Profile
Blog
Photos
Videos
d. 1/1-2014-d. 6/1-2014
Saa skulle vi videre til Sapa. Dette indebar en togtur fra Hanoi til Lao Cai paa ca. 10 timer, grundet togenes lave gennemsnitsfart paa ca. 50 km/t. Det startede med, at vi skulle hentes ved hotellet, men da der var noget forvirring, endte det med at blive med en taxa betalt af en forvirret mand fra et turistbureau. Chauffoeren ville have os til at staa af ved et hotel, selvom vi skulle til togstationen. Det viste sig saa, at to andre danskere skulle med os i taxaen fra det her hotel til togstationen. Vi endte i samme kupe, hvilket var meget hyggeligt, da vi saa kunne dele erfaringer med Vietnam. En af de mere spoejse ting, der er sket paa turen indtil videre er gentagne moeder med en australier ved navn Alex. Vi moedte ham foerste gang paa togstationen i Hanoi sammen med de to danskere. Senere fandt han vores kupe i toget, deraf navnet "Stalker Alex" eller "the Random Australian". Dagen efter om morgenen ankom vi til Sapa, hvor vi skiltes med de to danskere, som skulle cykle rundt i bjergene, mens vi skulle trekke. Vi var rimelig traette, da toget var et aegte bumletog, hvor sengene hoppede rundt i takt med landskabet, saa saa meget soevn var det ikke blevet til, men vi var stadig positive og glaedede os til trekking. Om eftermiddagen blev vi hentet paa vores hotel af en guide, som skulle foelge os paa vores trekkingtur den dag. Det blev til en 6 km lang trekkking tur med meget smukke omgivelser og hoej solskin. Vi var meget heldige med vejret, da det blot 10 dage tidligere havde vaeret snevejr, saa hue og halstoerklaede blev ikke brugt alligevel. Et af hoejdepunkterne var et vandfald, som vi synes var meget smukt og idyllisk. Vores guide denne dags store kendetegn var hans mget pigede grin. Han var virkelig flink og bedre til engelsk end de fleste, og vi laerte meget om vietnamesisk kultur og skikke, da han kunne svare paa alle spoergsmaal.
Dagen efter stod paa en 12 km trekkingtur, hvor slutmaalet var en minoritetslandsby, hvor vi havde et saakaldt "homestay", hvor man bor sammen med en lokal familie. En skoen tur, hvor vi saa flere minoritetslandsbyer og fik selskab af nogle af dens beboere, deriblandt kvinder med farverigt toej, smaa boern og en masse fritgaaende dyr bl.a. soede sorte grisebasser. Da vi ankom til homestay familien, blev vi moedt af en dejlig varme og gaestfrihed. Det skal siges, at vores indtryk af vietnameserne er rigtig godt, fordi de er saa glade og imoedekommende over for os. Vi fik en rigtig autentisk og hyggelig oplevelse hos homestay familien, hvor vi bl.a. fulgte med og hjalp med tilberedelsen af maden, som bestod af masser af ris og vietnamesiske specialiteter i smaa skaale. Dette er stadig den bedste mad, vi har faaet i Vietnam. Det var meget interessant at foelge med i deres dagligdag, som er meget mere simpel end vores i Vesten.
En lille sidebemaerkning: Laura er totalt daarlig til at spise med pinde og til at holde paa pindene, saa de ikke ryger paa gulvet. Ifoelge hende selv er hun bare "uheldig".
Til maden blev der ikke serveret nogle drikkevarer udover vietnams svar paa Roed Aalborg; hjemmebrygget risvin paa ca. 29%. Laura stoppede efter 3, mens Mads fortsatte med familiens far, som synes at den halv liter vandflaske skulle toemmes, hvoraf han fik ca. 7 shots. Det gav en god varme i kroppen, og vi sov super godt. Efter en god nattesoevn, viste de os, hvordan man laver risvin, hvorefter vi trekkede videre. Alt i alt en rigtig god oplevelse, som blev endnu mere autentisk, da vi var de eneste turister hos familien.
Endnu en lille sidebemaerkning: Vi moedte endnu engang australieren Alex, som tilfaeldigvis boede i et homestay ved siden af vores.
