Paihia torsdag d. 11/2

Vi skulle sydpå i dag, men det store Kauritræ på vestkysten fristede, så vi startede med at køre vestover helt ud til det Tasmanske hav- sjovt at man kan bade i Stillehavet om morgenen og en time efter i det tasmanske hav. Nå, men vi kørte ud til en lille by der hedder Opononi hvor der var en fantastisk smuk udsigt ud over Hogianka bugten og havet. Herefter kørte vi ned igennem Waipoua forest hvor de store træer står. Her gik vi ind i skoven og så kæmpetræet Tane Mahuta ( skovens konge) som er 52 m. højt og 13 meter i omkreds.Træet er mellem 1200 og 2000 år gammelt. Meget imponerende.

Vi skulle også se det andet store træ i parken, men det var ikke markeret hvor det var, så det kom vi til at køre forbi og da vi opdagede det, havde vi ikke tid til at køre tilbage.

Efter nogle timers køretur kom vi så til byen Hahei, hvor vi skulle sove i vores bil på campingpladsen.

Det var igen helt tæt ved vandetog der var badetur inden aftensmaden. Vi fik brugt vores fine stle g bordet sm vi har lejet ekstra sammen med bilen og vi fik tacoes udenfor i mørket mens vi kiggede på alle de flotte stjerner som vender "forkert" hernede eller slet ikke er der. Emma, Ditte og Brian så alle tre et stjerneskud.

Da det blev for mørkt udendørs til noget som helst, rykkede vi ind i vores lille bil og spillede et slag canasta- jo, det kan lige lade sig gøre at sidde3 i sofaen og en i passagersædet som er drejet rundt og så har vi et lille bord imellem os. Så vi nåede et enkelt spil inden vi trimlede omkuld.

Hahei fredag d. 12/2:

Brian g jeg stod op kl. 6, for vi ville gerne ned og se solnedgangen fra vores strand- det skulle efter sigende være meget smukt.Det var det også og sådan en smuk start på dagen gør en i godt humør.

Vi pakkede sammen, forsøgte at sende dagbog på blokken og læset alle de dejlige hilsener hjemmefra- det er bare så skønt at høre om selv den mindste lille ting når man er så langt hjemmefra. Vi sad alle i bilen og lyttede mens jeg læste p.

Såforlod vi campingpladsen og parkerede lige udenfor for vi skulle ud og gå ud til Cathedral cove- en gåtur på et par timer ud til en meget smuk strand med enflot klippe med et stor tunnel igennem. Turen var okay hård p og ned af bakker og igen fik jeg bekræftet hvor dårlig form jeg er i….

Udsigten over klipperne og vandet var fantastisk og da vi pludselig så delfiner springe i havet under os kunne det næsten ikke blive bedre.

På stranden badede vi selvfølgelig inden vi begav os retur til bilen.

Så kørte vi 10 km sydpå ned til hot water beach. Dette er en strand, som kan være farlig at bade på visse steder, men som er meget populær ved lavvande, da der et bestemt sted på stranden er ngle underjordiske varme kilder sm sender kogende vand op i sandet. Så kl. 13.07 og to timer på hver side denne fredag, kunne vi udstyret med en lejet skovl, gå ca 10 min. Henad stranden hen til det kogende sted. Her ville vi grave et hul at sidde i ( sammen med rigtig mange andre mennesker) men inden vi kom igan var der en dame som havde tilbudt os hendes- vi lagde os i det og vandet var ganske rigtig næsten kogende i den ene ende- den anden ende fik lidt koldt vand fra havet ind engang imellem så det blev kølnet lidt.

Nogle områder var vandet der kom op så varmt at man kunne se små bobler i overfladen. Når folk kom gående forbi og kom til at træde på netop disse områder sprang de af sted fordi de brændte fusserne.

Vi lå / sad i hullet en lille times tid, rykkede lidt rundt, gravede lidt, og efterhånden kom der mere og mere koldt vand ind med højvandet.

Tilsidst sprang pigerne og brian i havet ,på det lille stykke hvor det var sikkert at bade, for at blive skyllet.

Det var godt det samme at vi ikke lå i hullerne længere end vi gjorde, for vi blev hver især forbrændt forskellige stedet på kroppen hvor vores solfaktor 30 åbenbart ikke havde været nok.

Men en sjov oplevelse var det .

Vi kørte af snoede veje ( der er næsten kun snoede veje hernede…) ned til Bowenton beach syd for Waihi beach. Her havde vi bestilt en plads. Vi droppede nogle ting undervejs, da vi havde brugt mere tid de andre steder men det var okay, for det havde været en god dag og da vi kom til Bowenton regnede det.

