D. 20.-28. Januar.
Så har vi været i Vietnams største by Saigon og hold op det var en stor by. Med sine 10 mio. Indbyggere og tonsvis af scootere er den meget stor for os, der synes København er en storby. Men vi tog udfordringen op og prøvede at bevæge os ud i byen. Den første dag brugte vi på at følge en rute, som vores bibel - Lonely Planet - kaldte for Old Saigon Walking Tour, hvor man altså kunne se en masse bygninger og kunst der omhandlede Saigon eller beskrev Saigons fortid. Den startede ved en stor og smuk park, hvorefter man bevægede sig hen imod Saigons største marked kaldet Ben Thanh markedet. Her kan man bogstavelig talt købe næsten alt og endnu værre kan man også bogstaveligt talt fare vild i varer og boder. Vi var så kloge, at vi skulle dele os op og købe en gave til hinanden. Vi aftalte et mødested og gav hinanden 10 min. Det endte med, at vi begge to farede vild og ledte efter hinanden i en halv time, før vi fandt hinanden i den modsatte ende af markedet, efter vi begge havde været ved mødestedet flere gange. Selvom vi fandt hinanden til sidst efter så lang tid, havde vi stadig ingen gaver. Desuden gav den meget tætte oppakning af varer på markedet en særpræget lugt, der bedst kan beskrives som en krydsning mellem støv, stof og råt kød.
Efter markedet gik vi forbi en masse rundkørsler med statuer af folk, vi ikke kendte, men de må åbenbart være vigtige, fordi disse mennesker har hver lagt navn til mindst en gade hver i alle større byer i Vietnam. Det betyder, at alle byer f.eks. Har en Le Loi og en Le Lai gade. Vi kiggede på statuerne, men fokuserede mest på ikke at blive kørt ned i de store rundkørsler, hvor de var placeret. Efter dette fortsatte vi på kunst museum, hvor vi fik set alt vietnamesisk kunst fra meget gammel tid til meget moderne tid. Det blev lidt for meget for Mads, da han ikke fattede det meget moderne kunst, og han fik overtalt til at spise frokost efterfølgende. Bagefter gik turen gennem en gade fyldt med antikviteter og dette blev efterfulgt af en masse skyskrapere, Saigons ældste teater fra fransk kolonitid og Notre Dame Katedralen (og ja, den ligner den franske meget). Vi tog derefter hen til et posthus. Dette er ikke bare et hvilket som helst posthus, da dets arkitekt er selveste Gustave Eiffel. Vi blev hurtigt enige om, at det var det mest imponerende posthus, vi nogensinde har set, ikke mindst det gigantiske billede af Ho Chi Minh, der hang inde i bygningen. Det skal dog lige siges, at Ho Chi Minh pryder MEGET af gadebilledet. Med meget ømme fødder flottede vi os og sluttede turen af på en bar. Men dette var ikke bare en hvilken helst bar, da den befinder sig på 23. Etage. Her betalte vi 80.000 dong for en øl, det højeste hidtil, altså ca. 20 kr. Vi følte os lidt malplaceret på denne bar, da resten af selskabet var i pæne jakkesæt og kjoler, mens vi var i shorts med kasket. Der var en meget smuk udsigt over hele Saigon, og turen var det hele værd.

Selvom Saigon er en meget stor by, mødte vi da også Alex (i tidligere indlæg kendt som Stalker Alex), som gik forvirret rundt og ledte efter et sted at spise. Vi blev overbevist om, at skæbnen ville have os til at spise aftensmad sammen, da vi endnu engang mødtes.

Dagen efter var vi på tur ud til Cu Chi, som er berømt fordi det var her, at Viet Cong soldaterne sammen med lokalbefolkningen byggede de berømte tunneler, der var med til at holde amerikanerne stand i hele Vietnamkrigen. Det var utroligt imponerende at opdage den snilde og opfindsomhed, de havde brugt til at bygge fælder mod amerikanerne og til at gemme indgangene til deres tunneler så godt. Vi var nede at kravle i en tunnel, som var blevet forstørret, så vestlige turister kunne få deres røve ned i dem. Selvom den var forstørret, var der stadigvæk ikke meget plads til os, og der var meget klaustrofobisk og indelukket. Det var meget interessant at få et indblik i det liv, som de levede i tunnellerne, hvor de nogen gange opholdte sig i flere år i træk.

