Whakapapa onsdag.d 17/2:

Vi slog øjnene op da vækkeuret ringede kl. 7 , men allerede før vi gjorde det, kunne vi høre regnen tromme på taget af bilen. Der var ingen tvivl- det ville blive en rigtig møj vejr dag!

Vi stod op , kørte ned på visitorscenteret og sikrede os, at vejrudsigten ikke havde ændret sig. Det havde den ikke, det ville regne og være tåget hele dagen. Større skuffelse kunne vi nok ikke lige forestille os lige der. Vi besluttede at se to film som centeret viste om vulkaner og landets skabelse og checkede derefter ud fra campingpladsen. Der var ligesom ingen grund til at blive der, når vejret var så møj elendigt.

Vi kørte i stedet mod hovedstaden Wellington, som var vores næste mål. Det var en køretur på ca 5 timer og vi stoppede undervejs i Queen Elisabeths park for at spise frokost og kigge ud over havet.

Herefter videre mod Wellington. Vi kørte direkte til den campingplads som vi havde planlagt at bo på dagen efter og de havde heldigvis en ledig selfcontained hytte som vi kunne bo i de næste to nætter.

Vi syntes vi havde fortjent lidt luksus nu vi slet ikke havde fået set bjergene nordpå , så vi indlogerede os i en okay hytte hvor vi jo så også kunne vække Emma på hendes fødselsdag..

Vi tog en lille køretur i området, hvor vi brugte lidt tid på at finde nogle af de steder, hvor ringenes herre er indspillet. Vi fandt også et enkelt sted som Brian kunne genkende, men ellers var det svært. Man skal vidst tage en arrangeret tur rundt for at finde stederne, da de sletter flere og flere spor efter optagelserne.

Aftenen derhjemme blev brugt på at lave en stor salat med lækkert kød, bagefter gik vi alle i campingpladsens spabad og så blev der ellers internettet , skrevet dagbog og geografiopgave med videre.

Ditte skal jo skrive en opgave der hedder "kend et land" og hun skriver om New Zealand. Så vi hjælpes ad med at finde forskellige info som kan skrives ind.

Wellington torsdag d. 18/2:

Vi kom af sted ved 9 tiden , men der var kø ind til byen på grund af et biluheld. Vejret var gråt og regnfuldt og det var ikke meget man kunne se af de omkring liggende bjerge. Vi kørte dog alligevel ud mod et område der hedder Sinclair heads hvor Helle og Torben havde været ude og se en sælkoloni.

Det lå rigtig smukt helt ude ved vandet og der var store bølger der slog mod stenene- da vi kom derud , så videsværre, at der ikke var nogen sæler på denne årstid. Vi kørte ind mod Wellington igen og fandt deres store museum Te pape , hvor vi havde tænkt at parkere hele dagen. Det gik fint med at finde det og der var masser af nem betalingsparkering under museet. Så her holdt vi hele dagen.

Vi ville have startet dagen med at gå rundt og kigge på byen, men det regnede meget så vi startede i stedet på museet. Museet er gratis, i 5 etager og det har flere forskellige udstillinger.

Det er meget børnevenligt i den forstand, at der er mange ting at røre ved, se på, ting derkan prøves, computere der kan bruges - et utrolig spændende og flot museum.

Vi kiggede et par timer- den første lange tid brugte vi på en særudstilling om Anne Frank- hendes dagbog med uddrag herfra var vist frem på store plancher, sammen med billeder af hendes liv parallelt med en beskrivelse af nazisternes fremmarch i Tyskland og hvordan hvordan annes familie endte med at dø under krigen undtagen hendes far. Pigerne var meget optagede af både fortællingerne om Anne men også af alle optegnelserne og billederne fra krigen. Måske var her et fødselsdagsønske ide til Emma- dagbogen…

Herefter gik vi ud i byen og kiggede i løbet af eftermiddagen. Vi gik ned og så parlamentsbygningen som kaldes " the beehive", gik ned af de to mest centrale gader i byen, spiste i en solstråle på en fortovs cafe og tog derefter den berømte kabelbane op til botanisk have. Her skulle være en smuk udsigt over byen, men regndråberne gjorde det lidt svært at se- gåturen rundt i haven blev heller ikke helt så fantastisk på grund af vejret og vi var da også næsten de eneste der gik der. Men humøret var fint, så vi kiggede hurtig færdigt på roser og fine planter og tog tilbage til museet som havde åbent til kl. 21.

Jeg synes ikke at selve Wellington by var speciel interessant eller hyggelig- det stormede meget og der var ikke rigtig nogen hyggelige gader at sidde ved- men museet synes vi som sagt var et stort hit.

Det lukkede først kl. 21 om torsdagen, så klokken var over 20 før vi kørte hjemad. Vi havde prøvet at sidde i et hus mens det blev jordskælv, vi havde set film med 3d briller, set en masse om dyre og plante liv, om Maoriernes historie, og vi havde været i to forskellige simulatorer hvor vi var under vandet i den ene og rundt i landet på den anden ( dette kostede dog penge).

Det var først da vi var vældig sultne at vi måtte tage af sted. Fedt sted at tilbringe en dag.

Vi handlede i en new world på vejen hjem- pigerne syntes vi skulle købe ind og fejre Emmas fødselsdag på forhånd med en god middag, da vi ikke helt vidste hvilke forhold der ville være i den næste by vi kom frem.

Så vi handlede ind til store bøffer ( det er noget de er gode til hernede med rødt kød til en okay pris).

Så kørte vi hjem og lavede ovnkartofler med sovs, kød og majs og med is til dessert.Brian prøvede igen at lægge flere billeder ind på bloggen men det driller ham så jeg ved ikke hvor meget det bliver til.

Så dækkede vi morgenbord til dagen efte - til emmas fødselsdag!