Så vi blev på pladsen, fik vasket et par maskiner tøj, lavet mad, pigerne kiggede lidt tv i tv stuen og så spillede vi ellers endnu en runde canasta- det går ikke så godt for Ditte og mig…

Så iseng g Brian og jeg har fundet en måde at rede sengen på så den bliver bare en lille smule komfortabel at ligge i. Det blæste lidt , så der kom dejlig luft ind gennem de åbne netvinduer i taget så det var kun Emmas hosten som forstyrrede lidt- det arme barn…

Bowenton Lørdag d. 13/2:

Hurra hurrai dag er det Sines fødselsdag ! det blev et emne vi kom til at tale om hele dagen og det var dejligt hele tiden at tænke på dig Sine.

Vi havde kun en kort køretur foran os idag .Vi skulle til Taurange og mt. Maunganui. Her startede vi med at køre til byens info, fordi vi gerne ville prøve at bestille en delfintur. Både Ditte og jeg ville rigtig gerne se og svømme med delfiner og det var jo ikke lykkedes oppe i Bay of islands.

Så vi bestilte en tur til næste dag , gik en meget kort tur i byen ,som er den mest turistede by vi har set, og kørte så mod vores campingplads ved Papamoa beach. På vejen handlede vi ind i det store Warehouse , der minder lidt om en forenklet udgave af Bilka, fordi vi stadig manglede nogle ting- vi ville gerne have nogle plastkasser til madvarer og til vores håndbaggae, som vi jo elers har i vores vandrerygsække og det er svært at holde orden når alting hele tiden skal frem og tilbage. Vi fik kasserne, et par billige paraplyer og et par termokrus. Så snuppede vi lige nogle stegte nudler og ris i centeret og kørte til vores campingplads ved Papamoa beach.

Om muligt endnu smukkere end før og hver gang vi kommer frem tænker jeg , at det ville være dejligt at have flere dage her. Jeg siger til mig selv, at " det er en smagsprøve" og tænker over hvad jeg ville have skulle undvære et andet sted hvis vi var blevet.

Igen måtte vi i vandet selvom det blæste og der var mange tunge skyer. Vandet var lavt og dejligt med gode bølger og der var bare ingen mennesker. Bagefter et bad i de meget fine bade og toiletbygninger.

Vi kørte herefter de 20 minutter tilbage ind til mt maunganui by. Det er tydeligt at se på husene , at dette er et velhavende område og et område hvor der bliver bygget meget.

Vi parkerede helt inde ved selve Mt. Manganui og pakkede vores vandrerygsække- nu skulle vi nemlig bestige det godt 250 m. høje bjerg og pigerne synes det var tid at få afprøvet vandrerygsækkene med drikkeblærer i. Så veludstyrede gik vi opad af både trapper og stejle stier. Der var en fantastisk udsigt både ud over den lange strand og meget turistede by og også over Taurange havn og vandet.

Mt. Maunganui besøges hvert af af ca. 1 millionmennesker som enten går op på toppen eller rundt om foden af det- der var også mange løbere. Jeg synes nu det er lidt blærerøvsagtigt sådan at komme løbende op af bjerget med en frisk hilsen, mens en anden kommer pustende og stønnende med mange små pauser og " nej hvor er her smukt "stop. Jeg må se i øjnene af de der småture op og ned af vejen i krokushaven her i vinter bare ikke var nok til at komme i New Zealand vandreform.

Nå, men det stoppede os heldigvis ikke fra at komme op på toppen hvorfra der var en smuk udsigt. Skyerne hang truende det meste af eftermiddagen men det var varmt og regnen kom først senere på aftenen.

Vi tog en anden sti ned som var for " the moderatto fit " for pigerne ville gerne gå en anden tur og de var sikre på at jeg godt kunne klare den- det gik også fint og det hjælper jo igen lidt på selvtilliden ( indtil man sidder på bænken neden for sporet og holder en velfortjent pause og en dame kommer løbende forbi en, hilser og påbegynder sin løbetur opad samme sti man selv lige er kommet kravlende nedad….)

På denne bænk fik vi for øvrigt brug for vores førstehjælp for første gang, da Emma i kådhed hoppede rundt da hun skulle sætte sig på bænken og skravede benet ind i en kant så knæet blev skrammet- Synd for Emma men godt at få brugt noget af alt det vi har med….Selv om lige præcis førstehjælpen er noget af det der gerne må komme ubrugt med hjem.

Nede igen ville vi spise sandwich ved Pilot bay med udsigt til en kæmpe luksuscruiser men pigerne tænkte ikke at sandwich var det rigtige valg til aftensmad, så vi bestilte i stedet nogle pizzaer som vi spiste i Mt. Maunganui by. Vi fik også ringet til delfinselskabet som vi skulle, for at sikre os at de tog af sted med båden næste dag- det gjorde de så det var fint.