Vi trekkede videre paa den hidtil haardeste rute, da det gik meget op og ned, og fordi vi ikke kun gik af naturlige stier, men ogsaa igennem taet beplantning og mudret terraen. Vi fik dog hjaelp af to ca. 7-aarige piger i klipklapper, der slet ingen problemer havde med ruten. Vi saa her foeromtalte springvang oppefra, hvor vi endnu en gang moedte Alex. Nu begyndte det at vaere creepy.
Vi endte i Sapa, hvor vi spiste paa en lokal restaurent, hvor der var noget koed, som vi er meget sikre paa, var den oevre halvdel af en lille hundekrop :(
Men humoeret var stadig hoejt, da vi havde haft en helt fantastisk tur med godt vejr til Sapa.
Vi tog toget fra Lao Cai tilbage til Hanoi om aftenen og ankom kl. 5:30 om morgenen, hvor vi for foerste gang saa Hanoi vaere stille. Vi blev hentet paa vores hotel kl. 8 af en minibus, som skulle koere os til Halong Bay, vores naeste destination.
Halong Bay er en masse klipper, som ligger ude i havet. Det er meget smukt og er blevet kaaret til et af verdens 7 natur vidundere. Det ligger paa andenpladsen bag amazonas regnskoven. Vi skulle overnatte paa en husbaad kaldet "Fantasea", hvor vi havde den mest forvirrede guide hidtil. Paa den 5 timer bustur fra Hanoi til Halong Bay, blev han ved med at snakke om "destiny" - altsaa skaebnen - naar han snakkede omkring tidsplanen. Det var destiny, der afgjorde, om vi ville ankomme til tiden, og om vi ville have godt vejr osv. Generelt var guiden virkelig grinagtig og virkede til tider en smule fuld, eller som en af de britiske passagere paa baaden sagde, "He's rather on ectasy than fantasea". Han brugte ogsaa et udtryk "same but different", som vi har hoert flere vietnamestiske guider bruge omkring forskellige ting, der minder om hinanden. F.eks. sammenlignede vores guide i Sapa omkring den aegte risvin, der tager 10 dage og lave med den billige kopi, som tager en halv time og lave. It's same, but different. Selvom guiden var meget forvirret, kom vi hen til en meget smuk grotte, hvor vi med vores egen fantasy kunne se forskellige dyr, som naturen skulle have skabt i stenene, bl.a. en drage, en foenix og en skildpadde. Guiden sagde "you have no fantasy, you don't see, but you use fantasy and you see". Vi kom ogsaa til en oe, hvor vi kunne nyde udsigten efter en masse trapper. Her moedte vi ogsaa Alex, og vi nu var det ikke overraskende mere. It was destiny! Vi sluttede sejlturen af med at sejle igennem en lille grotte til en form for afskaaret lagune i kajak. Dette var stort, da Mads aldrig har sat sine ben i en kajak. Men vi tog udfordringen op og fik kun en smule vaade bukser. Vi har ingen billeder af os i kajak lige nu, men de kommer. Vi saa soede smaa aber derinde og overvejede kort at flytte ind til dem og starte vores tilvaerelse som aber. Om aftenen var der karaoke og fiskeri, hvilket var underholdning af hoej klasse. Dagen efter tog vi hjem til Hanoi efter en lidt hektisk bustur, hvor guiden valgte at samle sine egne venner op og koere rundt med dem, selvom vi skulle naa et tog i Hanoi og altsaa ikke kunne vaere meget forsinkede. Dette blev loest, da det vaekkede vreden hos to franske kvinder, som var meget bestemte og lettere hidsige. Paa et mellemstop paa den lange bustur, moedte vi selvfolgelig Alex igen. Vi naaede toget uden de store problemer, selvom vi dog var noedt at gaa ind paa Vietnams svar paa Mcdonalds, Lotteria, da tiden var knap. Paa Lotteria kan man f.eks. faa en burger med ris eller en hotdog. Vi tog derefter toget til Hue, hvor vi befinder lige nu.
- comments
Nina Hvor lyder det bare skønt. Fortsat god tur
peter schøning fortsat god tur ,hilsen fra bedstemor og peter