Næste dag stod også i Vietnamkrigens tegn, da vi besøgte The War Remnants Museum, der kort sagt beskriver alle grusomheder og detaljer vedr. Vietnamkrigen set fra vietnamesisk side. Det var en barsk oplevelse, men dog var der stadig spor af propaganda, dog ikke i så stor omfang, som man kunne frygte. Der er generelt meget propaganda i Vietnam i form af socialistiske/kommunistiske plakater, der pryder mange større bygninger. Derudover er det nærmest en pligt at tilbede Ho Chi Minh som noget nær en gud (han omtales som alles onkel), fordi han var den store årsag og drivkraft til foreningen af Sydvietnam og Nordvietnam, selvom dette skete efter hans død. Ho Chi Minh er derfor meget betydningsfuld for de mange vietnamesere, derfor siger man at alle har Ho Chi Minh som onkel. Vi måtte da også lige ud for at se Ho Chi Minh museet (så vi fandt lidt mere ud om denne onkel) Nærmest alt om Ho Chi Minh blev beskrevet her. Bl.a. var der en hel afdeling der fokuserede på Ho Chi Minhs bedsteforældre. MEN vigtigst af alt så vi dog de vægte og trænigsredskaber som Ho Chi Minh brugte hver morgen til sin sædvanlige morgengymnastik. En af de sidste aftener blev brugt lidt anderledes end tidligere, da vi helt impulsivt tog ind og så en vietnamesisk film i biografen. Filmen havde engelske undertekster, så vi var ikke helt lost hvad angik handlingen. Vi ankom til biografen og stod i kø blandt en masse vietnamesere, og her fandt vi ud af, at vi nok var de eneste vestlige, der havde fået den her idé. Det var en overraskende god film, der havde mange plottwist og sjove momenter. Hold kæft vi grinte meget sammen med vietnameserne i salen. Det eneste negative var dog, at vores popcorn var krydret lidt anderledes end derhjemme. En del af dem var saltede, en del var med smør, mens en tredje del var krydret med, hvad vi tror var kanel. Det gjorde det mere spændende end det burde at vælge den næste popcorn.

Efter nogle dage med mange lange gåture skulle vi videre til Mekong Deltaet. Mekong Deltaet er den region af Vietnam, der traditionelt set har haft Mekong floden som en central del af samfundet. Her har vi set flydende markeder, flydende landsbyer og flydende benzintanke. Der findes frugtplantager, blomsterplantager og vinkende vietnamesiske børn i stor udstrækning. Vi startede vores tur med bare at sejle rundt på selve floden og nyde dens udstrækning. Dette gjorde vi i selskab med en vietnamesisk dame, som havde armkræfter nok til at ro os rundt i en times tid. Dereftee stod den på vietnamesiske specialiteter. Resten af dagen gik med rundture i landsbyer og indtjekningen på hotellet. Da vi bookede turen, havde vi ikke lagt mærke til, at vi skulle bo på et 4-stjernet hotel den første nat. Vi var meget overrasket, da prisen på hele turen var alt for lav sammenlignet med dette hotels høje luksus. Vi nød for første gang siden vi tog afsted en rigtig blød seng, efter vi havde været en tur i poolen. Dagen efter stod vi meget tidligt op, fordi vi skulle nå at se et af de berømte flydende markeder. Alt var i fuld gang, da vi ankom kl. 7. Det foregår sådan, at de store både sælger varer og de små både køber dem. De store både viser, hvad de vil sælge ved at hænge dem fast på en bambus pind, der tårner over skibet, så de andre både kan se det. Markedet var utroligt charmerende, solen skinnede og farverige frugter prydede vores synsfelt.
Vi sejlede videre i vores lille båd og var forbi en familie der som levebrød lavede
Kokus-slik. Vi fulgte hele processen - fra kokosnødder kom ned fra træet til s
Kokus-karamelen blev pakket ind i spiseligt rispapir. Herefter blev vi fragtet
Videre i en moto-cart, som gik hurtigt og vildt for sig.
En anden familie vi besøgte ejede en større blomsterplantage, og til slut var vi forbi en frugtplantage med mange eksotiske frugter. Vi smagte på en masse frugt som vi aldrig har set før i vores liv. Alt i alt sjove oplevelser med et perfekt setting.
Dagen efter nåede vi at sejle rundt i en lille flydende fiskerlandsby, hvor vi blev inviteret inden for hos en familie, der meget imponerende havde opdrættet 70.000 fisk, som "boede" under deres hus. På land så vi familier der levede af at væve silke. Den proces så vi så også.
Men så rakte tiden ikke længere, for nu skulle vi videre til Cambodja. Vi krydsede grænsen med båd, og fik stemplet vores
pas og så var vi i Cambodja.
Her er vi så nu og har det godt i 30 graders varme.

Ka i ha det godt til vi ses igen