Herefter gik vi i mt. Maunganui hot water pools - et bade område med saltvands hot pools med flere forskellige bassiner. Det var et lehebassin for børn, et for aktive badere, et for passive og to hot tubs. Det hele dejlig varmt og under åben himmel. Her sad vi så en times tid og nød vandet varmen og det gode selskab mens vi glædede os til at skulle op og ringe til Sine for at ønske hende tillykke.

Imens vi lå der trak skyerne sammen til regn og det var en sjov fornemmelse at ligge med hele kroppen nede i det dejlig varme vand mens ansigtet blev sprøjtet til af regnvandet.

Regnen stoppede dog igen og den sidste halve time lå vi med hovedet på bassinkanten og kiggede op på stjernerne…. Så kan man vidst sige " As good as it gets".

Vi fik vores aftenkalorier da vi efter bade turen købte en stor isvaffel på " Copenhagen cones", en meget besøgt is butik lige midt i byen som solgte sukkervafler som dem i Danmark.

Så kørte vi hjem til campingpladsen og så var det tid at ringe til Sine. Hun var heldigvis hjemme….. og hele familien , eller næsten hele familen ( sorry Sine) sad ved morgenbordet. Det var bare SÅ dejligt at snakke med hende og høre de andres stemmer i baggrunden- alle havde det fint så det var ren optur at snakke med hende. Desværre var vores sidste blog ikke blevet sendt rigtigt af sted, så efter samtalen købte vi straks internet og fik kigget på hvad der var gået galt. Så kom det af sted igen og vi sendte en sms til Sine for at sige, at der nu gerne skulle ligge nyt på bloggen.

Papamoa beach Søndag d. 14/2:

Vi skulle tidligt op i dag, for vi skulle på DELFINTUR- det var vi bare super spændt på, da vi jo ikke var kommet af sted i Bay of island.Vi kørte de 20 minutter ind til Mt. Maunganui og ventede på p. pladsen til kl. blev 8. 15 hvor båden skulle komme. Da vi kom hen til mødestedet, kom der en mand fra selskabet og sagde, at de blev nødt til at aflyse turen på grund af vejret. Vinden var for hård og de ville hellere aflyse end tage folk ud som havde glædet sig rigtig meget og så de ingenting så- når først man var på vandet fik man ikke pengene for turen tilbage, så kunne man kun få en voucher til en anden tur samme sæson.

Vi skulle så beslutte, om vi ville have pengene retur, eller om vi ville rykke rundt på nogle planer og prøve og komme retur dagen efter, selvom vi skulle overnatte i Rotorua, ca 1 times kørsel væk.

Vi besluttede at rykke rundt og aflyse nogle ting, da vi rigtig gerne ville med på den delfintur. Vi skulle så igen ringe aftenen før for at høre om den gode vejrudsigt for næste dag holdt.

Vi kørte så til næste stop som var i Te puke hvor den meget store kiwi plantage 360 ligger.

Vi var der i meget fin tid i forhold til planlagt, da vi jo var startet så tidligt, så de var kun ved at åbne da vi kom. Men de tog venligt imod os og vi kiggede rundt i den store souvenirbutik inden den guidede tur startede 9.30.

Vi var kun os 4 samt en anden dame som skulle med på turen rundt i plantagen. Vi blev placeret i nogle sjove vogne som var formet som kiwifrugter - herefter kørte vi rundt og så en masse forskellige frugter som alle gror her på new Zealand. Vi så forskellige citrusfrugter, avocado, macadamian nødder, mandler, abrikoser, æble og pæretræer m.v. Tilsidstkom vi til den meget store kiwiplantage hvor kiwifrugterne gror ligesom druer på stokke. Vi fik en masse information om kiwifrugten og hele produktionen af den imens og det var ret spændende. Planterne var fulde af kiwi, da de bliver plukket fra april og 8-10 uger frem. De bliver plukket mens de stadig er lidt umodne og så lægges de på køl i en kæmpestor kølehal hvor der er mellem 0-1 grader. Her kan de så ligge i 8-10 mdr. og dermed forsyne markedet hele året.

De eksporterer til 52 forskellige lande og de har over 20.000 ekstra mand ansat i høstperioden som plukkere. Det er både backpackere og lokale men det er også arbejdskraft fra Thailand, Indonesien m.v.

Det er et forholdsvis nemt job at være plukker hvis man altså ikke er for høj, for frugterne hænger lige i Brians hovedhøjde og man vrider bare frugterne af med hænderne og lægger dem i en kurv. Fint lille job i en uge eller to hvis man rejser rundt i landet.

