt støvet. Ikke ligefrem hvad man forventer af en jungle. Hele tiden op og ned, meget få flade stykker. Derfor nåede vi også først frem til campen lige inden solnedgang kl 18.
Efter en lækker aftensmad var det frem med pandelamperne og i gang med at spille kort - og så i seng.
7t i hængekøje gik meget bedre end forventet og det var lige før jeg kunne kalde mig udhvilet - det var så også sidste gang på denne tur.

Vi var heldige at det ikke har regnet i næsten en måned, derfor var der også meget få myg, selv efter mørkets frembrud. Derudover var det dejlig køligt og ikke specielt fugtigt, som forventet. Vi var i hvert fald ikke i nærheden af de 37 grader som vejrudsigten havde lovet. Disse to ting gjorde turen en del mere fornøjelig og mindre opslidende.

Anden dag var en del længere og hårdere end første dag. Op kl 5.30, morgenmad og så ellers mange, mange timers vandring. Vi havde dog en del stop og opsamlingspauser undervejs, da alle ikke var lige hurtige. Flere steder krydsede vi floder og havde derfor mulighed for at svømme lidt og køle af. Det var slet ikke værst.
For at følges med dem i gruppen som gik turen på 4 dage, gik vi alle sammen hvad der svarer til 4-dages turen på anden dag - cirka 15km samlet. Vi nåede frem sent på eftermiddagen som dagen før og jeg kunne lige nå en løbetur inden aftensmad. Alt er op og ned med meget stejle bakker, så det blev ikke til mange kilometer.

Tredje dag var det igen tidligt op for at gå de sidste 1600 trappetrin op til Ciudad Perdida. Først krydsede vi floden for tredje gang på 2 dage, men heldigvis var der ikke så kraftig strøm. Efter en god gang lårtræning nåede vi op til ruinerne og fik knipset en masse billeder. Jeg var forberedt på at det ikke var verdens mest spændende ruiner, så jeg blev ikke skuffet. Hvad man ikke finder i ruinerne, findes så til gengæld i omgivelserne, som er helt og aldeles fantastiske. Vejret var med os som de andre dage, så alt i alt kunne det ikke blive meget bedre.
Efter en frokost i camp 3 gik vi tilbage til camp 2, som vi blot havde passeret dagen før. Her havde vi for en gangs skyld "tidligt fri" og jeg kunne nå endnu en løbetur i de barske omgivelser. Selvom det var ufatteligt hårdt, var det samtidig utrolig smukt og livsbekræftende. Hver gang jeg passerede nogle indfødte med transport-æsler eller de lokale smilede de stort og tænkte sikkert deres om den hvide mand.
I løbet af turen gik jeg faktisk under navnet "El correcamino", også kendt som tegneseriefiguren The Road Runner eller Hjulben på dansk. Det havde vores guider og kok meget sjov ud at lave jokes med.

På 4. dagen tog parret fra Schweiz, mor og datter fra USA og tyske Astrid hele den lange tur fra camp 2 og tilbage til startpunktet. De havde alle en stram kalender. Merlin, Jean-Marie, Ben og undertegnede blev i kampen til middag og hyggede inden vi slentrede tilbage til camp 1, hvor vi sov. Der var rigtig fin stemning om aftenen da mange nye folk var kommet fra startbyen og altså i den modsatte retning af os. Vi mødte en fyr hen på eftermiddagen som alene mand med en guide gik turen på kun 3 dage - det var alligevel imponerende!

På dag 5 kom vi efter nogle timers vandring tilbage til civilisationen og fik serveret en god gang frokost, masser af ris, bønner, fisk og platanos. Enden på turen var nået og sikke en tur! Det har været alle pengene værd og mere til, ikke mindst på grund af vores fantastiske guide og kok og det gode da sammenhold vi havde i gruppen.

Det var alt for denne gang. Nu sidder jeg på 3. sal i en stråhytte med udsigt over en fantastisk solnedgang ved det caribiske hav. Det hører i mere om næste gang.