Efter turen fik vi tilbudt at smage på forskellige sorter af kiwifrugter, på kiwisaft og kiwivin. Det smagte alt sammen dejligt og vi købte noget grøn og gul kiwisaft.

Efter kiwibesøget og indkøb af nogle småsouvenirs kørte vi så en times tid ned til Rotorua by. Her er der mange ting at se og mange af tingene har en sammenhæng med hele den termalske aktivitet som byen ligger ovenpå. Når man går tur i parken ( vi kørte igennem den) kan man se masser af små områder , hvor det damper op fra jordens indre og hvor der er små hegn omkring .

Byen ligger smukt ned til Rotorua lake og med et par bjerge rundt om.

Vi kørte direkte ud til et sted der hedder " the burried village" - en Maorilandsby som i 1886 blev delvis begravet i mudder efter at vulkanen Tarawera åbnede sig og ødelagde et stort område, blandt andet de flotte pink and white terrasses som var en meget stor turistattraktion dengang. Folk sejlede med skib i 12 fra Europafor at komme til terrasserne, de blev så hentet til et lille fint hotel som en engelsk familie ejede, de sskulle så gå et langt stykke hvorefter de skulle sejles af Maorier i en kano det sidste stykke- en meget lang og besværlig tur. Men alt dette blev ødelagt da terrasserne forsvandt under udbruddet.

Vi fulgte en guided tur rundt i byen hvor man har udgravet nogle af bygninger og hvor der er fremvist en del ting man har fundet. En okay tur og sjovt at opleve hele den engelske stemning på cafeen m.v med afternoon te og fine billeder af folk fra gamle dage.

Herefter kørte vi ud til søen og så ud over vulkanen- man skal med helikopter eller på en guided tur for at komme op på kraterkanten hvor man kan kigge ned i det lange krater- men udsigten over søen var meget smuk. Vi kørte også ned og så den blå og den grønne sø.

Så kørte vi til whakarewarewa, som er et af de mange termiske områder i og udenfor Rotorua. Her har en Maoristamme lavet deres landsby om til et turistområde, hvor man mod betaling kan komme ind og hvordan de bor i dette sydende og boblende landskab. Vi fulgte en guided tur rundt i byen og det var ret spændende- guiden var en maorikvinde, som undervejs fortalte en masse om deres sprog, historie,deres tro oghvordan de begravede folk i gamle dage og i dag, hvordan de laver mad i de varme (kogende) huller og i en hangi. Vi smagte majskolber lavet i det varme, lugtende vand og de smagte helt fint.

Hun fortalte også om hvordan de bruger vandet til badning og vask og viste os deres fælles bade.

Efter rundturen gik vi selv en ekstra tur rundt og så på nogle af de mange boblende huller- en god oplevelse selvom det må være lidt trist at bo sådan et sted, både på grund af turisterne, lugten og risikoen for at det hele bobler over en dag.

Klokken var blevet over 17 da vi var færdige, så vi besluttede at finde vores overnatningssted - vi havde bestilt en self- contained villa hos Westminster farm. Det lå rigtig smukt oppe på en bjergskråning med udsigt over byen. Villaen var bare så flot med stor stue, 2 værelser, køkken, fint bad og masser af fine blomster udenfor. På gården boede også høns og kyllinger, to hunde , køer og en kæmpe stor kælegris samt …..en rædselsfuld hane der galede kl. 5 om morgenen!!!!!

Vi fik indlogeret os, spiste lidt hurtigt suppe, nudler og majskolberog kørte så til et nærved liggende bjerg hvorfra der gik en gondol op til bjergets top. Her kunne man mod betaling køre ned af 3 baner i nogle sjove vogne. Det ville vi gerne prøve og da vi jo skulle køre tilbage til mt. Maunganui dagen efter for at deltage i delfinturen, var vores program blevet noget presset. Så vi ville prøve at komme op og luge inden det blev mørkt. Vi ringede derop for at sikre at de stadig kørte og det gjorde de. Så susede vi derop , kun for at opdage at de netop havde stoppet lugingen da der ikke var så mange mennesker! Øv bøv hvor surt.

Hvad var så den bedste måde at bruge aftenen på- vi ville også gerne i den polynesiske spa nede ved Rotorua sø, så vi kørte ned til byen , kørte langs med søbredden og fik kigget på parkområdet inde i byen hvor musset ligger og de gamle blå bade. Vi gik ind i spaén men da børn ikke måtte komme med i nogen af de termiske bade men kun i det almindelige poolområde, var der ikke så meget sjov ved det. Vi ville jo gerne prøve alle de mineralske bade- så det blev heller ikke til noget. Så vi endte med at køre hjem til vores dejlige villa og nyde aftenen med canasta og søde popcorn. Vi gik forholdsvis tidligt i seng fordi vi skulle tidligt op dagen efter.